Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Rentzells håndskrift
Nummer: 11
Side: 29 r
Titel: Erland og Mattis
Trykt: U
Udgivet i: DgF: 299 Ab (Aa: V,2. 180-182)
Kommentar: V,2. 188-189
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i hs.


[1]
Her Erland han riider ÿ Sueriig, 
altt bode | mett ærre och priis, 
fordi riider han saa | sørgende, 
hin wnge her Matthiis, 
:: her | Erland rider wdj sueriig | ::

[2]
Dett wor herre Erland, 
han beder sadell sine | heste, 
wÿ wiille riide thiill Dannemarck |  
hin wnge her Mathiis att gieste. |  

[3]
Dett wor herre Erland 
han kom tiill borge | liedtt, 
Fru boruell her Matthies høstru, |  
hun stod der indenn wedtt |  

[4]
Hell stannder ÿ stoltenn Borruell, 
Och | wiille ÿ were min kiere, 
huer en finger | der ÿ haffue 
hun skall thett røde guldtt | bere, 
:: H. E. R. ÿ s. | ::

[5]
Her stannder ÿ stoltenn fru Boriell, 
och | wiille ÿ were min wiff, 
ieg giffuer ether ganger | Och giltte sadiill, 
Och ther thiill siilcke huidtt |  

[6]
Ieg haffuer en saadannis en mandtt, 
som herre | gud siignne hans liff, 
hann giffuer mig ganger oc | [sideskift] Och giltenn sadell, 
Och ther thiill siilcke | huiff, |  

[7]
Ieg haffuer en saa danne mand, 
som herre gudtt | were hanum huld, 
huer en finger thier | ieg haffuer, 
hand ber dett rode guldtt |  

[8]
Meltte ditt stolttenn fru boriill, 
altt aff saa | møgenn harm, 
ieg wed mig huercken dag | eller stunnd, 
ieg er mett herr Mathiis | barnn |  

[9]
Dett vor here Erland, 
han tog hinde ÿ gullin | locke, 
kaste hann hinde saa hordeliig 
altt | po sin gannger bag, |  

[10]
Otte dage ther epther 
der hun tiill sueriig | kom, 
fru boriell ganger ÿ stoffuen indt |  
hun føde en sønn saa from, |  

[11]
Fru boriell ganger ÿ stoffuen ind, 
hun | føde en sønn Saa from, 
her Erlandtt | gannger tiill smidie, 
han lader en iern | thien smede |  

[12]
Saa tog hand thett lidell barnn, 
han siette thett | [sideskift] paa en tien, 
sende han thett tiill skonne, |  
hin wnge her matthis igienn, |  

[13]
Koningen Lader enn herredag giøre 
mett | Riider Och guoden hoffmendtt, 
icke kom | her Mathiis, 
Førind hoffuitt haffde ende, |  

[14]
Icke kom her mathiis 
førind hoffuitt haffde | ende, 
koningen spurde hann sielffuer att |  
huor haffuer thu weriit saa liennge |  

[15]
Alle sade the koningens mendtt, 
de drucke | baad miød och win, 
for wdenn hin wnge | her mathiis, 
hand sette sin hand wnder | kindtt, |  

[16]
Hører du wnnge her Mathiis, 
och hui | sørger du saa saare, 
huad heller er thieg | miødenn spartt, 
eller winen hin klare |  

[17]
Icke er mig miøden spartt, 
ick heller den | klare win, 
min høstru er tiill sueriig | førtt, 
mitt barn er stegtt paa thein, |  

[18]
Er diin høstru tiill sueriig førtt, 
ditt | [sideskift] Barn, er stegtt po theen, 
ieg wiill lone diig guld | Och sølff, 
Och ther tiill mine mendtt |  

[19]
Icke hielper mig guld eller sølff, 
icke heller | dine mendtt, 
min høstru siider ÿ sueriig |  
altt ÿ saa stercke giemme |  

[20]
Dett vor wnge her matthiis 
hand tager siig | staff ÿ hende, 
saa gaar hand den lange | weÿ 
altt ind tiill sueriig
[1]+1: Skal læses som ét ord.
iis lanndtt |
 

[21]
Dett giorde wnge herre mathiis, 
han giorde | dett aff stor nødtt, 
han giick siig thiill den | porthener, 
han bad ther om siitt brødtt |  

[22]
Hører du guoden kellersuend 
alt huad ieg | siiger diig, 
huad haffuer siett fru boriill |  
thitt anthen legtt eller leett |  

[23]
Saa hielpe mig gud som offuen er, 
migh | bode aff angist och noet, 
som ieg saa aldriig | fru boriill 
anthenn liege eller leet |  

[24]
Hører du goder kellersuennd, 
alt huad ieg | siiger dieg, 
wiltt du bede stolten fru boriill |  
att gaa ÿ keller tiill mig | [sideskift] 

[25]
Ind kom stoltenn kellersuend, 
Oc stediis | hand for bordtt, 
Och hann wor snill ÿ thunge | sin, 
hand kunde well føge sinne ord |  

[26]
Hør ÿ stoltenn boriill 
ÿ gaar ÿ keller mett | mig Och skuer den win saa ren, 
saa faar | ÿ tack aff ethers herre 
ÿ naar hand komer | hiem |  

