Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 84
Side: 121 v
Titel: (Jeg har mig udvalgt en fri helt)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 164 A III 74
Kommentar: V 242-243


1
Ieg haffuer mig wdwelt en frier helt, jeg haver mig udvalgt en frier helt,
hand er mig gantz well befallen;
[1] bedre maaske: hand mig gantz well befaller.
 
han er mig gansk vel befalden;
till hanem stander alt mit mod och sind, til hannum stander alt mit mod og sind,
effter hanem mig gantz
[2] almindelig Udtaleform (se Kalkar II 15) dvs. ganske.
forlanger.
 
efter hannum mig gansk forlanger.

2
Ieg haffuer hanem kier, och dett [er]
[3] mangler
wist,
 
jeg haver hannum kær, og det [*] vist,
alt bade aff hiarte och sinde; alt både af hjerte og sinde;
elsker hand nogen mere end mig, elsker han nogen mere end mig,
dett sker y[-]mod myn minde. det sker imod min minde.

3
Wden sorig er ingen glede til, uden sorrig er ingen glæde til,
dett haffuer ieg offte befundett; det haver jeg ofte befundet;
huem altid bedis och inted wedis,
[4] dvs. opfyldes.
[5] jf. "alt huad ieg bedis, thett skall meg wedis" (Bruun: Psalmed. I, 184).
 
hvem altid bedes og intet vides,
forgeffuis er alle hans stunde. forgæves er alle hans stunde.

4
Well er den mand bestele kand vel er den mand bestille kan
to herer att tienne til tacke; to herrer at tjene til takke;
kand hand dett gøre, att
[6]+3: dvs. at der ikke hefter nogen Brøde derved.
skyllen icke bør,
 
kan han det gøre, at skylden ikke bør,
atted
[7] dvs. at det.
bliffuer wbesnacked.
 
at det bliver ubesnakket.

5
Hand er dog til, dett woffue will han er dog til, det vove vil
och lade Gud raade for lycken; og lade Gud råde for lykken;
huem inted wower, hand inted winder, hvem intet vover, han intet vinder,
fritt mod lader sig icke forskreke. frit mod lader sig ikke forskrække.