Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 21
Side: 57 v
Titel: Kong Erik belejrer Halmstad
Trykt: T
Udgivet i: DV: 20 I 93-98
Kommentar: IV 56-57
Generelle oplysninger: Overskrift: De Erico 14 fugato ab obsidione Halmstedensis.
Versenes oprindelige Rækkefølge er maaske: 1, 2, 6-11, 13, 21, 12, 3-5, 14, 16-19, 15, 22-23, 20, 24-31. M.h.t. de mange indholdsmæssige og historiske kommentarer til visen, henvises til DV, bd. IV.
1 | |
| I esu [1] I udg.: "Iesu". naffn y hører tiill, | |
| itt wnderliig spiill ieg quede wiill, | |
| som nylliig er skied for sande, | |
| ther mand skriiff po thett thridie aar, | |
| huad ther sked i Sueriigs lande. | |
2 | |
| Koning Eriick hand siider paa Stockholms slott, | |
| mett sine 4 [2] Fejl for 3. greffuer giør anslagtt saa kortt, | |
| huad raad dj kunde poo finde: | |
| att thj kund Dannemarck thiill Sueriig faa, | |
| thj danske mend att tuimge. [3] I udg.: "thuinge". | |
3 | |
| Koninng Eriick lod breffue skriiffue saa | |
| och lodtt thj giødninnger [4] dvs. Beboerne af Göinge Herred ved Skaanes Nordgrænse. saa forstaa: | |
| om thj wiille gaa hannom tiil hande, | |
| hand wiille were thenum en herre saa guod, | |
| thett suor hand wiid sin kronne. | |
4 | |
| Dÿ giøndinger suaritt som thj kunde best: | |
| "Wy kinder koninng Eriick thenn threrske giest; | |
| hannom skier aldriig thenn ærre, | |
| att wy schulle falle wor koninng fra, | |
| thett maa slett inthett werre. | |
5 | |
| Wi thienner koninng Frederiick, thenn høgborne mandtt, | |
| then annden koninng i Dannemarck aff then naffn, | |
| wii wiille hanum icke wndfalle, | |
| men throliig mett hanum staa, | |
| wor nadiige [5] nodiige? herre att kalle." | |
6 [6] V. 6 synes at være Fortsættelse af V. 2. | |
| Der tiil tha suariitt thj greffuer alle: | |
| "I Hallandtt och Skonne wiill wy indfalle | |
| och giør thenum soriig och wonnde | |
| och tuimge [7] I udg.: "tuinnge". thenum bode mett suerdtt och spiudtt, | |
| saa gaar thj ethers naade tiill hande." | |
7 | |
| Tha suared greffue Suanthj, then herre saa stour, | |
| som haffde aff sin faders foredeliig blodt, | |
| gamell her Steenn Staare hans fader monne were: | |
| "Wy wiill oss nu tiill Dannemarck indtt | |
| och giør the danske bannge. | |
8 | |
| Wii wiill slaae dannske ihiell for fuode | |
| och skonne slett ingen aff theriis blodtt, | |
| men slo thenum alle tiill døde | |
| och felle thenum neder, som mand felder korn, | |
| oc giøre thenum plage och møde." | |
9 | |
| Then anndenn greffue, Peder Brade heder handtt, | |
| som agtis y Sueriig for en veldiig mand: | |
| "Nadiig here, ieg wiil ether raade, | |
| i lader en hob i Blegind ind fare | |
| och giør thenum stuor skade. | |
10 | |
| Att røffue och brende och giør thenum wæ | |
| och driffue thennom alt for spe [8]+2: Fejl for spott och spe (∼ wæ). och spott | |
| och Rundby [9] dvs. Ronneby i Blekinge. ind att thage | |
| och Blegen ødelege, | |
| saa skulle the gannge ethers naade tilhande." | |
11 | |
| Ther tiil suariit thenn thridie greffue, | |
| her Giistj Iohansøn saa heder handtt: | |
| "Hei røster ether, i suenske fromme, | |
| nu wiill wi geste the danske mendtt, | |
| thj winther inthett wor komme." | |
12 [10] Verset passer ikke i Sammenhængen; dets Plads er maaske efter V. 13. | |
| Denn suenske rider, her Stenn Eriickszøn, | |
| som vor vd korenn att drage ind y Thislandtt | |
| att besolde lanndtz knigtte fronne, [11] I udg.: "fromme". | |
| hand bliiff andthagenn i Kiøbenhaffuen, | |
| hand kunde ey lennger komme. | |
13 [12] Synes at være en Fortsættelse af V. 11. [13] Versets sidste Linjer bør staa i Anførselstegn, da de indeholder Gustav Olufsens Tale. | |
| Her Giistj Olluffsenn, en aff thj suenskis gammle blod, | |
| en onnd end tiill hanns hiertis rodtt, [14] blodtt (overstreget) rodtt. | |
| thett raad hialp hand att beslute; | |
| karthoffuer och slannger wi icke forget [15] I udg.: "forgette". [16] forget=. Slutningen glemt paa Grund af Linjeskifte. | |
| och diiffuels mother huos thennom att sette. | |
14 | |
| Koninng Eriick aff Stockhollom vdrog | |
| mett alle sin magtt Halmsted emodtt, | |
| thett bethiide strax att winde: | |
| Halland, Skone, Selland och Fin, | |
