Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 159
Side: 192 r
Titel: (Og Jupiter har du i vold så mange fold)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 292 III 260-262
Kommentar: V 411, 413
Generelle oplysninger: Overskrift: "Iupeters visze paa danske".
Den danske Vise er Oversættelse fra tysk rimeligvis efter nedenstaaende plattyske Viseopskrift, der i Langebeks Kvart findes indskrevet af Karen Gyldenstiernes Skriver som Nr. 160 lige efter den danske Opskrift.
Som man vil se, indeholder denne tyske Vise et Akrostikon ADOM OEN FVLDA, muligvis identisk med den katolske Salmedigter Adam von Fulda (o. 1500), se Goedeke: Grundrisz II S. 149.


1
"Och Iupetter har du y wold saa mange[-]folld, "ak Jupiter har du i vold så mangefold,
ald ere och pris estu wert, al ære og pris est du værd,
myn klage den før ieg tusindfold min klage den før jeg tusindfold
for dig alienne, di du hauer ald myn glede i wold; for dig alene, thi du haver al min glæde i vold;
myn bøn du icke wil necte mig, min bøn du ikke vil nægte mig,
myn høgeste trøst dett beder ieg dig, min højeste trøst det beder jeg dig,
di ieg er behafft met Finis
[1]Blind seer, der viste argonauterne vej.
krafft,
 
thi jeg er behaft med Phineus kraft,
di du met fru Diannis skøn er begaffuit; thi du med fru Dianas skøn er begavet;
formerck myn klage, formærk min klage,
hielp mig y myn elendigheds dage. hjælp mig i min elendigheds dage.

2
Mytt hiarte y mig er gantz forferd mit hjerte i mig er gansk forfærdt
och sored met Kuopidis suerd, og såret med Cupidos sværd,
Wenis och Mars, deris søn och blod, Venus og Mars, deres søn og blod,
hauer skott mig y mitt hiarte[-]rod; haver skudt mig i mit hjerterod;
ingen trøst ieg har, der mig antholer,
[2]således Mar.Kr. DV VII s. 102.
 
ingen trøst jeg har, der mig entholder,
bedrøffuitt er mig hiart, mod och sind, bedrøvet er mig hjert, mod og sind,
om hielp ieg rober til dig myn trøsterinde, om hjælp jeg råber til dig min trøsterinde,
myn angist kant du forwende; min angest kant du forvende;
for ald din ere hiør myn begere, for al din ære hør min begære,
trøst mig ieg har ingen trøster mere." trøst mig jeg har ingen trøster mere."

3
"Paa saadanne ord bør icke mig, "på sådanne ord bør ikke mig,
tro dett forwist, att suare dig, tro det forvist, at svare dig,
di ingen menniske er forplectt, er mig berett, thi ingen menneske er forpligt, er mig beret,
att suare til alle meniskenns forsett; at svare til alle menneskens forsæt;
dett war myn lere, dw lost sligtt fare, det var min lære, du lodst sligt fare,
dy kierlighed monne manngen dare, thi kærlighed monne mangen dåre,
betenck, bekrenck dig icke siel, betænk, bekrænk dig ikke selv,
dy du y sligt ingen sorig hauer frest, thi du i sligt ingen sorrig haver frist,
der[-]for beger icke dett wmøligt er, derfor begær ikke det umuligt er,
di dett mig y mit hiarte besuer." thi det mig i mit hjerte besvær."

4
"Myn ienneste allerkiereste bedrøff icke mig, "min eneste allerkæreste bedrøv ikke mig,
dett beder ieg dig, saa hart som du lader merke for mig, det beder jeg dig, så hårdt som du lader mærke for mig,
mit liff wil ieg heler ombere, mit liv vil jeg heller ombære,
en nogen met it ord skule krencke din adelig ere; end nogen med et ord skulle krænke din adelig ære;
wden tuctt ingen froctt kierlighed kand haue, uden tugt ingen frugt kærlighed kan have,
di kierlighed met ere er ingen skam, thi kærlighed med ære er ingen skam,
Arinlius met minder møde omfick,
[3] L. 7-8; "Arinlius" og "Ludkredsia", Hovedpersoner i Folkebogen: "Euriolus og Lucretia" (se "Danske Folkebøger" IX).
 
Eurolius med mindre møde omfik,
Ludkredsia hun bleff hannom mild, Lucretia hun blev hannum mild,
hui giør du mig saa møgen nød, hvi gør du mig så megen nød,
din tienner wil ieg bode leffue och døe." din tjener vil jeg både leve og dø."

5
"Forgeffuis er din begering, huad wiltu mere, "forgæves er din begæring, hvad vilt du mere,
din frønlig ord gid ieg icke hiørt, din fryntlig ord gid jeg ikke hørt,
der[-]till setter ieg myn begerd dertil sætter jeg min begær
y tuctt och ere att necte dett du beger; i tugt og ære at nægte det du begær;
di ieg offte hauer hørtt, att kierlighed giør stor nød, thi jeg ofte haver hørt, at kærlighed gør stor nød,
Saiff
[4] på tysk: "Sapho", græsk Digterinde.
saa hindis ere forkom,
 
Saph så hendes ære forkom,
di saadan kommer mange i angist oc we, thi sådan kommer mange i angest og ve,
som Dinatt monn ske,
[5] L. 8-9; "Dinatt" og "Seekem", her hentydes til 1. Mosebog Kap. 34, der beretter om Sichem, der voldtog Dina, men blev dræbt af hendes Brødre.
 
som Dina mon ske,
der Seekem førde y angist och wee." der Sikem førte i angest og ve."

6
"Om ieg, myn wen, bad dig igen, "om jeg, min ven, bad dig igen,
stor kierlighed der[-]til tuinger mig, stor kærlighed dertil tvinger mig,
din finhed, tuctt och frynttlighed, din finhed, tugt og fryntlighed,
der[-]mett du woldelig hauer fangit mig; dermed du voldelig haver fanget mig;
ak bedrøff icke mig saa hart, ak bedrøv ikke mig så hårdt,
ieg beger naade aff dig, myn trøst, jeg begær nåde af dig, min trøst,
saadan skemtt icke lenger met mig driff, sådan skæmt ikke længer med mig driv,
der[-]offuer forkaster du mit liff, derover forkaster du mit liv,
y saadan nød i sådan nød
førde fru Isolt her Tistram død." førte fru Isold her Tistram død."

7
"Dw beder mig fast, du gyffuer ingenn frest, "du beder mig fast, du giver ingen frist,
ach synis dig som dett høgelig skule glede mig, ak synes dig som det højelig skulle glæde mig,
mett trofasthed skall kierlighed skee, med trofasthed skal kærlighed ske,
som du wel wed, och seluer y Wwideas hauer lest; som du vel ved, os selver i Ovideas haver læst;
Dinatt monne dett ille gaa, Dina monne det ilde gå,
Iulius
[6]Græsk sagnheltinde.
[7] "Iulius" (tysk "Iolesz"), vistnok Jole, Eurytos' Datter, der som Krigsfange kom i Herakles' Magt og blev uskyldig Aarsag til hans Død.
bleff bedragen lige[-]saa,
 
Jole blev bedragen ligeså,
Redea
[8]Formodentlig Rhea Silvia, som blev vestalinde, men alligevel moder til Romulus og Remus.
[9] på tysk: "Readra"?
fick wnd løn,
 
Rhea fik ond løn,
Iason Medea oc forføre, Jason Medea og forføre,
der[-]fore ieg icke y saadanne spell derfore jeg ikke i sådanne spil
winde eller tabe will." vinde eller tabe vil."