Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 27
Side: 31 v
Titel: (Jeg ved en ven forinden mit bryst)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 265 III 216-217
Kommentar: V 378
Generelle oplysninger: V. 6 synes Visen uvedkommende, er 6-linjet og Rimmaaden er anderledes. Ogsaa V. 7 er sikkert senere Tildigtning.


1
Ieg wed enn wenn forindenn mitt bryst jeg ved en ven forinden mit bryst
saa lønliig wed meg allene, så lønlig ved mig alene,
hunn haffuer mitt hiertte saa inderligen kryst, hun haver mit hjerte så inderligen kryst,
som thorne the lillige[-]grene; som torne de liljegrene;
hunn er meg
[1]+1: Fejl for "meg kier bode".
bode fier och ner,
 
hun er mig både fjern og nær,
hunn haffuer minn glede att
[2]+1: dvs. at raade over.
wolde,
 
hun haver min glæde at volde,
hunn er thennd eniste wdj werdenn er, hun er den eneste udi verden er,
hunn kand meg best husuaale. hun kan mig bedst husvale.

2
Aff hiertte oc hw haffuer ieg hinde kier, af hjerte og hu haver jeg hende kær,
kunnde thett seg ennd saa beffalle,
[3] beffalle seg dvs. falde sig.
 
kunne det sig end så befalde,
att thend samme wenn som neffnitt er, at den samme ven som nævnet er,
thennd wilde meg aldrig wnndfalle; den ville mig aldrig undfalde;
ieg wiilde meg glede saa manniglunnd jeg ville mig glæde så manniglund
bode aff hw och sinnde, både af hu og sinde,
motthe ieg were megtig hinndis roszenfarue munnd, måtte jeg være mægtig hendes rosenfarve mund,
ehuar ieg kunne hinnde finde. ihvor jeg kunne hende finde.

3
Nar ieg sider hos hinnde thør ieg icke tale, når jeg sidder hos hende tør jeg ikke tale,
ieg haffuer fuld[-]onntt
[4] dvs. andet?
att giøre,
 
jeg haver fuldondt at gøre,
saa liidetth kannd hunn meg tha husuale, så lidet kan hun mig da husvale,
nar hunn seg icke sellff thør røre; når hun sig ikke selv tør røre;
menn mannigenn soger
[5]+2: dvs. sover Lakker- (dvs. Bagvasker-) søvn, sover Rævesøvn.
lacker[-]søffnn,
 
men mannigen sover lakkersøvn,
the thage wore ord tiill ware, de tage vore ord til vare,
mannge fører oc bode wask
[6] dvs. Sladder.
oc løgnn,
 
mange fører og både vask og løgn,
wÿ wiille oss well for thennom foruare. vi ville os vel for dennum forvare.

4
Thennd klaffer thett saa saare forannd,
[7] dvs. misunder.
 
den klaffer det så såre forand,
att ieg thennd wenn monne elske; at jeg den ven monne elske;
hanns munnd ieg icke fore hollde kannd, hans mund jeg ikke fore holde kan,
medenn lade hannom ideligen waske; meden lade hannum ideligen vaske;
aldrig wiill ieg dog obne min munndh, aldrig vil jeg dog åbne min mund,
hannom nogenn tiid ther[-]tiill atth suare, hannum nogen tid dertil at svare,
bliffue seg kunn wdj sin falske fund
[8] dvs. Paafund.
 
blive sig kun udi sin falske fund
j[-]blanntt thennd klaffers skare. iblandt den klaffers skare.

5
[9] V. 5 synes forvansket, da der er Rimmangel L. 1-3 og 6-8.
Thennd klaffer wiill ieg nw lade bortt[-]fare, den klaffer vil jeg nu lade bortfare,
hannd kannd meg inthett husuale, han kan mig intet husvale,
thennd trøsterinnde wiill ieg beholle, den trøsterinde vil jeg beholde,
som legger mitt hiertte j duale; som lægger mit hjerte i dvale;
ieg haffuer nw weriit wdj mange lannd jeg haver nu været udi mange land
blantt fattige oc blant rige, blandt fattige og blandt rige,
rett aldrig ieg enn huldere fannd ret aldrig jeg en huldere fandt
enthen hosz the fattige eller riige.
[10] Linjen er blot Gentagelse af Linje 6; maaske oprindelig: "hun vil mig ikke svige".
 
enten hos de fattige eller rige.

6
[11] V. 6 synes Visen uvedkommende, er 6-linjet og Rimmaaden er anderledes.
Huad thett maa were enn wnnderlig artt, hvad det må være en underlig art,
som seg aff klafferenn lader wennde saa snartt; som sig af klafferen lader vende så snart;
nar klafferenn kommer mett sinn listhe, når klafferen kommer med sin liste,
strax monne ieg minn kierist wenn miste; straks monne jeg min kærest ven miste;
menn wiille hunn seg rett om tencke men ville hun sig ret om tænke
tha trode hunn icke paa thennd klaffers suencke. da trode hun ikke på den klaffers svenke.

7
[12] Ogsaa V. 7 er sikkert senere Tildigtning. Det ser ud til at være Pigens Svar.
Minn wenn, stor lengelsz ey hielper teg, min ven, stor længsel ej hjælper dig,
lad thw thinn sorrig bortt[-]fare, lad du din sorrig bortfare,
ieg wiill snartt komme oc bliffue hosz tegh jeg vil snart komme og blive hos dig
enthenn lønlig eller obennbare; enten lønlig eller åbenbare;
skulle ieg ther[-]offuer forlise bode wenner oc godz, skulle jeg derover forlise både venner og gods,
ieg kannd icke ther mere tiill giøre, jeg kan ikke der mere til gøre,
thu skall altiid bliffue wdj mitt raaz,
[13] jf. Kalkar III, 614 b. nederst.
 
du skal altid blive udi mit ****,
thett skall thu bode høre oc spøre. det skal du både høre og spørge.