Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 85
Side: 122 r
Titel: (En ungersvend mig inderlig beder)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 162 B (A: III 72-73)
Kommentar: B: V 239-240


1
Enn wnger[-]swend meg ydeliig bad, en ungersvend mig idelig bad,
tthett ieg hanns aller[-]keristhe wiille were, det jeg hans allerkæreste ville være,
och were hannom huld aff hiertte och synnd, og være hannum huld af hjerte og sind,
tthett wor hanns høgeste begere. det var hans højeste begære.

2
Blanntth annder ryder er hannd enn helltt, blandt andre ridder er han en helt,
aff hiertte tthroffasth och god, af hjerte trofast og god,
hanns diideliighed er wiitth berømtth, hans dydelighed er vidt berømt,
huem kannd der syge y[-]mod. hvem kan der sige imod.

3
Hannd giiffuer meg mod, nar ieg hannom seer han giver mig mod, når jeg hannum ser
blanntth annder ryder och swenne; blandt andre ridder og svende;
offuer Abeslonns skønnhed hannd wiitth offuer[-]gaar,
[1] I udg.: "offfuer gaar".
 
over Absalons skønhed han vidt overgår,
denn loff bererer
[2] I udg.: "berer".
hannd all[-]enne.
 
den lov bærerer han alene.

4
Wiille hannd were meg tthroffasth och godtt, ville han være mig trofast og god,
som hannd haffuer wered tthiill herr, som han haver været til her,
ieg wiille hannom giiffue bode hiertte och mod, jeg ville hannum give både hjerte og mod,
der[-]tthiill bode loffue och ere. dertil både love og ære.