Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 28
Side: 33 r
Titel: (Verdens glæde er svigefuld)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 259 a III 208-209
Kommentar: V 369


1
Werdzenns glede er suigefuld, verdsens glæde er svigefuld,
beblenndett mett møgenn waade,
[1] dvs. Ulykke.
 
beblandet med megen våde,
aff thennd hinn andenn skulle were huld af den hin anden skulle være huld
bliffuer mannigenn snaristhe forraadett; bliver mannigen snareste forrådet;
thÿ troskab agtis nw saa rinnge enn tinng thi troskab agtes nu så ringe en ting
bode eblanntt mannd oc quinder, både iblandt mand og kvinder,
lede seg nu all werdenn omkrinng, lede sig nu al verden omkring,
saa seldenn thu throskab befinnder. så sjælden du troskab befinder.

2
Trofasthed forwdenn suig trofasthed foruden svig
er selsom i tisse lannde, er sælsom i disse lande,
huo elskou kannd bere himmeliig, hvo elskov kan bære hemmelig,
thennd kommer hannom well till hannde; den kommer hannum vel til hånde;
hannd tenncker ther[-]paa wdj allenn stund han tænker derpå udi allen stund
thennd saa att føye mett liste, den så at føje med liste,
sinn wen att suige rett ingenlunnd, sin ven at svige ret ingenlund,
før skulle hanns hiertter brysthe. før skulle hans hjerter briste.

3
Were segh enthenn quinnde eller mannd, være sig enten kvinde eller mand,
sinn wenn haffuer kierist wdj sinnde, sin ven haver kærest udi sinde,
hand thett rett ingennlunnde dylge kannd, han det ret ingenlunde dølge kan,
thett giffuer seg well tiilkiennde; det giver sig vel til kende;
hanndh skall thett thee,
[2] dvs. vise.
om hannd er wee,
 
han skal det te, om han er ve,
huo thett kannd retteligen agtthe, hvo det kan retteligen agte,
saa offthe hannd fanger sinn kierist att see, så ofte han fanger sin kærest at se,
thett kiender
[3] Fejl for "kiendes".
well paa hanns fagtthe.
 
det kender vel på hans fagte.

4
Lade sige och tale ehuo som wiill, lade sige og tale ihvo som vil,
the haffue icke andett att giøre de have ikke andet at gøre
som sette theris løst oc sinnd ther[-]tiill, som sætte deres lyst og sind dertil,
att the kunde faa att føre;
[4] dvs. sladre.
 
at de kunne få at føre;
huad wiille the sige, the maa well thie, hvad ville de sige, de må vel tie,
wtack bliffuer alld theriis baade,
[5] dvs. Fortjeneste.
 
utak bliver al deres både,
the skulle dog aldrig thennd dag opbie, de skulle dog aldrig den dag opbie,
iegh skall minn kierist forlade. jeg skal min kærest forlade.

5
Skall troskab finndiis, som føre er sagtt, skal troskab findes, som førre er sagt,
oc mynn kierist wiill meg ey suige, og min kærest vil mig ej svige,
iegh elsker hinne enist aff hu oc magtth jeg elsker hende enest af hu og magt
offuer alle, bode fattige oc riige; over alle, både fattige og rige;
thend Gud, som altinng haffuer wdj wold den Gud, som alting haver udi vold
oc ene skall styre oc raade, og ene skal styre og råde,
befaller ieg minn kierist thuszindfold, befaler jeg min kærest tusindfold,
hannd wochtte hinndis liff frann waade.
[6] dvs. Ulykke.
 
han vogte hendes liv fra våde.