Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 30
Side: 78 v
Titel: Kong Diderik og hans Kæmper
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 7 Ba I 99-101
Kommentar: I 118a


1
Konning Diderich stander paa byergen, konning Diderik stander på bjergen,
och ser hand udt i-saa wide: og ser han ud iså vide:
"Gudt giffue, ieg viste saa fry en helt, "Gud give, jeg vidste så fri en helt,
meg tuorde y marcken byde." mig turde i marken bie."
:: Ther stander en borig for Berne, ther bor y koning Diderick. :::: der stander en borrig for Berne, der bor i konning Diderik. ::

2
Thett suariht Mester Hillebrandt, det svaret mester Hillebrand,
for hand haffde werit saa vide: for han havde været så vide:
"Ther liger en kimppe paa Byerting-byerig, "der ligger en kæmpe på Bertingbjerrig,
du tørst hanom icke vecke och byde." du tørst hannum ikke vække og bie."

3
"Hør thu, Mester Hillebrandt, "hør du, mester Hillebrand,
thu est en kyempe saa sterck: du est en kæmpe så stærk:
thu skalt ride for y skoffuen y dag du skalt ride for i skoven i dag
och føre vor skiole-merch." og føre vor skjoldemærk."

4
Deth suarit Mester Hellebrandt, det svaret mester Hillebrand,
hand war en kimppe saa wiis: han var en kæmpe så vis:
"Herre, ieg fører icke ethirs skioldt y dag, "herre, jeg fører ikke eders skjold i dag,
meg hør icke att ber then priis." mig hør ikke at bær den pris."

5
Thett suarit Diderich
[1] I udg.: "Widerich".
Werlandsøn,
 
det svaret Diderik Verlandsøn,
hand suarit aff fuld-guod huff: han svaret af fuldgod hu:
"Ieg tør ver for y hoben y dag "jeg tør vær for i hoben i dag
igennum then Bierthings-skuff." igennem den Bertingsskov."

6
Det suarit Widerich Werlandzøn, det svaret Viderik Verlandsøn,
hand suarith sin herre met wrede: han svaret sin herre med vrede:
"The smede-suene haffuer mit suar saa smedt, "de smedesvende haver mit sværd så smedt,
thett bider saa well staall som klede." det bider så vel stål som klæde."

7
Thy vare vell thre-hundrith kimpper, de vare vel trehundred kæmper,
thy drog till Bierthings-landt: de drog til Bertingsland:
thy lithe epther Langben Risker, de ledte efter Langben Risker,
thy hanom paa skoffuen fanth. de hannum på skoven fandt.

8
Thett suarith Widerich Werlandtzøn: det svaret Viderik Verlandsøn:
"Wy will prøffue it underspill: "vi vil prøve et underspil:
herre, ieg ridder for y skoffuen y dag, herre, jeg rider for i skoven i dag,
om y troffuer meg ther-till." om I troer mig dertil."

9
Thett suarith koning Diderick, det svaret konning Diderik,
saa suarith hand for sig: så svaret han for sig:
"Finder thu then Risker y dag, "finder du den Risker i dag,
thu døller thett icke for meg." du dølger det ikke for mig."

10
Thett war Widerich Werlandtzøn, det var Viderik Verlandsøn,
hand kam paa Bierthings-hiede: han kom på Bertingshede:
hand fanth ther Langbien Risker, han fandt der Langben Risker,
hand laa buode suort och lye. han lå både sort og led.

11
Thett war Widerik Werlandzøn, det var Viderik Verlandsøn,
hand støtthe paa Risker mett skaffthe: han stødte på Risker med skafte:
"Woen op, Langbien Risker, "vågn op, Langben Risker,
meg tøckis, du soffuer mogit
[2] I udg.: "møgit".
harth."
 
mig tykkes, du sover meget hårdt."

12
"Her haffuer ieg liggit y mange aar "her haver jeg ligget i mange år
alt paa thisse wilde hiede: alt på disse vilde hede:
her kam aldrig saa fry en helt, her kom aldrig så fri en helt,
meg tuorde buode vecke och bide." mig turde både vække og bie."

