Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 5
Side: 17 r
Titel: Grevens Datter af Vendel
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 285 Aa V,1. 380-381
Kommentar: V,1. 389a
1 | |
| Ieg bløff født [1]+2: I udg.: "fød y bure". y buret | jeg blev født i buret |
| blannt fruer och guode møer: | blandt fruer og gode møer: |
| suøbtte di mig y selcke | svøbte de mig i silke |
| och saa y skarlagen rødt. | og så i skarlagen rødt. |
| :: Ther inngenn manndt skulle minn sorig ald wide. :: | :: der ingen mand skulle min sorrig alt vide. :: |
2 | |
| Saa thiellige tha fich ieg stalbroder, [2] I udg.: "steffmoder". | så tidlige da fik jeg staldbroder, |
| hunn war mig aldrig guodt: | hun var mig aldrig god: |
| hunn baar mig till strannden, | hun bar mig til stranden, |
| hunn kaste mig ud y floed. | hun kaste mig ud i flod. |
3 | |
| Thenne [3] I udg.: "Then". enne bølge slouff mig till lanndt, | denne ene bølge slog mig til land, |
| thennd anndenn bar mig fra; | den anden bar mig fra; |
| rett aldrig saa ieg itt konnges-barnn, | ret aldrig så jeg et kongesbarn, |
| ther beder bør mone fonnge. [4] I udg.: "faa". | der bedre bør monne fange. |
4 | |
| Thennd enne bølgge slouff mig til landt, | den ene bølge slog mig til land, |
| thennd anndenn bar mig paa grunndt: | den anden bar mig på grund: |
| och ther komm liøbenndis [5] I udg.: "løbind". saa vildt enn hinndt, | og der kom løbendes så vild en hind, |
| hunn tog mig i sinn mundt. | hun tog mig i sin mund. |
5 | |
| Och ther komme liøbenndis saa wild enn hinndt, | og der komme løbendes så vild en hind, |
| hunn thog miig i sinn munndt: | hun tog mig i sin mund: |
| och bar hunn miig saa lestelige | og bar hun mig så listelige |
| ald i thennd grønne lundt. | alt i den grønne lund. |
6 | |
| Och fosteret hunn mig i vinnther, | og fosteret hun mig i vinter, |
| och fosteret hun mig i touff: | og fosteret hun mig i to: |
| først nam ieg att krybbe, | først nam jeg at krybe, |
| och saa nam ieg att gaa. | og så nam jeg at gå. |
7 | |
| Ieg haffde icke anndenn [6] I udg.: "annder". kleder, | jeg havde ikke anden klæder, |
| enndt thenndt grønne lundt; [7] I udg.: "lindt". | end den grønne lund; |
| ieg haffde icke [8]+3: I udg.: "icke". ieg haffde icke annder fostermoder, | jeg havde ikke jeg havde ikke ander fostermoder, |
| enn thenndt vilde henndt. | end den vilde hind. |
8 | |
| Ieg haffde icke annder kleder, | jeg havde ikke andre klæder, |
| endt di grønne skoffue; | end de grønne skove; |
| ieg souff saa manngenn søde søffuenn | jeg sov så mangen søde søven |
| altt unnder thennd hinndt henndins [9] I udg.: "henndis". bouffue. | alt under den hind hendes buge. |
9 | |
| Och ther komme ridenndis enn riider | og der komme ridendes en ridder |
| alt [10]+4: I udg.: "paa then grønne vold". inndenn udi thendt lunndt:[11] Bedre Rim i B C D F og i E. | alt inden udi den lund: |
| hanndt skodt ihiell minn fostermoder, | han skød ihjel min fostermoder, |
| hannd giorde mig møggenn voldt. | han gjorde mig megen vold. |
10 | |
| Hanndt skodt ihiell minn fostermoder | han skød ihjel min fostermoder |
| och giorde mig møgget voldt; | og gjorde mig meget vold; |
| hanndt suøbtte mig y sinn kobbe, | han svøbte mig i sin kåbe, |
| hanndt lagde mig i sinn skioldt. | han lagde mig i sin skjold. |
11 [12] Verset her forstyrret. | |
| Hanndt suøbte mig i sinn kobbe, | han svøbte mig i sin kåbe, |
| hanndt lagde mig i sinn skioldt: | han lagde mig i sin skjold: |
| saa førde hanndt mig till buret, | så førte han mig til buret, |
