Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 42a
Side: 58 r
Titel: (Jeg har en ven i mit hjerte kær)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 210 B (A: III 137-138)
Kommentar: V 300 B: 301
Generelle oplysninger: Visen er sammenskrevet med Langebek Nr. 42b, hvor strofe 6 kan findes.


1
Yeg haffuer enn yomffru y medtt hyertte ker, jeg haver en jomfru i mit hjerte kær,
Chrest gyffue, dett gar meg thell gode; Krist give, det går mig til gode;
yeg saffuer, yeg wager, y[-]huadtt yeg go[r], jeg sover, jeg våger, ihvad jeg gør,
stesse leger hun meg y huffue. stedse ligger hun mig i hue.

2
Nar yeg yng om døren ttren, når jeg ind om døren tren,
yeg acktted mynn aller[-]kerreste att fynde; jeg agtet min allerkæreste at finde;
mynn øgen saa fast om hussett gar, min øjen så fast om huset går,
aldtt om hun er der[-]ynde. alt om hun er derinde.

3
Hunn sprynger for meg wdy enn dans, hun springer for mig udi en dans,
hunn sken som enn marrygenn[-]stryenne;
[1] Sic udg.
 
hun skin som en morrigenstjerne;
mytt hyertte er ttussen fryde[-]fuldtt, mit hjerte er tusind frydefuldt,
myn øgen ser
[2] først er skrevet s[aa] fast, men rettet til ser.
henne gerne.
 
min øjen ser hende gerne.

4
Maatte yeg hoss mynn aller[-]kerreste sede måtte jeg hos min allerkæreste sidde
aldtt hoss hennes smalle syde, alt hos hendes smalle side,
aldryg skulle wentter werre saa kall, aldrig skulle vinter være så kold,
att meg skulle dett forttryøde. at mig skulle det fortryde.

5
[3] V. 6 er urigtigt trykt selvstændigt som Visebrudstykke som DV Nr. 147; i Kommentaren S. 225 er nærmere oplyst om dette Vers' øvrige Forekomst i Visedigtningen.
War yeg thy tussen gyøllen ryg, var jeg ti tusind gylden rig,
dem welle yeg der[-]thell gyffue, dem ville jeg dertil give,
att yeg motte fynde mynn aller[-]kerrest, at jeg måtte finde min allerkærest,
och
[4]+1: I udg.: "och".
och ydelyg hoss henne blyffue.
 
og og idelig hos hende blive.