13
"Her holder ieg Widerich Werlandtzøn "her holder jeg Viderik Verlandsøn
mett suar alt vidt min side: med sværd alt ved min side:
ieg skall theg aff seffnen vecke, jeg skal dig af søvnen vække,
thu skalt fuld[-]saare suide." du skalt fuldsåre svide."

14
Thett war Langbien Risker, det var Langben Risker,
hand virker
[3] Skrivfejl for: vinker?
op mett hoffuit sith:
 
han virker op med hoved sit:
"Huen monne suenden komen were, "hven monne svenden kommen være,
ther saadan ordt tuorde sige?" der sådan ord turde sige?"

15
"Werlandt heder min fader, "Verland hedder min fader,
war en smedt well skøn: var en smed vel skøn:
Buodell hede min moder, Bodil hedde min moder,
en koning-dather wen. en konningdatter væn.

16
Skrepping heder min fuldguod skioldt, Skrepping hedder min fuldgod skjold,
som mangen pill udy skøtthe: som mangen pil udi skøde:
och Bierthing heder min guode hillem, og Berting hedder min gode hjellum,
som mangen suar aff brøth. som mangen sværd af brød.

17
Skinning heder min fuldt-guodt hest, Skemming hedder min fuldgod hest,
er født aff wreden
[4]+1: wreden stodt (som Vedel gjør til: vilden Stod) er vistnok en misforstaaet Ændring eller Oversættelse af: Grammerstod = Grimmerstodt. (Arwidssons svenske B har: grymme stodhe.)
stodt:
 
er født af vreden stod:
Menning saa heder min guode suar, Menning så hedder min gode sværd,
thett wader y kimppe-blodt. det vader i kæmpeblod.

18
Syelff heder ieg Widerick Werlandtzøn, selv hedder jeg Viderik Verlandsøn,
ieg holder her y iernith kledt: jeg holder her i jernet klædt:
stander thu icke op paa thin lange byen, stander du ikke op på din lange ben,
ieg skall alt giøre theg vredt. jeg skal alt gøre dig vred.

19
Hør thu thett, Lang-bien Risker, hør du det, Langben Risker,
ieg vill icke aff theg liffue: jeg vil ikke af dig lyve:
koningen holder uden for skoffuen, konningen holder uden for skoven,
thu skalt hanom skatthen giffue." du skalt hannum skatten give."

20
"Alt guld, som ieg nu haffuer, "alt guld, som jeg nu haver,
thett haffuer ieg giemt met erre:
[5]L. 2-3: Rimet ligger maaskee (som Vedel har det) i: erre ∼ spørrge.
 
det haver jeg gemt med ære:
thett [skall] aldrig nogen mand spørrge, det [*] aldrig nogen mand spørge,
att thett skulle winde en staldt-dreng." at det skulle vinde en stalddreng."

21
"Alt unge
[6] Kan maaskee læses: unger.
som ieg er,
 
"alt unge som jeg er,
her skalt thu meg finde: her skalt du mig finde:
ieg skall høgge theg hoffuit aff, jeg skal hugge dig hoved af,
ditt guld will ieg winde." dit guld vil jeg vinde."

22
Thett war Langbien Risker, det var Langben Risker,
hand loster
[7] I udg.: "løster".
alt lenger att soffue:
 
han lyster alt længer at sove:
"Ridt fra meg, thu unger helt, "rid fra mig, du unger helt,
om theg lostther
[8] I udg.: "løstther".
lenger att leffue."
 
om dig lyster længer at leve."

23
Skinning spranck op mett buode syn bien Skemming sprang op med både sin ben
mitt paa Riskerens side: midt på Riskerens side:
søder thaa gick sidebien syu, sønder da gik sideben syv,
ther-aff kam thieris kiff. deraf kom deres kiv.

