Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 35
Side: 45 r
Titel: (Med sorg og megen møde)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 266 a III 217-221
Kommentar: V 379, 381
Generelle oplysninger: Akrostikon viser, at Digtet er henvendt til en Dame ved Navn Maren Ringkøbings.
1 | |
| Mædt soriig och møgin møde | med sorrig og megen møde |
| mit hiarte thett er beklemtt, | mit hjerte det er beklemt, |
| som thenn ther skal pinnis till dødt [1] Fejlskrift for "døde" (∼ "møde"). | som den der skal pines til død |
| och er i iærnitt spenntt; | og er i jernet spændt; |
| hanndt monne thenndt tiidt forbiide [2] dvs. afvente. | han monne den tid forbie |
| hanns dagge kunde ennde faa, | hans dage kunne ende få, |
| hanndt [3] dvs. at han. schulle ichÿ lengir liide | han skulle ikke længer lide |
| then quide szom hannom maanne faarstaa. | den kvide som hannum monne forstå. |
2 | |
| Alldt thett hannd monne paa thenche | alt det han monne på tænke |
| thett er thenndt haarde dødt, | det er den hårde død, |
| hans armme liiffh maann wennde [4] dvs. vente. | hans arme liv man vente |
| att [5]+1: dvs. førend han skilles. schilliis fraa thenne her øø; | at skilles fra denne her ø; |
| saadinn [6] dvs. saadan. er och minn pinne, | sådan er og min pine, |
| huor taalliigh [7] dvs. taalmodig; vist Fejl for: "lønlig". ieg hinde bær, | hvor tålig jeg hende bær, |
| faar enn saa høffuischenn quinde, | for en så høvisk en kvinde, |
| faar hinnder ieg haffuir i hiartett kiær. | for hender jeg haver i hjertet kær. |
3 | |
| Riider ieg, ellir ieg gangiir, | rider jeg, eller jeg ganger, |
| elliir huadt minn idrett er, | eller hvad min idræt er, |
| saa saarre ieg epther hinde langher, | så såre jeg efter hende langer, |
| faar hinde ieg saariigin bæer; | for hende jeg sorrigen bær; |
| menn mothe iegh hos hinder werre | men måtte jeg hos hender være |
| och driiffue rett ellschoffhuins spill, | og drive ret elskovens spil, |
| ieg wille ichÿ mierre glæde begieræ, | jeg ville ikke mere glæde begære, |
| fast mier thenn stundt mitt liiff er till. | fast mer den stund mit liv er til. |
4 | |
| Ieg er for hindis schølldt thuonginn, | jeg er for hendes skyld tvungen, |
| iegh kandt ey gledinn faa, | jeg kant ej glæden få, |
| saa saarre er ieg bebundinn | så såre er jeg bebunden |
| wttÿ thenn staarre atraa, | udi den store attrå, |
| att ieg kanndt neppelliigh talle, | at jeg kant næppelig tale, |
| nar wÿ tilsammin er, | når vi tilsammen er, |
| saa leggis mit hiarthe y dualle, | så lægges mit hjerte i dvale, |
| aff thenn qualle ieg alltiid for hinnder bær. | af den kvale jeg altid for hender bær. |
5 | |
| Nar ieg i fremde stedir | når jeg i fremde steder |
| blandt frwer och iomffrwer er, | blandt fruer og jomfruer er, |
| dÿ mercher well paa min sæædiir, | de mærker vel på min sæder, |
| ieg hemelligh saariigin bær; | jeg hemmelig sorrigen bær; |
| iegh thencher thett schulle inginn merche, | jeg tænker det skulle ingen mærke, |
| ieg war aff saariiginn krysth, | jeg var af sorrigen kryst, |
| thett giør alldt wæinn [8] dvs. Veen. hin sterche, | det gør alt veen hin stærke, |
| thett wercher alldt bode i hiarthe och brøsth. | det værker alt både i hjerte og bryst. |
6 | |
| Riigdom ellir dyrbar stienne | rigdom eller dyrbar stene |
| iegh liidit achther paa, | jeg lidet agter på, |
| ey hellder gulldit hin rænne, | ej heller guldet hin rene, |
| ieg will thett allsamin forsmaa, | jeg vil det al sammen forsmå, |
| ther[-]till baade wennir och frennder | dertil både venner og frænder |
| wndtaggit thenn liillie[-]quisth, | undtaget den liljekvist, |
| saa manghe som ieg rett kiennder, | så mange som jeg ret kender, |
| fraa[-]wender hun huff och sinndt foruisth. | fravender hun hu og sind forvist. |
7 | |
| Ieg will ichj for hinndis schølldt sparre | jeg vil ikke for hendes skyld spare |
| at woffue mitt wnnghe liiff, | at vove mit unge liv, |
| om enndt ieg wisthe saa werræ, | om end jeg vidste så værre, |
| att enthin mett [9] bør vist udelades. suerdt ellir kniiff | at enten mit sværd eller kniv |
| igiennum mitt hiarthe schulle gannge, | igennem mit hjerte skulle gange, |
| dogh wille ieg liide thenn nødt, | dog ville jeg lide den nød, |
| thett schulle megh ichj forlanghe [10] dvs. tøve. | det skulle mig ikke forlange |
| att fanghe for hindis schølldt thenn dødt. | at fange for hendes skyld den død. |
8 | |
| Nw will ieg helliir før | nu vil jeg heller før |