| hannd fich mig fostermodder. | han fik mig fostermoder. |
12 | |
| Och fosteret hanndt mig y winnther, | og fosteret han mig i vinter, |
| och fosterit hanndt mig i ny: [13]L. 2-4: ny ∼ brud ogsaa i b (E har: siuff ∼ brud, B D bur ∼ brud, F: boerd ∼ brud; men C: ni ∼ wib). | og fosteret han mig i ni: |
| och fosterett hanndt mig saa lennggi, | og fosteret han mig så længe, |
| ieg bleff hanns eggenn brud. | jeg blev hans egen brud. |
13 | |
| Thenndt første natt, wii till-samenn [14] I udg.: "sammell". souff, | den første nat, vi tilsammen sov, |
| war mig thill møggenn quide: | var mig til megen kvide: |
| ther komme hanns fiunnder ridennde i gaardt, | der komme hans fjender ridende i gård, |
| thi sloff hannom wed minn side. | de slog hannum ved min side. |
14 | |
| Saa gick min wenner till-samenn [15] I udg.: "sammell". i raadt, | så gik min venner tilsammen i råd, |
| gaff mig enn anndenn manndt: | gav mig en anden mand: |
| prierenn aff closteredt, | prioren af klosteret, |
| her Niels hiede hanndt. | her Niels hedde han. |
15 | |
| Thett første, ieg i closterett komm, | det første, jeg i klosteret kom, |
| thie nunnder mig well kiennde: | de nonner mig vel kendte: |
| thi suor alt om thennd øffuerst Gud, | de svor alt om den øverst Gud, |
| att prierenn var minn frennde. | at prioren var min frænde. |
16 | |
| Saa fulde thi hannom for[-]offuenn [16] I udg.: "offuenn". thendt by, | så fulgte de hannum foroven den by, |
| och [17] I udg.: "ther". stienit thi hannom ihiell: | og stenet de hannum ihjel: |
| ieg stoud saa ner, ieg saa ther-paa, | jeg stod så nær, jeg så derpå, |
| ieg liede icke møget well. | jeg lede ikke meget vel. |
17 | |
| Saa gick minn wenner till-samenn [18] I udg.: "sammell". y raadt, | så gik min venner tilsammen i råd, |
| gaff mig [19]+6: I udg.: "mig min". enn anndenn manndt, som war min thredie gifft:[20] L. 2 udvides til to Linjer, og L. 3 slutter Verset med Rim Enngelanndt ∼ manndt; dog har a ogsaa L. 4: hannd hiede her Engelbrett. | gav mig en anden mand, som var min tredje gift: |
| konngenns sønn aff Enngelanndt, | kongens søn af Engeland, |
| hannd hiede her Engelbrett. [21] I udg.: "Engilbrit". | han hedde her Engelbret. |
18 | |
| Och wii war samenn i wintter | og vi var sammen i vinter |
| och well y winntter nye: | og vel i vintre ni: |
| thett well ieg for sanndenn sige, | det vil jeg for sanden sige, |
| ieg føde di sønner thi. | jeg fødte de sønner ti. |
19 | |
| Och [22]+6: I udg.: "Saa kom der orlog paa dett land". ther komme arloug paa thett lanndt, | og der komme orlog på det land, |
| och mig till møgenn quide: | og mig til megen kvide: |
| di slouff til [23] I udg.: "ihiell". her Enngelbreitt | de slog til her Engelbret |
| och saa mine søner nye. | og så mine sønner ni. |
20 | |
| Die slouff ihiell her Enngelbrett | de slog ihjel her Engelbret |
| och saa minne sønner ni; | og så mine sønner ni; |
| thennd tiennde thogge di aff lanndenn med dennom, | den tiende toge de af landen med dennum, |
| ieg sier hannom alldrig miere. | jeg ser hannum aldrig mere. |
21 [24] alene i a. | |
| Alle minne lønnlige sorige | alle mine lønlige sorrige |
| dem [25] dem el. denn. well ieg trede unnder minne foudt: | dem vil jeg træde under mine fod: |
| i-dis lennger thet ieg sørger, | ides længer det jeg sørger, |
| i[-]dis [26]+6: I udg.: "i-dis vere ta er min buodt". vere dert ta er miitt buodt. | ides værre der da er mit bod. |
| :: Der ingenn mandt skulle minn sorig ald wide. :: | :: der ingen mand skulle min sorrig alt vide. :: |