Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 25
Side: 30 r
Titel: (Rosina, hvor var du så bold)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 286 A III 250-251
Kommentar: V 400


1
"Rosina, huor worst thw saa bold "Rosina, hvor varst du så bold
wdj konningh Paris tiide, udi konning Paris tide,
ther hannd thett guld[-]eble haffde wdj wold, der han det guldæble havde udi vold,
thennd allerskønniste atth
[1] thett atth første Ord overstreget.
giffue;
 
den allerskønneste at give;
for sandenn thro meg, for sanden tro mig,
haffde Paris teg havde Paris dig
seett mett sine øgne bolde, set med sine øjne bolde,
frw Venus haffde icke thett eble foett, fru Venus havde ikke det æble fået,
thenndh priis monne thw beholde. den pris monne du beholde.

2
Haffde och Virgilius theg thennd tiid kienntt, havde og Virgilius dig den tid kendt,
ther hannd begynntte att schriffue der han begyndte at skrive
altt om Helena aff Grechelannd, alt om Helena af Grækenland,
hinndis skønhed haffde ingenn liige: hendes skønhed havde ingen lige:
tha haffde hannd tegh da havde han dig
fast mere bagaffuitt fast mere begavet
mett slig skønhed och ere, med slig skønhed og ære,
ther[-]fore haffuer ieg tegh for alle behagitt, derfore haver jeg dig for alle behaget,
ieg wiill thinn thiennere were." jeg vil din tjenere være."

3
"Wngersuennd, thett skall thw haffue tiill løn "ungersvend, det skal du have til løn
for thinn thiennste oc fryntlige tale: for din tjeneste og fryntlige tale:
minn mund saa rød wdj alld thinn nød min mund så rød udi al din nød
skall were teg till husuale, skal være dig til husvale,
som Luneta som Luneta
hunn her Iffer
[2]Sikkert fejl for Ivan (Løveridder).
gaff
 
hun her Iver gav
mett møgenn priis oc ere, med megen pris og ære,
att elske tegh for nogenn ieg wed at elske dig for nogen jeg ved
wiill ieg theg pligtig were." vil jeg dig pligtig være."