Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 61
Side: 91 r
Titel: (Min glæde og fryd og al min lyst)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 141 Aa III 41-42
Kommentar: V 217-218, 220
Generelle oplysninger: Muligvis oprindelig overalt Krydsrim. A og B har da hver bevaret noget af det oprindelige.
1 | |
| Min glædt oc friid oc all min liist [1] dvs. Lyst. | min glæd og fryd og al min lyst |
| thenn vill seg nu forsuinne, | den vil sig nu forsvinde, |
| aff sorge er min hierte forvundt, [2] dvs. forvendt. | af sorge er min hjerte forvendt, |
| thet giffuer iegh ingen til kiende; | det giver jeg ingen til kende; |
| thj megh er skeed saa sturd [3]+1: stort Uskel, stor Uret. wskyldt, | thi mig er sket så stor uskel, |
| iegh kanndt thet aldrig fuld[-]kiere, | jeg kant det aldrig fuldkære, |
| vdaff thenn venn, then iegh troet best, | udaf den ven, den jeg troet bedst, |
| min sorig vil hand formiere. | min sorrig vil han formere. |
2 | |
| Tiill tro och loffu oc statighed | til tro og love og stadighed |
| hafde ieg vist forladet megh, | havde jeg vist forladet mig, |
| men falsk oc wtro er megh beuist | men falsk og utro er mig bevist |
| der[-]tiill et hemelig suig; | dertil et hemmelig svig; |
| thet vil ieg ingen kere | det vil jeg ingen kære |
| vden Gud min stur sorrig oc nødt; | uden Gud min stor sorrig og nød; |
| elendigh vil ieg leffue, | elendig vil jeg leve, |
| elendig vil iegh tøøe. | elendig vil jeg dø. |
3 | |
| Ieg tager mit hierte gantz aff hans valt, | jeg tager mit hjerte gansk af hans vold, |
| mit venskab skalt hanndt ike niide, | mit venskab skalt han ikke nyde, |
| handt haffuer thet forskyldt saa manigfoldt, | han haver det forskyldt så mannigfold, |
| Gud lader thet hannom sielff fortriide; | Gud lader det hannum selv fortryde; |
| offuer slicht kand mand foractet bliffue, | over sligt kan man foragtet blive, |
| met sandhet vil iegh thet sige, | med sandhed vil jeg det sige, |
| Iudas hierte findis vdj hanns brust, | Judas hjerte findes udi hans bryst, |
| iegh kand thet ike for ether tye. | jeg kan det ikke for eder tie. |
4 | |
| Thette maa nu vere en sag for seg, | dette må nu være en sag for sig, |
| ieg vill thet ike vrecke, [4] dvs. hævne? (plt. wreken). | jeg vil det ikke vrekke, |
| en anden see seg i spegel paa megh, | en anden se sig i spejel på mig, |
| lod [5] I udg.: "lad". seg af hanom ike gieke; | lod sig af hannum ikke gække; |
| begindelse er bedenckelse vert, | begyndelse er betænkelse værd, |
| i[-]huad mand vile beginne; | ihvad man ville begynde; |
| kierlighet hun er saa vnderlig, | kærlighed hun er så underlig, |
| hun tager saa seltzam ende. | hun tager så sælsom ende. |
5 | |
| Thenn som thenne vise haffuer ticht, [6] dvs. digtet. | den som denne vise haver digt, |
| hindis naffn vil iegh ike nefne, | hendes navn vil jeg ikke nævne, |
| hun hafuer thet sagdt, som hun hafuer mient, | hun haver det sagt, som hun haver ment, |
| Crist gifuer hinde sorig godt ende; | Krist giver hende sorrig god ende; |
| ike er hun først, som slig er gonge til honde, [7] bør deles i to Linjer efter først. | ikke er hun først, som slig er gange til hånde, |
| hun bliffuer icke heller then siste, | hun bliver ikke heller den sidste, |
| thet tymes bode quinde oc manndt. | det times både kvinde og mand. |