Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Langebeks kvart
Nummer: 135
Side: 164 r
Titel: (I fryden vil jeg leve en stund)
Trykt: T
Udgivet i: DV: 252 C (Aa: III 199-201)
Kommentar: V 359 C: 361-362
Generelle oplysninger: kun 3 Vers; næste Side i Hskr. er ladet ubeskrevet, formodentlig til senere Udfyldning af Visens Slutning.


1
I fryden saa uell yeg leue yen tydtt, i fryden så vil jeg leve en tid,
Gud giue den dag god ende, Gud give den dag god ende,
det huer maa finde syn aller[-]kereste gode uen, det hver må finde sin allerkæreste gode ven,
saa komer och myn tell hende; så kommer og min til hænde;
hendes lader och lempper befaller hender uell hendes lader og lemper befalder hender vel
blantt frur och yomfrur alle, blandt frur og jomfrur alle,
ret aller bliuer yeg aff met hierte glad, ret aller bliver jeg af mit hjerte glad,
før yeg mote med hender talle. før jeg måtte med hender tale.

2
Holtt fast din ord, dig uell betenck, hold fast din ord, dig vel betænk,
myn høgeste trøst for alle, min højeste trøst for alle,
lad deg icke uelle den klafers talle, lad dig ikke vilde den klaffers tale,
du meg alld[-]yenne behager; du mig alene behager;
for alle dy myne øgen hauer sett, for alle de mine øjen haver set,
hauer yeg deg kereste for alle, haver jeg dig kæreste for alle,
ret aller bliuer yeg aff met hierte gladtt, ret aller bliver jeg af mit hjerte glad,
før yeg maa med deg talle. før jeg må med dig tale.

3
Uelltt du bliue tro, stadig och fast, vilt du blive tro, stadig og fast,
och kand ieg det for[-]menne, og kan jeg det formene,
uort wenskab skall aller bliue forkast, vort venskab skal aller blive forkast,
yeg giuer deg mod och sinde; jeg giver dig mod og sinde;
det same beger yeg aff deg i[-]genn det samme begær jeg af dig igen
myn eneste a[ller] k[iereste] for alle, min eneste * * for alle,
ret aller blyuer yeg aff met hierte glad, ret aller bliver jeg af mit hjerte glad,
før yeg mon med ham talle. før jeg mon med ham tale.

[*] [*]