Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 67
Side: 100 r
Titel: (Hvad længsel nu mon være)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 211 III 138-139
Kommentar: V 301-302
Generelle oplysninger: Visens første og sidste Vers (femlinjede) synes forvansket.


1
Huad lengsell nu mon were, hvad længsel nu mon være,
dett haffuer ieg en tid forsøgtt; det haver jeg en tid forsøgt;
ieg wille ieg kunde megh forware, jeg ville jeg kunne mig forvare,
att ingen dett schulle forfarre,
[1] dvs. erfare.
 
at ingen det skulle forfare,
doch det vmuglicht er. dog det umuligt er.

2
Ieg wilde, at Gud dett haffde schicked saa, jeg ville, at Gud det havde skikket så,
at wy idelige til[-]sammen motte were; at vi idelige tilsammen måtte være;
den sorrig ieg saa snartt forwinde will, den sorrig jeg så snart forvinde vil,
ieg rett alder offuer hinde wille kiere. jeg ret aller over hende ville kære.

3
Der er well mange som giøre deris fliid derthill, der er vel mange som gøre deres flid dertil,
huor dy meg kunde fortrenge; hvor de mig kunne fortrænge;
men wiste hun, wad mitt hiartte mod hender war, men vidste hun, hvad mit hjerte mod hender var,
det schulle dem rett alder gelinge.
[2] dvs. lykkes.
 
det skulle dem ret aller gelinge.

4
Der er wel mange
[3] der bør staa Komma efter mange.
hender khan sige gott
 
der er vel mange hender kan sige godt
och haffuer doch falsch der[-]inde; og haver dog falsk derinde;
men dette er doch stuor sønde att forraade
[4] dvs. svige.
hende,
 
men dette er dog stor synde at forråde hende,
hun er sa vprichtig y synde. hun er så oprigtig i sinde.

5
Gud
[5]+1: Gud giffue (overstreget) meg.
meg hereffter wel beuare
 
Gud mig herefter vil bevare
fra alle sualder
[6] dvs. Sladder.
och falsche munde,
 
fra alle skvalder og falske munde,
och vnde min allerkierest och meg og unde min allerkærest og mig
hien[-]anden at myne
[7] dvs. minde, elske.
af hiartens grund.
 
hinanden at minde af hjertens grund.

6
Dett syst der wy schiltis adtt, det sidst der vi skiltes ad,
der bleste alt werit hind kolde, der blæste alt vejret hin kolde,
dett wand dett gick saa møget stuort, det vand det gik så meget stort,
paa landett stod min allerkierest hind bolde, på landet stod min allerkærest hin bolde,
mett hiart hadde hun att wolde.
[8] hadde att wolde dvs. havde Raadighed over.
 
mit hjert havde hun at volde.