Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 63
Side: 95 r
Titel: Salmer og Lovsange
Trykt: T
Udgivet i: DV: 89 II 173-175
Kommentar: V 29-30
1 | |
| Psalmer oc loffsange erre optengt, | salmer og lovsange ere optænkt, |
| Gudt[-]fader ther[-]med att prisze, | Gudfader dermed at prise, |
| oc iche til mindiskes kladerÿ, [1] dvs. Snak, Vrøvl. | og ikke til menneskes kladderi, |
| theris wndskab ther[-]met at beuisze; | deres ondskab dermed at bevise; |
| men nu misbrugis dj anderledis | men nu misbruges de anderledes |
| til wnøtuge handell oc thalle, | til unyttige handel og tale, |
| som til sin tid straffes will | som til sin tid straffes vil |
| medt helffuedis ild oc qualle. | med helvedes ild og kvale. |
2 | |
| "Ab [2] dittografisk Fejl for "aff", paavirket af "dyb-". dybessens nøedt", thend psalme saa skøenn, | "af dybesens nød", den salme så skøn, |
| ere dichted aff Dauidt hinnd bolde, | ere digtet af David hin bolde, |
| oc iche aff kachler [3] dvs. Sladderhanke. eller wnøttuge folck | og ikke af kagler eller unyttige folk |
| som vndt fører vdj thieris skiolde; | som ondt fører udi deres skjolde; |
| nu siungis hun om oprichtuge folck | nu synges hun om oprigtige folk |
| thenom ther[-]med at baguaske; | dennum dermed at bagvaske; |
| dog huer bliffuer well thend hand er | dog hver bliver vel den han er |
| for alle plader[-]taske. | for alle pladdertaske. |
3 | |
| Om [4]+2: dvs. omendskønt de. di ind[-]skønt lader huer forstae | om de endskønt lader hver forstå |
| thieris vnde neme [5] dvs. Forstand. oc vande,[6] dvs. Vane? | deres onde nemme og *****, |
| oc miener bode aff huff oc sind | og mener både af hu og sind |
| gatt[-]folck ther[-]met att forhanne: | godtfolk dermed at forhåne: |
| saa bliffuer ther[-]medt thierisz vndskab bekenndt, | så bliver dermed deres ondskab bekendt, |
| attj erre falske wdj sinnde; | at de ere falske udi sinde; |
| oc bliffuer kundgiortt for alle mandt, | og bliver kundgjort for alle mand, |
| att ther[-]med er ingen ærre att winnde. | at dermed er ingen ære at vinde. |
4 | |
| "Ab [7] dittografisk Fejl for "aff", paavirket af "dyb-". dybssens nøedt" raabte Dauidt saa høgtt | "af dybsens nød" råbte David så højt |
| vdaff bedreffuide sinnde | udaf bedrøvede sinde |
| till Gudt sin herre, som hanom haffde skafft, | til Gud sin Herre, som hannum havde skabt, |
| oc iche til mand eller quinde; | og ikke til mand eller kvinde; |
| som disze baguasker nu lader forstae | som disse bagvasker nu lader forstå |
| gatt[-]folck her[-]med [8] dvs. fra nu af. at skulde giøre, | godtfolk hermed at skulle gøre, |
| indog thÿ aldrig haffue hørt eller saæ | enddog de aldrig have hørt eller så |
| nogen sin røst saa monne framføre. | nogen sin røst så monne fremføre. |
5 | |
| Ett mindiske som oprichtug ere | et menneske som oprigtig ere |
| hun lader sig iche behage, | hun lader sig ikke behage, |
| huersz thale at ahntage eller giffue vdÿ agtt, | hvers tale at antage eller give udi agt, |
| ropte thj ind noger daghe; | råbte de end nogen dage; |
| men holder seg sielffuer for fin, oc wrett [9] Hskr.s Læsemaade usikker, der staar nærmest weett; Bruun (og Forgængere) læser maaske med Rette wertt, men rimeligvis er w og r fejlagtig sammenskreven, saa der bør læses wrett, hvilket giver god Mening, dog bliver Verslinjens Udtryksmaade noget kejtet. [10]Vi læser: vertt. | men holder sig selver for fin, og værd |
| andet att giøre oc lade | andet at gøre og lade |
| end thet som sømer oc staer hinder well | end det som sømmer og står hender vel |
| oc haffuer gode maade. [11] dvs. Orden, Skik. | og haver gode måde. |
6 | |
| Ther[-]fore tha haffuer ingen behouff | derfore da haver ingen behov |
| paa theris gerninger att agte, | på deres gerninger at agte, |
| som stille [12]+2: dvs. indtager det rette Standpunkt. seg rett vdj sind oc hoff | som stille sig ret udi sind og hu |
| i ordt oc alle fachte; | i ord og alle fagte; |
| iche helder thør nogen haffne thet, | ikke heller tør nogen hævne det, |
| som hanom iche skier til vnde, | som hannum ikke sker til onde, |
| men kand wel thole, i[-]huem thett skall, | men kan vel tåle, ihvem det skal, |
| huad rett [13] Fejl for "wrett"? er vdj alle stunde. | hvad ret er udi alle stunde. |
7 | |
| Dett war wel ret, och burde at skie, | det var vel ret, og burde at ske, |
| at huer som sligtt wilde digte, | at hver som sligt ville digte, |
| attj thierisz naffne loed szete ther[-]vdj, | at de deres navne lod sætte derudi, |
| at huer sandhed kunde besigte; | at hver sandhed kunne besigte; |
| saa kom wel thend som loed thenom forstae, | så kom vel den som lod dennum forstå, |
| attj thet iche kunde thoelle, | at de det ikke kunne tåle, |
| attj therisz løgen vdrabe vill, | at de deres løgen udråbe vil, |
| och sandhed vdj thett stedt forholde. [14] dvs. holde frem. | og sandhed udi det sted forholde. |
8 | |
| Endog att thet maa iche nu skie, | enddog at det må ikke nu ske, |
| sligt maa giffuis osz tilkinde, | sligt må gives os til kende, |
| saa lader thj thenom wel offte bethie [15] dvs. vise. | så lader de dennum vel ofte bete |
| sandhed til løgen at vmbvende; | sandhed til løgen at omvende; |
| indtil saa lenge thj bliffue betalit | indtil så længe de blive betalet |
| for therisz forfengelig thalle, | for deres forfængelig tale, |
| aff alle thenom som sandhed haffuer kier, | af alle dennum som sandhed haver kær, |
| thj wille thenom vel affmalle. | de ville dennum vel afmale. |
9 | |
| En foegell thend kindesz paa federn sinn | en fugel den kendes på fjedern sin |
| oc eszell paa ørnne hin lange, | og æsel på ørne hin lange, |
| saa giør oc skalcken paa ordt oc digtt, | så gør og skalken på ord og digt, |
| som stedze fran honom mon gange; | som stedse fra hannum mon gange; |
| Gud giffue thenom sorge oc hiertte[-]wæ [16] Jf. Slutningen i en (af Poul Helgesen? forfattet) Mariavise (Gl. kgl. Saml. 1551 4°): "Giv dennem i Verden Plage, at de ikke flere bedrage med Løgn saa mangelund". | Gud give dennum sorge og hjerteve |
| oc aldrig glede y brøste, | og aldrig glæde i bryste, |
| oc lade thet vare saa lenge hoesz thenom, | og lade det vare så længe hos dennum, |
| indtil wÿ skulde thenom thrøsthe. | indtil vi skulle dennum trøste. |