Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 56
Side: 83 v
Titel: (Klafferens tunge har altid sin gang)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 256 b (a: III 204-205)
Kommentar: V 366
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i hs.
Første, anden og fjerde strofe afsluttes med et n-lignende afslutningstegn efterfulgt af et kolon.
Nederst på siden er der bl.a. skrevet et personnavn og to gudelige sentenser af to forskellige hænder.


[1]
Klafferenns thunge haffuer Althid sin ganng, klafferens tunge haver altid sin gang,
thett maa | Ieg ÿdelliige klage, det må jeg idelige klage,
the giøris meg dagenn oc Nathenn | saa lanng, thi gøres mig dagen og natten så lang,
Nar gledenn hun meg wnndfalder, når glæden hun mig undfalder,
O | klaffuer thu haffuer enn wunderliige sinnde, o klaffer du haver en underlige sinde,
ÿ[-]huor | thu seer thou thallis wid ihvor du ser to tales ved
mett ordt eller thugthiige | sinnde |  med ord eller tugtige sinde

[2]
Erenn er goed mett Ald sinn skiell, æren er god med al sin skel,
thett wiille thu lidenn | Agthe, det ville du liden agte,
wiille thu bethenncke huad thu erst sielff, ville du betænke hvad du est selv,
thu | thalde well sielffuer stendom sagther, du talte vel selver stundom sagter,
du thier thinn | ordt, thu stiør thinn thalle, du tier din ord, du styr din tale,
thett wnnde skall findis | hieme thiill thett, det onde skal findes hjemme til det,
Ohm wÿ skall sige sandingenn |  om vi skal sige sandingen

[3]
Wille nu huer mand thencke wid siig, ville nu hver mand tænke ved sig,
Baade gamble oc | the wnnge, både gamle og de unge,
thaa thalde Inngenn Ilde ohm meg, da talte ingen ilde om mig,
the | holthe well thand for thunge, de holdte vel tand for tunge,
the lege ther[-]paa ald | magth oc winndh, de lægge derpå al magt og vind,
Oc øffuer thennom ther[-]paa | aff ald deris sinndh, og over dennum derpå af al deres sind,
huor the thou goede wenner | kunde Adskiellie, hvor de to gode venner kunne adskille,
klaffer thu fremer thog Aldrig | thin wilge |  klaffer du fremmer dog aldrig din vilje

[4]
Herre gud lad hennder lennge leffue, Herre Gud lad hender længe leve,
Ieg haffuer ÿ | hiertett kier, jeg haver i hjertet kær,
Aldrig skall hun anndett aff meg | befinnde, aldrig skal hun andet af mig befinde,
Ennd throfaste hierte aff ald min sindh |  end trofaste hjerte af al min sind
lad thennom siige huad the siige wille, lad dennum sige hvad de sige ville,
thett meg dog | Inndtett rørre, det mig dog intet røre,
eller meg dog Inndtett kand skaade |  eller mig dog intet kan skade
Minn Alsom[-]kieriste goede wenn, will ieg gud befalle |  min alsomkæreste gode ven, vil jeg Gud befale

Finis |  *****