Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 68
Side: 100 v
Titel: (Et trofast hjerte med ganske flid)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 203 III 130-131
Kommentar: V 290
Generelle oplysninger: Teksten synes forvansket, da Rimmaaden (aabbcc (osv.)) er mangelfuld.


1
Itt trofast hiarte med gantzske flied et trofast hjerte med ganske flid
ieg haffuer til deg meg endelig til at forlade, jeg haver til dig mig endelig til at forlade,
tisligeste hosz meg thett same igien desligeste hos mig det samme igen
vden alle tuiffuel med frier
[1]+1: dvs. frejdig Sind.
moed ad forlade;
 
uden alle tvivel med frier mod at forlade;
med hierte oc mod med hjerte og mod
och troen er god og troen er god
er ieg deg fast
[2] dvs. trofast.
 
er jeg dig fast
vden alle last uden alle last
y erlig schempt i ærlig skæmt
med tuchtige lempe;
[3] dvs. Adfærd.
 
med tugtige lempe;
troer ieg och wyst, ad engen meg forkiere wille. tror jeg og vist, at ingen mig forkære ville.

2
Och høgeste trøst, betenckt den tuang, og højeste trøst, betænk den tvang,
huad lengsel haffuer ett trofast hierte ad
[4]+1: dvs. at lide?
belange,
 
hvad længsel haver et trofast hjerte at belange,
da bliffuer du meg ret aldrig vhuld, da bliver du mig ret aldrig uhuld,
der[-]til tuinger deg din rette trod, loffue
[5] dvs. Troskab.
och ere;
 
dertil tvinger dig din rette tro, love og ære;
du Fenes
[6] dvs. Venus.
krafft
 
du Venus kraft
haffuer meg belagtt, haver mig belagt,
offuer[-]wundet met machtt; overvundet med magt;
y giffuer wel paa acht, I giver vel på agt,
ieg haffuer dett vduld, jeg haver det udulgt,
ieg er ham tro och huld, jeg er ham tro og huld,
det woller meg hans trofast hiarte och stadig sind. det volder mig hans trofast hjerte og stadig sind.

3
Den lengsel ieg aller forlade will, den længsel jeg aller forlade vil,
dett woller meg hans trofast ord och ere, det volder mig hans trofast ord og ære,
meg hobes ten tid mig håbes den tid
der ieg maa byde der jeg må byde
min lengszel en god ende; min længsel en god ende;
Here Gud mote du thet sende Herre Gud måtte du det sende
ieg motte en den dag bye;
[7]L. 7-8: Rim: "bide" ∼ "kvide".
 
jeg måtte end den dag bie;
Here Gud løse uel min kuede, Herre Gud løse vel min kvide,
Gud giffue ham trøst, Gud give ham trøst,
saa bliff
[8] I udg.: "bliffuer".
och ieg aff sorrig løst.
 
så bliv og jeg af sorrig løst.