Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Lovhåndskrift
Nummer: 1
Side: 187 v
Titel: Ovelil og Tovelil
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 247 C (Aa: IV 489)
Kommentar: C: X 615b
Generelle oplysninger: Stroferne er ikke nummererede i DgF.
Denne vise har især interesse ved at være et af de tidligste exempler på gentagelsesstrofen (Erik Dal: Nordisk folkeviseforskning siden 1800 (1956) s. 282, jf. Danske Studier 1952 s. 126 note 3).


[1]
Och offer och hanss Brøder siu, og Over og hans brødre syv,
for kongens vgunst saa komme di, for kongens ugunst så komme de,
seluff tuinget haffuer hun ham. sellev tvinget haver hun ham.

[2]
hans brøder siu hans brødre syv
for kongens vgunst saa kome di for kongens ugunst så komme de
och det vor iche for anden sag og det var ikke for anden sag
ind kongen viille hans hostrue haffue end kongen ville hans hustru have
sieluff tuingget: haffuer hun ham. sellev tvinget: haver hun ham.