| lade migh rinde blodt, | lade mig rinde blod, |
| ennd nogin mandt schulle thett spørre, | end nogen mand skulle det spørge, |
| ieg wille giørre hinde imodt, | jeg ville gøre hende imod, |
| hinder sømir baade tucktt och eærre; | hender sømmer både tugt og ære; |
| hun er saa [11] vist Fejl for: "och". dydeffulld, | hun er så dydefuld, |
| till hinde er alld min begieringh | til hende er al min begæring |
| fasth mier inndt epther søllff och [12] vist Fejl for: "eller". gulldt. | fast mer end efter sølv og guld. |
9 | |
| Gudt wnnde megh thenn dagh at leffue, | Gud unde mig den dag at leve, |
| om thett hanns williæ er, | om det hans vilje er, |
| att iegh mothe ellschoffuin prøffue | at jeg måtte elskoven prøve |
| alldt mett min hiarthins[-]kiærre; | alt med min hjertenskære; |
| ieg will hinder ichj offuir[-]giiffue, | jeg vil hender ikke overgive, |
| om thett war i min macth, | om det var i min magt, |
| menn helliir hosz hinnder at blliiffue | men heller hos hender at blive |
| och leffue alltiidt, som vÿ haffuir sagtt. | og leve altid, som vi haver sagt. |
10 | |
| Kiarlliighett, dydt och erre | kærlighed, dyd og ære |
| thennom kallder mandt søsther thræ, | dennum kalder man søstre tre, |
| ihuor som dÿ [13]+2: vist Fejl for: "de tilsammen mon være". monne werre, | ihvor som de monne være, |
| dÿ er saa bollde att se; | de er så bolde at se; |
| dÿ finndis hosz hinnde saa riigge, | de findes hos hende så rige, |
| som Sallomonn war paa gulldth, | som Salomon var på guld, |
| ieg wedth ichj flierre hinde liigge | jeg ved ikke flere hende lige |
| aff at siigge, som er saa dydeffulldt. | af at sige, som er så dydefuld. |
11 | |
| Inndschir [14] Fejl for: "Ønsker". hun nathinn at werre | ønsker hun natten at være |
| saa langh som dagin ix, | så lang som dagen ni, |
| da wor thett minn begieringh, | da var det min begæring, |
| at hun wor nÿ ganngh x; | at hun var ni gang ti; |
| meg wille huerchin hungher ellir tørsthe | mig ville hverken hungre eller tørste |
| epther wersiins øll ellir madth, | efter verdsens øl eller mad, |
| menn mier epther kiarlliighetts løsth, | men mer efter kærligheds lyst, |
| thett første wÿ ware tilsamin gladth. | det første vi vare tilsammen glad. |
12 | |
| War hun møø ellir ennchj, | var hun mø eller enke, |
| tha war min huff well trøst, [15] war wel trøst dvs. var ved godt Mod. | da var min hu vel trøst, |
| thett kand huer wedth seg thennche, | det kan hver ved sig tænke, |
| min pinne wor da well løsth, | min pine var da vel løst, |
| tha monne hun segh forbarme | da monne hun sig forbarme |
| megh err och dydt betthæ; | mig ær og dyd bete; |
| hun soffuir i enn andin suends arm, | hun sover i en anden svends arm, |
| then harm thett giør mitt hiarthe stor wææ. | den harm det gør mit hjerte stor ve. |
13 | |
| Ieg wedt ichj flierre min liigge | jeg ved ikke flere min lige |
| som elschoffuins pinne bær | som elskovens pine bær |
| forwdin Floris hin riigge, | foruden Flores hin rige, |
| som hade Blandzefflor kier; | som havde Blanzeflor kær; |
| hand monne for [16]+1: vist Fejl for: "for hinde skyld". hinde liide | han monne for hende lide |
| paa thenne wersins øø | på denne verdsens ø |
| baade angist, soriigh och quide, | både angest, sorrig og kvide, |
| then tiidt dog rech [17] Fejl for "ræddes". hand ichj at dø. | den tid dog **** han ikke at dø. |
14 | |
| Nw er ther ichj flerre | nu er der ikke flere |
| blanntt wersins quinder till, | blandt verdsens kvinder til, |
| ieg elscher aff hiartett mierre | jeg elsker af hjertet mere |
| ey helliir mith liiff fallder ther[-]till; [18] forvansket; rigtigere vel: og heller med leve vil. | ej heller mit liv falder dertil; |
| wthinn enn [19] vist Fejl for "hende den". roszins[-]blaame, | uden en rosensblomme, |
| hinder sømir eærre och priis, | hender sømmer ære og pris, |
| kunde wÿ ichj paa iordinn samin kome | kunne vi ikke på jorden sammen komme |
| os till frome, Gudt wnde osz pariidis. | os til fromme, Gud unde os Paradis. |
15 | |
| Salliighett frædt och naade | salighed fred og nåde |
| wdaff faderinn och sønn, | udaf faderen og søn, |
| saa ønscher ieg os baade, | så ønsker jeg os både, |
| Her Gudt, dw hørre wor bønn; | Her Gud, du høre vor bøn; |
| at wÿ mothe endgang bliffue | at vi måtte engang blive |
| tillsaminn i kiarlliighett, | tilsammen i kærlighed, |
| alldt syndt och lasth fordriiffue | alt synd og last fordrive |
| och leffue mett Gudt euindelliigh. Amen. | og leve med Gud evindelig. amen. |