Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 27
Side: 73 r
Titel: Marsk Stig
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 145 C III 357-358
Kommentar: III 378b-379a


1
Marsti hand ud[-]aff landit foer Marsti han udaf landet for
och vantt bode heder och ærre: og vandt både hæder og ære:
hieme bliiff kong Eriick, hjemme blev kong Erik,
hand lockitt hans hiertens-kierre. han lokket hans hjertenskære.
:: Men fruen sider i Sellandt, saa mangtt ther hun sørger. :::: men fruen sidder i Sjælland, så mangt der hun sørger. ::

2
Thett waar her Marsti, det var her Marsti,
han kom fra ledingen hiem: han kom fra ledingen hjem:
icke tha wiille hans wenne høstrue ikke da ville hans væne hustru
gange hanum ud[-]igenn. gange hannum udigen.
:: [***]
[1] Efter fruen staar hun.
::
:: * ::

3
Lenge stod herre Marsti, længe stod herre Marsti,
och tennckte hand wiidt siig: og tænkte han ved sig:
"Hui monne icke min kierre høstru "hvi monne ikke min kære hustru
nu stannde op emodt mig?" nu stande op imod mig?"

4
"Thenn tiid i aff landit foer, "den tid I af landet for,
tha var ieg en riiders frue: da var jeg en ridders frue:
nu er ieg en drotning udi Dannemarck, nu er jeg en dronning udi Dannemark,
thett maa ieg fuld[-]lidit loffue." det må jeg fuldlidet love."

5
Thett waar herre Marsti, det var herre Marsti,
hannd tog tiil sin kniff: han tog til sin kniv:
"Haffde thett mig en annden sagtt, "havde det mig en anden sagt,
tha skulle thett kostiit thitt liff." da skulle det kostet dit liv."

6
[2] Under Verset har Vedel skrevet: Hic versus bis repetitur, det vil sige, at det skulde gjentages med de angivne Forandringer af Rim. Dette godtgjøres ogsaa af de Tal, som Vedel har skrevet ved de første femten Vers, saaledes: Hdskr. 1 2 [2'] 3 4 [4'] 5 6 7 8 9 10 11 12 Vedel 1 2 3 4 5 [6] 7 8-9 10 11 12 13 14 15
"Ieg skall aldriig soffuen
[3] I udg.: "søffuen".
soffue,
 
"jeg skal aldrig søven sove,
hos ethers huide siide: hos eders hvide side:
før i fannger weyt koningh Eriick, før I fanger vejt konning Erik,
som mig haffuer giortt thenn quide." som mig haver gjort den kvide."
:: [***]
[4] Efter sider staar siden.
::
:: * ::

7
Thett vor herre Marsti, det var herre Marsti,
hand suaritt hinde icke itt ordtt: han svaret hende ikke et ord:
saa red hand tiill landtz-ting, så red han til landsting,
koning Eriick emodtt. konning Erik imod.

8
Thett waar herre Marsti, det var herre Marsti,
hand giick att landtz-ting fram: han gik ad landsting frem:
hanum helsside bode riider och suennde hannum hilsede både ridder og svende
oc manngen erlliig mandt. og mangen ærlig mand.

9
Op stod koning her Eriick op stod konning her Erik
och tog hanum i sin haandt: og tog hannum i sin hånd:
"Wer well-komen, her Marsti, "vær velkommen, her Marsti,
hiem tiill riige och lanndtt!" hjem til rige og land!"

10
Tha suaride herre Marsti, da svarede herre Marsti,
hand vor i sindit vredtt: han var i sindet vred:
"Ilde haffuer ieg sted min møgen møde, "ilde haver jeg stedt min megen møde,
ther ieg aff landitt reedtt. der jeg af landet red.

11
Ieg red mig aff lannditt udtt, jeg red mig af landet ud,
ieg wantt bode Reffuell och Rin: jeg vandt både Revel og Rhin:
nu haffuer i, kong Eriick, nu haver I, kong Erik,
lockitt kierre høstru min." lokket kære hustru min."

12
"Hører thu, herre Marsti, "hører du, herre Marsti,
thu wrediis icke wedtt mieg! du vredes ikke ved mig!
VIII borge uthi Sellandtt otte borge udi Sjælland
thenum will ieg unde thieg." dennum vil jeg unde dig."

13
"Otthe borge i Sellannd "otte borge i Sjælland
komer mig icke soriig aff huffue: kommer mig ikke sorrig af hue:
aldriig leffuer ieg saa guoden dag, aldrig lever jeg så god en dag,
att thett for-giffuer min frue." at det forgiver min frue."

14
Lennge stuod herre Marsti, længe stod herre Marsti,
tennckte hannd ther-paa: tænkte han derpå:
"Ieg lader biige en slott paa Hielm, "jeg lader bygge en slot på Hjelm,
skulle thett kaaste thett, ieg aa." skulle det koste det, jeg å."

15
Marsti drog tiill sin wenne høstru, Marsti drog til sin væne hustru,
och hanndt biiger Hielm saa fast: og han bygger Hjelm så fast:
hannd skøtthe huercken bøsse eller piill, han skøde hverken bøsse eller pil,
icke heller bliide-kast. ikke heller blidekast.

16
Marstii och hanns wenne høstru Marsti og hans væne hustru
the bar then soriig i sinde; de bar den sorrig i sinde;
thett wiill ieg for sandingen siige: det vil jeg for sandingen sige:
thett raade koninng Eriick meen. det rådte konning Erik men.
:: Men fruen siider i Sellanndt, saa manngitt hun sørger. :::: men fruen sidder i Sjælland, så manget hun sørger. ::