24
Thett war Langbien Risker, det var Langben Risker,
hand tog en stolstang y hende: han tog en stålstang i hænde:
hand slog et slag epther Viderick, han slog et slag efter Viderik,
att stangen y biergen vende. at stangen i bjergen vendte.

25
Thett war Lang-bien Risker, det var Langben Risker,
hand myenthe, hand vilde slaa visse: han mente, han ville slå visse:
hesten forsprang hanom slaffuit for, hesten forsprang hannum slaget for,
hand slog thaa visselig mistthe. han slog da visselig miste.

26
Thett war Langbien Risker, det var Langben Risker,
hand tog daa till att iamer: han tog da til at jamre:
"Nu ligger stangen y birge fest, "nu ligger stangen i bjerge fast,
som hund war slagen mett hamer. som hun var slagen med hammer.

27
Gud forbande theg, Widerich, Gud forbande dig, Viderik,
och saa thett suar, thu førrer widt thin side: og så det sværd, du fører ved din side:
thu haffuer huggit mig hull y brist, du haver hugget mig hul i bryst,
saa sare thaa monne thett suide." så såre da monne det svide."

28
"Ieg skall huge theg saa sma, "jeg skal hugge dig så små,
som løff blesser y støff: som løv blæser i støv:
uden thu vilt visse meg thett same guld, uden du vilt vise mig det samme guld,
som thu haffuer paa thene skoff." som du haver på denne skov."

29
"Thu laadt thett, Widerick Werlandtzøn, "du lad det, Viderik Verlandsøn,
thu hug meg icke till-døde: du hug mig ikke til døde:
ieg skall wisse theg thett same huss, jeg skal vise dig det samme hus,
er tacht mett guld hind røde." er takt med guld hin røde."

30
Widerich redt, och Riskeren krøff, Viderik red, og Riskeren krøb,
hen att thy høffue skoffue: hen ad de høje skove:
thy fanth paa en huss mett guld tacht, de fandt på en hus med guld takt,
thett skinde som en loffue. det skinte som en lue.

31
"Her er inde møgit miere guldt, "her er inde meget mere guld,
ind y din landt mon vere: end i din land mon være:
thag thu then stuore styn, tag du den store sten,
och lofft
[9] I udg.: "løfft".
then fra then dør
[10]+5: I udg.: "dør".
siden mattu ther ind gange."
 
og løft den fra den dør siden måt du der ind gange."

32
Thett suarith Widerich Werlandtzøn: det svaret Viderik Verlandsøn:
"Ieg frocter,
[11] I udg.: "frøcter".
ieg skall handle theg ilde:
 
"jeg frygter, jeg skal handle dig ilde:
thet pleie
[12] I udg.: "pleier".
ingen guod kimppe,
 
det pleje ingen god kæmpe,
sin storcke
[13] I udg.: "størcke".
paa stien att spille."
 
sin styrke på sten at spilde."

33
"Thett er y thin mieste kunst, "det er i din meste kunst,
thu kant thin hest vell wende: du kant din hest vel vende:
ieg vill giørre miere met finger II, jeg vil gøre mere med fingre to,
ind thu mett buode thin hinder." end du med både din hænder."

34
Saa thog hand then stuore styien, så tog han den store sten,
hand loffthe
[14] I udg.: "løffthe".
then paa sin herde:
 
han løfte den på sin hærde:
fuluel viste Widerich Werlandzøn, fuldvel vidste Viderik Verlandsøn,
at hand vilde seg met hanom nerre.
[15] I udg.: "uerre".
 
at han ville sig med hannum narre.

35
"Her er inde nogit
[16] Skrivfejl for: møgit, som staaer i V. 31?
miere guldt,
 
"her er inde noget mere guld,
ind alt thin herre handt eyer:
[17]L. 2-4: Rimet ligger i de forefundne Rimord: eyer ∼ gange, nemlig i Formerne: aar ∼ gaa.
 
end alt din herre han ejer:
hør thu, Widerick Vedlandtzon,
[18] I udg.: "Verlandtzøn".
[19] Vedlandtzon (?).
 
hør du, Viderik Vellandsøn,
thu skalt ther forst
[20] I udg.: "først".
ind gange."
 
du skalt der først ind gange."

