Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 54
Side: 81 v
Titel: (O Gud hvor jeg længes)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 229 Ab (Aa: III 158-161)
Kommentar: V 323, 327
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i hs.
Flere steder i håndskriftet er et eller flere ord understreget med svag pen (fx "befalde", str. 2,4).
Hver strofe afsluttes med et n-lignende afslutningstegn efterfulgt af et kolon.


[1]
O gud huor meg lennger o Gud hvor mig længer
epter denn som meg well | wnnder,
[1] dvs. elsker.
 
efter den som mig vel under,
thiill hierte[-]Allerkieriste min til hjerteallerkæreste min
Att wÿ skulle | nu Adskiellies, at vi skulle nu adskilles,
thett giør mith hierte stor pinne, det gør mit hjerte stor pine,
O | gud hielp meg aff Thenne Nød |  o Gud hjælp mig af denne nød

[2]
Thett Første ieg hennde mett øgenn saae, det første jeg hende med øjen så,
ieg mienthe | mith hierte skulle sønnder gaae, jeg mente mit hjerte skulle sønder gå,
førinnd ieg motte | med hinner thaalle, førend jeg måtte med hender tale,
hun monne meg well befalde hun monne mig vel befalde
ieg | wnnder hennder leffth for Alle, jeg under hender levt for alle,
Ieg hennder mith | hierte gaff | [sideskift] jeg hender mit hjerte gav

[3]
Hun lagde mith hiert ÿ thuannge, hun lagde mit hjert i tvange,
Fast mone ieg epter | hennder lannge, fast monne jeg efter hender lange,
sidenn først ieg hennder saae, |  siden først jeg hender så,
thenn store sorig oc quide, den store sorrig og kvide,
ther ieg haffuer inden min[n] | side, der jeg haver inden min side,
Ohm hun wiill thenncke ther[-]paa |  om hun vil tænke derpå

[4]
Der[-]nest ieg hennder mone finnde, dernæst jeg hender monne finde,
hun merckede thett | paa min sinnde, hun mærkede det på min sinde,
minn store sorig
[2] DV læser "store".
oc Attraa,
 
min store sorrig og attrå,
thij | mone ieg hennder thiil schriffue, thi monne jeg hender til skrive,
thett samme hun | meg befalle, det samme hun mig befale,
min glede ere wdj henndis woldh |  min glæde ere udi hendes vold

[5]
Ieg loffuett hennde thro mett Alle, jeg lovet hende tro med alle,
Ieg wiille hennder | Aldrig forlade, jeg ville hender aldrig forlade,
thenn throe ieg haffuer hinnder sagdt |  den tro jeg haver hender sagt
skall hun meg throe[-]fast finnde skal hun mig trofast finde
ÿ hug hierte modt | oc sinnde, i hu hjerte mod og sinde,
for nogenn ieg haffuer siett |  for nogen jeg haver set

[6]
Wist ieg nogett hennder thiil wilge kunnde were, vidst jeg noget hender til vilje kunne være,
hun | kannd thett aff meg begiere, hun kan det af mig begære,
Ieg wiill thett sielffuer | bethenncke jeg vil det selver betænke
hennder, wdenn ald nød hender, uden al nød
wiille ieg thett | giernne giøre, ville jeg det gerne gøre,
Ieg wiste hennder thiil wilge | att were |  jeg vidste hender til vilje at være

[7]
Henndis fruntlicke Ordt oc thalle, hendes fryntlige ord og tale,
thett thuinger mith hierte | saa saare, det tvinger mit hjerte så såre,
thett kand ÿ well paa meg see, |  det kan I vel på mig se,
henndis bogstau, haffuer ieg indschriffuith, hendes bogstav, haver jeg indskrevet,
forinndenn | mith hierte att bere, forinden mit hjerte at bære,
ennd[-]thiill minn siste thiid |  indtil min sidste tid

[8]
Henndis throufast ordt oc thaalle, hendes trofast ord og tale,
dett kand mith hierte | hugsualle, det kan mit hjerte husvale,
hun ere oc dÿgdelig, hun ere og dydelig,
henndis skønhed | kannd ingenn aff schriffue, hendes skønhed kan ingen af skrive,
ieg kand thett icke heller | fuld[-]siige, jeg kan det ikke heller fuldsige,
for thett wmuligth ere | [sideskift] for det umuligt ere

[9]
O gud som Althinng Raader, o Gud som alting råder,
wilthu min Allerkieriste | Beuare, vilt du min allerkæreste bevare,
min hob oc Ald min thrøst, min håb og al min trøst,
Att ieg motte hender | finnde, at jeg måtte hender finde,
som meg ere kieriste ÿ sinnde, som mig ere kæreste i sinde,
for nogenn | ÿ werdenn ere thiill |  for nogen i verden ere til

[10]
Denn priis wiill ieg hennder giffue, den pris vil jeg hender give,
Neperliig finder | mannd henndis liige, næpperlig finder man hendes lige,
liede siig Ald werdenn ohmkring |  lede sig al verden omkring
Alth baade wdj ordt oc thaalle, alt både udi ord og tale,
thett giøris meg lange | dage, det gøres mig lange dage,
mith hierte ere kumre[-]fuldh |  mit hjerte ere kummerfuld

[11]
O gud som Althing Raader, o Gud som alting råder,
wilthu housualle osz baade |  vilt du husvale os både
Att wÿ motte finndis bratt, at vi måtte findes brat,
thu erst thenn thett kand |  du est den det kan
ÿ[-]Nar thett ere thinn wilge, inår det ere din vilje,
O herre ieg beder deg |  o Herre jeg beder dig

[12]
Wdenn ieg maa hoes hennder bliffue, uden jeg må hos hender blive,
ster meg icke | lennger att leffue, lyster mig ikke længer at leve,
Oc ingenn glede begiere, og ingen glæde begære,
wdenn | ieg motte hennde finde, uden jeg måtte hende finde,
som meg ere kierist ÿ | sinnde, som mig ere kærest i sinde,
min glede ere ÿ henndis woldh |  min glæde ere i hendes vold

[13]
Ieg motte icke mett hennder thaalle, jeg måtte ikke med hender tale,
denn thiid wÿ | skildis ad Baade, den tid vi skiltes ad både,
thett giorde mith hierte stor skielmis |  det gjorde mit hjerte stor skilsmis
meg aldrig thett aff hiertett gaar, mig aldrig det af hjertet går,
oc motte ieg leue | ÿ thuszinnd Aar, og måtte jeg leve i tusind år,
for thett wmoligth ere, |  for det umuligt ere,

[14]
[3] Under denne sidste strofe er der med to forskellige hænder bl.a. skrevet to gudelige sentenser, et årstal og to personnavne.
Nu ere thenne wisze ad ennde, nu ere denne vise ad ende,
gud osz sinn naade | senne, Gud os sin nåde sende,
Att wÿ motte leffue at vi måtte leve
hoes gud ÿ hemerig |  hos Gud i himmerig
Euindelig hoes hannom Bliffue, evindelig hos hannum blive,
thett euige | liff att fannge |  det evige liv at fange

Finndis |  *******