| om thj wiille gaa hanum tiill hande. | |
15 [17] maa høre hjemme efter V. 16-19. Den oprindelige Versfølge er vistnok 15, 22, 23, 20. | |
| Denn thiid konng Eriick for Halmstedt kom, | |
| hand prollitt och holtt siig from, | |
| sin skud lod hand ther høre: | |
| Hallomstettz borger skull faa att wiide, | |
| huad skade hannd skulle thenum førre. | |
16 | |
| En Hallanndtz bunde hannd for siig kalle lodtt, | |
| saa snartt fulde hann thenn herre tiil fodt, | |
| wyldradiig mon hand werre. | |
| "Statt tha," sagde thenn suenske koninng, | |
| "min landmand skalthu were." | |
17 | |
| Hannd gaff hanum strax en herregaard, | |
| som ind i Halland staar, | |
| hannd soer om sin konngeliig kronne: | |
| "Thu skalt wiise mig then rethe wey | |
| tiill Halmstedt och Lanndtzkronne." | |
18 | |
| "Naadiige herre, wiill y ether besinde, | |
| Lantzkronn er icke guod att winde, | |
| y lader ether icke forhaste; | |
| thj haffuer brøgett øll for ether sa sterck, | |
| thj agter icke suennske gieste. | |
19 | |
| Malmø er en faster by, | |
| stercke wolde, mur och portte aff ny, | |
| y kunde ther icke indkomme; | |
| kunde y Hallomstett fannge først, | |
| thett kunnde ether møgitt fromme." | |
20 | |
| Koninng Eriick lod skod affgaa, bode stuore och smaa, | |
| hand actede Halmstett strax att faa, | |
| thett vor ydeliig i hans sinde; | |
| hand wiille fordriiffue, huad ther wor inde, | |
| alt bode mandtt och quinnde. | |
21 [18] Hører snarest sammen med V. 13. | |
| Enn weldiig skud, huem thett haffuer hørdt, | |
| diffuels mother, saa er alt hind naffn, | |
| alt saa mon the hinde kalde; | |
| huo hindis aande bleszer paa, | |
| ther røstiis mur och thinde. | |
22 | |
| Hand skriiff the borger tiill alt saa | |
| och tiill høffuitsmendtt thiill borger i Halmestedt laa: | |
| om thj wiille gaa hanum tiill hande: | |
| hand wiille werre thenum en herre saa guodtt | |
| och giiffue thenum guode gaffuer. | |
23 | |
| Thj borger och thj høffuitzmend guode | |
| wiille holde then æd, som thj haffuede soritt | |
| theriis nadiige herre [19]+2: Fejl for koninng och herre (∼ werge). och koninng; | |
| thj bad hand skulle anndkomme, | |
| thj wiille thenum tapertt werge. | |
24 | |
| Høgbornne fiirste, koninng Frederiich, thett fornam, | |
| saa snartt giorde hand thj suenske veyen trang, | |
| mett nogen folck mone hand wddrage | |
| och slo aff thj suenske 5000 mand, | |
| thj andre monne hand bortiage. | |
25 | |
| "I werrer welkomen, y suenske, til oss, | |
| løster ether att plucke sanctj Morthensgoesz, | |
| fieder wiill wi aff riffue, | |
| saa thj skulle om ethers ørnne fliige, | |
| om Gud giffuer osz ther thiill liicke." | |
26 | |
| Sanctj Morthenssskaall then drucke thj vd, | |
| thj danske skennck y mett lod och krudtt, | |
| the glimpthe att siunnge sanctj [20] dvs. St. Mortens? minde, | |
| och sanctj Byritt [21] dvs. Birgitte; B.s Dag er 7. Nov. bliiff och glemptt, | |
| for hunn wor en helliig quinnde. | |
27 | |
| Thj finge ther skøtt buode stuore och smaa, | |
| som thj suenske lod siig iage fra, | |
| diiffuels moder mett hindiis søster alle, | |
| karthoffuer, slanger och falckenither, | |
| alt saa mone thj thennum kaldhe. | |
28 | |
| Ach suenske huem gaff thieg thett tiill radtt, | |
| att thu koninng Frederich saa saare forsmor, | |
| thett maa icke werre mett rethe; | |
| ther aff er komen en hadt sa stor | |
| och ther thiill mett stuor thrette. | |
29 | |
| Hannd er en koninng oc herre guod, | |
| och ther tiill komen aff fiirsteliig blodtt, | |
| thett tennck y thinne sinde; | |
| vor icke then edeliig rudekrantz, [22] dvs. Krans af Planten Rude, Jomfrusymbol, ogsaa Kurfyrstendømmet Sachsens Vaaben; her Omskrivning for Fyrsten. | |
| huad wiilt thu tha begiiønnde? | |
30 | |
| Nu wiill wy giøre Gud ærre och tack | |
| for siine welgierninger aff hue och agtt, | |
| beuisse wor koninng stuor ærre; | |
| Gud giffue hanum liicke femthuszind foldtt, | |
| Gudt werre hanns skiold att [23]+1: I udg.: "oc werie". werre. | |
31 | |
| Nu haffuer thenne wiisse fanngitt en godtt ennde, | |
| Gud osz thenn helliigaandtz naade sennde, | |
| thin naade oc wennskab att haffue; | |
| att wy maa bliffue Gutz euige børn | |
| wdi hanns euige riige. Amen. |