Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 65
Side: 98 r
Titel: (Af hu og sind og alt mit mod)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 169 III 85-86
Kommentar: V 251
Generelle oplysninger: Visen indeholder et Akrostikon "ALB FRI", utvivlsomt: Albert Friis til Haraldskær.
Selve Visen synes forvansket overleveret, eller er maaske fra først af ubehjælpsomt sammendigtet; det er saaledes mærkeligt, at Rimmaaden i V. 1-3 er aabcd, men i V. 5-6 aabcc, medens i V. 4 en Linje synes oversprungen.


1
Aff huff oc sind oc aldt mitt moedt af hu og sind og alt mit mod
elsker ieg aff hiertet en migh err goedt elsker jeg af hjertet en mig er god
oc throfast y alle thalle; og trofast i alle tale;
hanom alenne mit hierte well andh, hannum alene mit hjerte vel and,
hand kand mig altid huffsualle. han kan mig altid husvale.

2
Lad sige ther[-]omb, huem sige kandh, lad sige derom, hvem sige kan,
ieg vnder hanom wel for alle mandt jeg under hannum vel for alle mand
baade vdj thugt oc erre; både udi tugt og ære;
den klaffers liist hand kand sig foruist den klaffers list han kan sig forvist
sielffuer snarlig fortherre. selver snarlig fortære.

3
Bede will ieg baade Gudt och mandt bede vil jeg både Gud og mand
oc alle thÿ som hielpe kannd og alle de som hjælpe kan
til fred at bliffue y lande, til fred at blive i lande,
att ieg mote finde mine wenner wist at jeg måtte finde mine venner vist
befriide fran sorge oc wannde. befridte fra sorge og vånde.

4
For hanom ber ieg bode sorge oc quide, for hannum bær jeg både sorge og kvide,
Gud kand mig dog thrøst oc gleden giffue, Gud kan mig dog trøst og glæden give,
oc hanom med helbred att sende hiem, og hannum med helbred at sende hjem,
ther[-]med ere min sorge til gleden ombvend. dermed ere min sorge til glæden omvendt.

5
Rettelig skall hand aff mig beffinde rettelig skal han af mig befinde
en throfast hierte, meden liiffuit kand vinde; en trofast hjerte, meden livet kan vinde;
baade hand oc hansz wenner alle både han og hans venner alle
haffuer mig ale erre beuist, haver mig alle ære bevist,
thÿ giffuer ieg thennom bode louff oc priisz. thi giver jeg dennum både lov og pris.

6
Ieg vnder hanom wel for alle mandh, jeg under hannum vel for alle mand,
inddog thett iche szaa were kannd, enddog det ikke så være kan,
att wÿ til[-]samen kand bliffue; at vi tilsammen kan blive;
oc naar hand en anden goed ven faer, og når han en anden god ven får,
hand dog mett ale ere vdj mit hierte staer. han dog med alle ære udi mit hjerte står.