Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Anna Munks håndskrift
Nummer: 14
Side: 47 r
Titel: Den farlige Jomfru
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 184 D IV 59-60
Kommentar: IV 67b


1
Ther stod drick paa felde, der stod drik på fjelde,
der druck kiemper snile. der druk kæmper snilde.
:: Y fører well wor roner, y-mens vy ey maa! :::: I fører vel vor runer, imens vi ej må! ::

2
Paa felde, på fjelde,
der druck kiemper snile, der druk kæmper snilde,
Der druck innde her Ion Runnd der druk inde her Jon Rund
och ryder och her Rosenns-wannd. og ridder og her Rosensvand.

3
Her Ion Rund her Jon Rund
ryder och Rosenn-wannd. ridder og Rosenvand.
"Høre du, her Ion
[1]+1: Ion Rund er her en Fejl for Rosenns-wannd; se her foran S. 49. Anm.
Rund, kiere stolbroder mynn!
 
"høre du, her Jon Rund, kære staldbroder min!
vilttu icki gifftis ennd? vilt du ikke giftes end?

4
Kiere stolbroder mynn, kære staldbroder min,
vilttu icki gifftis end?" vilt du ikke giftes end?"
"Ieg ved icki denn yomffru y dette rige, "jeg ved ikke den jomfru i dette rige,
der yeg lader were minn lige. der jeg lader være min lige.

5
I dette rige, i dette rige,
der ieg lader vere minn lige. der jeg lader være min lige.
Yeg ved icki denn iomffru paa dette land, jeg ved ikke den jomfru på dette land,
der ieg vill giffue minn thro mett haannd. der jeg vil give min tro med hånd.

6
Paa dette lannd, på dette land,
der ieg vill giffue minn tro med haannd." der jeg vil give min tro med hånd."
"Ieg ved denn iomffru paa denne øe, "jeg ved den jomfru på denne ø,
du thørst hinnder icki med øyennenn see. du tørst hender ikke med øjenen se.

7
Paa denne øe, på denne ø,
du thørst hinnde icki med øyen see." du tørst hende ikke med øjen se."
"Da vill ieg mig buortt ride, "da vil jeg mig bort ride,
med den iomffru will ieg stride. med den jomfru vil jeg stride.

8
Buortt riide, bort ride,
med denn iomffru vill ieg stride." med den jomfru vil jeg stride."
Der de kom for iomffruenns lannd, der de kom for jomfruens land,
stromme
[2] I udg.: "strømme".
alle mett blod udrannd.
 
strømme alle med blod ud randt.

9
Denn iomffrues lannd, den jomfrues land,
strømme alle med blod udrannd. strømme alle med blod ud randt.
"Hør du dett, kiere stalbroder minn! "hør du det, kære staldbroder min!
huedenn er oss dett ynnckelig synn? hveden er os det ynkelig syn?

10
Kiere stalbroder minn, kære staldbroder min,
huedenn er oss disse ynnckelig synn?" hveden er os disse ynkelig syn?"
"Dett er dy rider deris røde blød,
[3] I udg.: "blod".
 
"det er de ridder deres røde blod,
som bedell var adt denn skiønne iomffru. som bedel var ad den skønne jomfru.

11
Dieris rode
[4] I udg.: "røde".
blod,
 
deres røde blod,
som bedell var adt denn skønne iomffru." som bedel var ad den skønne jomfru."
"Høre du dett, kiere stalbroder minn! "høre du det, kære staldbroder min!
wy wennder woris ganger och riider hiem! vi vender vores ganger og rider hjem!

12
Kiere stalbroder minn, kære staldbroder min,
vy vennder voris ganger och rider hiem." vi vender vores ganger og rider hjem."
"Alltt ville vy oss frem riide, "alt ville vi os frem ride,
vy maa allt bedre stride. vi må alt bedre stride.

13
Frem ride, frem ride,
vy maa alt bedre stride." vi må alt bedre stride."
Der de kom for[-]offuenn skouff, der de kom foroven skov,
der motte de see denn skønne iomffru. der måtte de se den skønne jomfru.

14
For[-]offuenn denn skouff, foroven den skov,
der motte dy see denn skøne iomffru. der måtte de se den skønne jomfru.
"Rid du dig thill henngenndiss karm, "rid du dig til hængendes karm,
du helse denn iomffru, thag hinde y arm! du hilse den jomfru, tag hende i arm!

15
Thill henngendis karm, til hængendes karm,
du helse denn yomfru, thag hinnde y arm. du hilse den jomfru, tag hende i arm.
Suennen de beder huge och slaa, svenden de beder hugge og slå,
iomffruenn hun beder stille staa. jomfruen hun beder stille stå.

16
Huge och slaa, hugge og slå,
iomffruenn hunn beder stille staa." jomfruen hun beder stille stå."
Denn rider hannd red thill henngendis karm, den ridder han red til hængendes karm,
hannd helsitt denn iomffru, tog hinnde y arm. han hilset den jomfru, tog hende i arm.

17
Thill henndis karm, til hendes karm,
hannd thog denn yomffru udi sinn arm. han tog den jomfru udi sin arm.
Suennen dy bad huge och slaa, svenden de bad hugge og slå,
iomffruenn hun bad gribe och thage. jomfruen hun bad gribe og tage.

18
Huge och slaa, hugge og slå,
iomffruenn hunn bad gribe och thage. jomfruen hun bad gribe og tage.
"Høre du, søster, lad fare dinn kiff! "høre du, søster, lad fare din kiv!
otte rider haffuer latt for dig liff. otte ridder haver ladt for dig liv.

19
Lad fare dinn kiff, lad fare din kiv,
otte rider haffuer latt for dig liff. otte ridder haver ladt for dig liv.
Høre du dett, kiere søster minn! høre du det, kære søster min!
du thag denn suennd, dig giffuer broder din! du tag den svend, dig giver broder din!

20
Kiere søster minn, kære søster min,
du thag denn suend, dig giffuer broder dinn!" du tag den svend, dig giver broder din!"
Der var glede och halff støre gammen: der var glæde og halv større gammen:
dy druck bode brølup och festenn-øll sammenn de druk både bryllup og fæstenøl sammen
:: Y fører saa vell vore roner, y-menns vy ey maa! :::: I fører så vel vore runer, imens vi ej må! ::