Bod for Vaande

1
Sttalltt Ellensborig er en fader-løsz kiend,	stolt Ellensborrig er en faderløs kind,
den alder-fieerist, der suolen offuer skienn.	den allerfejrest, der solen over skin.
:: Och wynder y meg med runer, y faar meg ey. ::	:: og vinder I mig med runer, I får mig ej. ::
2
Och droningen skulde i ørttergaard gaa,	og dronningen skulle i urtergård gå,
hyndis ander iunfruer dy giorde och saa.	hendes andre jomfruer de gjorde og så.
3
Droningen hun ganger y vrttergaarden ind,	dronningen hun ganger i urtergården ind,
stalltt Ellensborig ber saa blege kynd.	stolt Ellensborrig bær så blege kind.
4
"Hør du, stallt Ellensborig, iumfru myn!	"hør du, stolt Ellensborrig, jomfru min!
och huy berer du saa blege kiend?"	og hvi bærer du så blege kind?"
5
"Elskuoffuen den haffuer ^[1]+1: I udg.: "haffuer". haffuer mitt hiartte for-wend,	"elskoven den haver haver mit hjerte forvendt,
thett er well paa myn kiender kieend.	det er vel på min kinder kendt.
6
Elskuoffuen den haffuer mitt hiartte kryst,	elskoven den haver mit hjerte kryst,
och ald myn glede den haffuer ieg miest."	og al min glæde den haver jeg mist."
7
"Ieg throer icke, her er rider y thette her land,	"jeg tror ikke, her er ridder i dette her land,
thett thu wildt giffue dynn thro med haand."	det du vilt give din tro med hånd."
8
"Her Werner hand er vdi thette land,	"her Verner han er udi dette land,
myn nadige frwe, y gyffuer meg ham!"	min nådige frue, I giver mig ham!"
9
"Her Werner hand er en fredløsz mand,	"her Verner han er en fredløs mand,
rett aldrig skaldt thu throloffue ham!"	ret aldrig skalt du trolove ham!"
10
"Myn naadige frwe, y werer meg guod!	"min nådige frue, I værer mig god!
her Werner hanom haffuer ieg giffuet myn thro.	her Verner hannum haver jeg givet min tro.
11
Alltt før[-]ind ieg wilde her Werner suige,	alt førend jeg ville her Verner svige,
thaa skulde ieg førre røme ald Danmarsks ^[2] I udg.: "Danmarcks". rige!"	da skulle jeg førre rømme al Danmarks rige!"
12
"Eer thett nu sandingenn, du siger for meg,	"er det nu sandingen, du siger for mig,
tha skønnt theg snartt aff burre fraa meg!"	da skynd dig snart af bure fra mig!"
13
Sttaltt Ellensborig slar offuer seg fløffuell blaa,	stolt Ellensborrig slår over sig fløjel blå,
til her Werne[r]s loff[t] saa mone hun gaa.	til her Verners loft så monne hun gå.
14
Hun klaper paa luofft-dør med synn skiend:	hun klapper på loftdør med sin skind:
"Staar op, her Werner, y lader meg ind!	"står op, her Verner, I lader mig ind!
15
Sttaar op, her Werner, y lader meg ind!	står op, her Verner, I lader mig ind!
ieg haffuer nu wrede aff frue mynn."	jeg haver nu vrede af frue min."
16
"Haffuer du nu wrede aff frue dyn,	"haver du nu vrede af frue din,
daa haffuer ieg aarluoff vd-aff herre mynn.	da haver jeg orlov udaf herre min.
17
Sttalt Ellens-borig, samell thitt guld y skrynn,	stolt Ellensborrig, sammel dit guld i skrin,
imen ieg saddeller ganger myn!"	imen jeg sadeler ganger min!"
18
Och liden den haffde hand fuolle och spag,	og liden den havde han fole og spag,
hand satte den iunfru wed syn bag.	han satte den jomfru ved sin bag.
19
Hand førde hynder til syn egenn gaard,	han førte hender til sin egen gård,
hun slider rød skaarlagen, hun drager muord.	hun slider rød skarlagen, hun drager mår.
20
Med erre luod hand sytt brølup buo,	med ære lod han sit bryllup bo,
hun rader nu for hans XV buo.	hun råder nu for hans femten bo.
21
Hun slid rødd skaarlagen och søleff-spentt skuo,	hun slid rød skarlagen og søllevspændt sko,
saa skulde huer vnger-suend hold syn thro.	så skulle hver ungersvend hold sin tro.
:: Och wynder y meg med runer, y faar meg ey. ::	:: og vinder I mig med runer, I får mig ej. ::

Den ældste danske viseoverlevering