Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 24
Side: 29 r
Titel: (Ædel, skøn, tugtig og dydig)
Trykt: U
Udgivet i: DV: 258 b (a: III 207)
Kommentar: V 368-369
Generelle oplysninger: Stroferne er unummererede i hs.
Anden og tredie strofes sidste linie afsluttes med prikker efterfulgt af et pyntetegn.
DV læser generelt "ieg" med lille begyndelsesbogstav.
Efter visens sidste strofe er bl.a. angivet et årstal og nogle navnetræk, der tilsyneladende er skrevet med samme hånd som visen.
Visen rummer flere opremsninger med synonymophobning som fx: "Edell, skønn, tucktiig, oc Dÿdelig" (1,1) og "lidenn, Glede, Suck, Sorrig, oc Graad" (3,2).


[1]
Edell, Skønn, tucktiig, oc Dÿdelig, ædel, skøn, tugtig, og dydelig,
Trofast, Och | ere[-]riig, trofast, og ærerig,
Er thennd ther meg haffuer loffuitt | oc sagtt, er den der mig haver lovet og sagt,
att holde mett sandenn aff alldh | hinndis agtt, at holde med sanden af al hendes agt,
hinndis wiillig thro thienner | Ieg were wiill, hendes villig tro tjener jeg være vil,
i lenger oc meer i længer og mer
haffuer hun | mitt hiertte i machtt oc wolld, haver hun mit hjerte i magt og vold,
Thij ønsker | Ieg hinnde lÿckenn hundritt maall tuszinfold. |  thi ønsker jeg hende lykken hundred mål tusindfold.

[2]
Hunn er thennd ther meg kannd gledenn sennde, |  hun er den der mig kan glæden sende,
Oc alld minn Sorrig bortt fraa meg wennde, |  og al min sorrig bort fra mig vende,
Mett hinndis fornumstig oc frÿnttlighe thale, | [sideskift] med hendes fornumstig og fryntlige tale,
kannd hunn mitt hiertte saa well husuale, kan hun mit hjerte så vel husvale,
Thij | Er mitt hiertte saa kommerfuld, thi er mit hjerte så kummerfuld,
Som Edell[-]Stene | the ere for guld, som ædelstene de ere for guld,
Ieg haffuer hinde kier | for[-]wdenn suig, jeg haver hende kær foruden svig,
Christ giffue hinnde Gleden | Euinndeligh. |  Krist give hende glæden evindelig.

[3]
Thett siste sinnde wij skildis att, det sidste sinde vi skiltes ad,
med lidenn | , Glede, Suck, Sorrig, oc Graad, med liden, glæde, suk, sorrig, og gråd,
hunn loffuitt
[1] Orddeling ved linjeskift i hs.: "loff-uitt".
meg wenskab mett hannd oc munnd,
 
hun lovet mig venskab med hånd og mund,
Iegh | Giorde oc saa wdj samme stunnd, jeg gjorde og så udi samme stund,
Thij wiill | Ieg holde huad Ieg haffuer hinnde tillsagtt, |  thi vil jeg holde hvad jeg haver hende tilsagt,
Bode dag oc natt, hinndis daglig farffue |  både dag og nat, hendes daglig farve
thennd wiill Ieg bere, den vil jeg bære,
hunn er blantt skøne | Iomfruer enn Ere. |  hun er blandt skønne jomfruer en ære.