36
Thett suarith Widerick Werlandtzøn, det svaret Viderik Verlandsøn,
saa suarith hand for sig: så svaret han for sig:
"Thu skalt sielffuer forst
[21] I udg.: "først".
ind gaa,
 
"du skalt selver først ind gå,
ieg vidt icke thin døre-sidt." jeg ved ikke din døresæd."

37
Thett war Lang-bien Risker, det var Langben Risker,
hand ind aff døren saae: han ind af døren så:
Widerich hug till mett buode sin hinder Viderik hug til med både sin hænder
och hug hanom hoffuit fraa. og hug hannum hoved fra.

38
Saa thog hand thett mande-blodt, så tog han det mandeblod,
smurde sig och sin hest: smurte sig og sin hest:
saa rider hand til koning Diderichs gaar, så rider han til konning Dideriks gård,
sagde, hand war skame-lig lest. sagde, han var skammelig læst.

39
Saa thog hand then døde krop, så tog han den døde krop,
hand reiste then op thill en eg: han rejste den op til en eg:
saa redt hand till hoffuen y-gien, så red han til hoven igen,
sagde, hand var y thenn lig. sagde, han var i den leg.

40
"Her holder y nu, y guode mend, "her holder I nu, I gode mænd,
och under disse grone
[22] I udg.: "grøne".
lyde:
 
og under disse grønne lide:
Risken haffuer meg iaemerlig slagen, Risken haver mig jammerlig slagen,
thett ma y vell alle quide." det må I vel alle kvide."

41
"Haffuer then Riske theg iaemerlig slagen, "haver den Riske dig jammerlig slagen,
oss tickis thett vere fuld[-]ilde: os tykkes det være fuldilde:
thaa ville vy ride till Bern igien, da ville vi ride til Bern igen,
ey flere mend spille." ej flere mænd spilde."

42
"Thu venth theg, rede
[23] Maaskee: rode.
koning Diderich,
 
"du vend dig, rædde konning Diderik,
och venth thig snart mett mig: og vend dig snart med mig:
alth thett guld, som Riske haffde, alt det guld, som Riske havde,
thett vill iig visse thig." det vil jeg vise dig."

43
"Haffuer thu slagen then Riske y dag, "haver du slagen den Riske i dag,
thett spøris offuer landen saa vide: det spørges over landen så vide:
then kimpe fødis icke y verden till, den kæmpe fødes ikke i verden til,
thu mot io fry met hanom stride." du måt jo fri med hannum stride."

44
Thet war koning Diderich[s] mend, det var konning Diderik mænd,
thett første thy finge Risker att sye: det første de finge Risker at se:
thett var y thiris meeste konst:
[24] Vedel har ikke forstaaet Talemaaden: det var deres meste Kunst, der ogsaa findes i V. 33, og som betyder, at de kunde ikke gjøre andet end -; thi paa sidstnævnte Sted forandrer han det til mindste Kunst, hvilket forstyrrer Meningen; og her har han ganske omskrevet Verset.
 
det var i deres meste kunst:
thy lod ad skoffuen rende. de lod ad skoven rende.

45
Thett war Widerich Werlandtzøn, det var Viderik Verlandsøn,
hand tog till att lye: han tog til at le:
"Huor vill y hanom leffuendis bide, "hvor vil I hannum levendes bie,
y tør hanom icke døder sye." I tør hannum ikke døder se."

46
Thett var Viderich Verlandtzøn, det var Viderik Verlandsøn,
hand støtthe paa Riske met skafft: han stødte på Riske med skaft:
neder thaa falt then døde krop, neder da faldt den døde krop,
och hoffuit fløg langt y marck. og hoved fløj langt i mark.
:: Ther stander en borig for Bern, ther buer y koning Diderich. :::: der stander en borrig for Bern, der bor i konning Diderik. ::

[*] [*]