[27]
Ieg haffuer ingenn herre ÿ sueriig, 
for wden | Iesus Christ, 
min herre siider ÿ |
[2] Oprindeligt: 'ÿ sueriig', men det sidste ord er overstreget, og på næste linie er skrevet 'skonne'.
skonne,
 
hin wnnge her Mathiis |  

[28]
Hører ÿ stolte fru boriill, 
ÿ gaar ÿ | kellerenn nedtt, 
der er en pilligrim aff | skonne, 
hand wiille gernne thalle mett | ether, |  

[29]
Dett wor stoltin Fru boriill, 
tager offuer | siig kobenn blaa, 
Och ÿ saa saare sørgeliig |  
mone hun ÿ kellerenn gaa |  

[30]
Dett wor Stoltenn boriell, 
hun ind att | dørenn threenn, 
dett vor wnnge her Mathis |  
hand stannder hinnder op igienn, |  

[31]
Hører du stoltenn boriill 
altt huad ieg | siiger dieg, 
wor thett mett din williig | guod, 
ther du blieff thagenn fra mig |  

[32]
Suariid thett Stoltenn Frue boriill, 
hunn | feller saa modiige thore, 
thett wor icke mett | min wiilliig guod 
thett ieg kom aff | ethers gaardtt |  

[33]
Hører du Stoltenn Frue boriill, 
alt huadtt | ieg siiger thieg, 
wiltt du fiilge mig thiill | Skonne 
thu døll thett icke for migh, |  

[34]
Suariit thett Stoltenn fruu boriill, 
alt aff | saa møgenn harm, 
ieg er mig saa hordeliig | bundenn 
altt mett herr Erlanntz barnn |  

[35]
Est thu dieg saa hordeliigenn bundenn, 
h[erre] | gud løsz well din møde, 
bliffuer thett barn[n] | tiill werdenn fødtt 
wÿ for maaer thett we[ll] | att føde, |  

[36]
Dett wor herre Matthiis, 
thager hind wiidtt | huider haanndtt, 
saa ginge thj then Lannge | weÿ 
altt ind tiill Schone landtt | [sideskift] 

[37]
Ottinnde dag der Effther, 
thier hun tiill Skone | kom, 
dett wor stoltenn fru boriill, 
hun | føde en sønn saa from. |  

[38]
Frue boriill gannger ÿ stuffuenn ind, 
hun | føde en sønn saa from, 
her Matthiis ganger | ÿ smidenn, 
lader slo en iern thien sa lang |  

[39]
Saa tog hann thett lille barn, 
hand stegtte thett | paa en thienn, 
Saa sende
[3] Oprindeligt: 'suende', men u'et er overstreget.
han thett tiill | sueriig,
 
sin kiere fader iig
[4]+1: Skal læses som ét ord: 'igen'.
ennn |
 

[40]
Meltte thett herre Erlannd, 
ther han dett barnn
[5] Oprindeligt: 'barnn nu', men 'nu' er overstreget.
faae,
 
naade mig gud fader ÿ | himmeriig 
ieg din moder nogen tidt | saae |  

[41]
Dett wor herre Erlannd, 
hand beder vdsale | hest, 
wÿ wiille riide thiill skonne 
hin | wnnge her Mathiis att gieste, |  

[42]
Dett wor herre Erlannd, 
hannd kom tiill | boriigeliedtt, 
wd staar herre Matthiis |  
Och huiller siig ther wedtt | [sideskift] 

[43]
Hører du her Erland, 
alt huad ieg siiger | thieg, 
hui haffuer du min høstru tiill | sueriig thagiit, 
och stegtt mitt barn poo | iern, |  

[44]
Haffuer ieg thin høstru tiill sueriig førtt |  
och stegtt ditt barn po iernn, 
Guld och | grønne skoffue, 
saa biuder ieg thieg ig
[6]+1: Skal læses som ét ord: 'igen'.
ienn, |
 

[45]
Alle dine danniszuenne, 
the skulle mett | framfare, 
for wdenn du her Erlandtt |  
ditt liff skall du hier Lade, |  

[46]
Tog de her Erland, 
de satt hannom ÿ thor[nitt] | neer, 
alle de sadde hans gode mendtt 
th[j] | gaffue denn
[7] Der er tilskrevet et 'm' efter ordet.
ther ilde wedtt |
 

[47]
Toge de her Erlannd, 
de ledde hanum wdom
[8] Orddeling ved linjeskift i hs.: "wd-om".
bÿ,
 
der saa hand de steiller stannde, 
och | alle wor giorde aff nÿ |  

[48]
Her Erland døde ÿ marcken wd, 
alt po the | steiller thoff, 
boriill døde ÿ høffuen loff[tt] |  
altt for sine børn saa smaa | [sideskift] 

[49]
Herre Gud naade mig fattiige quinde, 
att ieg | wor nogenn thiid fødtt, 
Ieg haffuer thoff børn | tiill werdenn boriitt, 
the haffuer bode fangitt | nøødtt, 
:: her Erland riider ÿ sueriig | ::