Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 9
Side: 12 v
Titel: Frændehævn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 4 A I 26-27
Kommentar: I 32a + IV 586a


1.
Buortt-giiffuenn daa bleff saa ween en møø, 
dy gaff hind offuer saa bred en syø. 
:: Hun fiellditt saa muodig thaare. ::

2.
Hun bleff bortt-giffuenn saa langtt aff laand, 
dy gaff hynder synn faders baann y haand. 

3.
Tthett bleff standendis saa y otte aaar:
[1] I udg.: "aar".
 
stallt Ellind hun aldrig synn brødder suo. 

4.
Stalltt Eellinnd ladder brøge och blende wyn, 
hun byuder synn brøder hiem till synn. 

5.
Saa hiarttellig luo da her Luomour, 
hand luo icke førrind da y otte aar. 

6.
Stalltt Ellind hun stander y hyffue-loffts sualle, 
hun hørdde synn brøder y gaardenn taalle. 

7.
Sttalltt Ellind hun suøber seg hoffuett y skeend, 
hun gaar y lofftt for her Luo-muor ind. 

8.
"Mynn herre, om thett nu saa ware, 
thett mine VII brøddere kam herre?" 

9.
"Ttha villde ieg saa giørre imod brøder dinne, 
som di war alle sønner myne." 

10.
Sttalltt Ellinnd hun setter syn brødder till buord, 
hun skenskitt
[2] I udg.: "skenckitt".
dennom møyd aff dyrenn skaall.
 

11.
Hun skenckitt her Luomuor den mød saa sød: 
hun gaff hindis brørder denn melck saa huid. 

12.
Hun redde dieris sengge paa stieenne: 
hunn wilde dem søffnen formieenne. 

13.
Thennd forste
[3] I udg.: "første".
søffuenn, stalltt Ellind hun feck,
 
her Luomuor aff hindis arume gick. 

14.
Her Luomuor gaar seg till hielle, 
stalltt Ellinnd hindis brødder hand qualdde. 

15.
Hand drog vd buod suerdt och knyff, 
hand skielde denom alle wed derris liffue. 

16.
Saa thog hand enn skaalle med blod, 
hand bar denom y lofft for stalt Ellind buode. 

17.
Her Loffmuor ind aff dørenn thrennd, 
stalt Ellind hun falmer rosenns-kynnd. 

18.
"I sigger meg, her Loffmor, herre myn: 
huor haffuer y weritt om natter-thid?" 

19.
"Ieg war meg vde paa helde, 
som ieg hørde dy høgge dy gieldde." 

20.
"Saa lennge snackitt du om høge dynn, 
herre Gud rade well for brøder myn!" 

21.
"Thu drecke nu, du drecke nu, stalt Ellind guod, 
du drick nu aff dinn VII brøders deris blod." 

22.
"Tha paser ieg ickind om myn brøder VII, 
men ieg haffuer edder, m<yn> her, y lyff." 

23.
Tthett stuod saa y otte aar: 
her Luomor hand alldrig syn sønner suo. 

24.
Her Luomor lader brøger
[4] I udg.: "brøge".
och blende wynn,
 
och saa biuder hand synn VII sønner hiem. 

25.
Tha luo staltenn frw Ellind guod, 
hunn luo ickend førre y otte aar. 

26.
Her Luffmor stander y hyffueloffts sualle, 
hand hørdde syn sønner y gaardenn thaalle. 

27.
Her Loffmor søber
[5] I udg.: "suøber".
seg hoffuett y skeend,
 
hand ganger y lofft for stallt Ellind ind. 

28.
"Stalltt Ellind, om thett nu saa ware, 
thett mine VII søner kaam herre?" 

29.
"Ttha vilde ieg saa giøre imod søner dynn, 
som dy war alle brøder mynn." 

30.
Hun saatte her Luoffmors sønner tilbords, 
hun skenckitt denom mød
[6] Rettet til: møid.
aff dyrenn skioold.
 

31.
Her Luffmor hand drack thett wyn saa klaar, 
hand thog saa liditt sytt liff till waard. 

32.
Stallt Ellinnd giorde deris senge paa duone: 
hun vilde [denom] søffuen well vnde. 

33.
Hun redde deris senge paa bolster bla, 
saa skreff hun søffuene-runer der-paa. 

34.
Tthett første søffuen, her Luffmor feck, 
stalt Ellind aff hans arum gick. 

35.
Hun gick seeg tiill støcke,
[7] maa hede stocke. (S. Bugge.)
 
som suerdit stuod i flocke, 
her Loffmuor sønner dem vilde hun wecke. 

36.
Sttallt Ellind gaar seg nedder till hellde, 
her Luoffmuor sønner hun der quolde. 

37.
Saa thog hun denom y gullen lock, 
hun wuo denom offuer ett senge-stock. 

38.
Sidenn thog hunn en skaalle med blaad, 
hun bar den y lofft for her Loffmuor. 

39.
"I drreker nu, drecker nu, her Luoffmuor, 
y drecke aff eders VII sønner deris blod." 

40.
"Ieg paaser ickind paa min søner VII, 
men ieg haffuer theg, stalt Ellind, y lyff." 

41.
Her Luoffmand tog efter sin brune brand: 
stalltt Ellind haffde bunditt ham fuod och hannd.
[8] eller haand.
 

42.
"Holltt op, stallt Ellind, du hog icke meg: 
rett alldrig da well ieg suige deg." 

43.
"Meg thøgtte, ther wor stuor suig y deg, 
den thid du wou myn fader fraa meg. 

44.
Først thøgst
[9] I udg.: "thogst".
du myn fader aff lyffue,
 
och saa myn raske brøder VII. 

45.
Thu haffuer denom alle wed lyffuett skyeld,
[10] skulde vel hede: Thu haffuer denom alle skyeld wed lyff (∼ quid). (S. Bugge.)
 
ieg maa nu leffuee med stuor sorrig och quid. 

46.
Saa vest skall ieg nu høffnet paa deg, 
som du haffuer slagitt denom alle fraa meg." 

47.
Hun thog her Luoffmor y gulen lock, 
hun wou hanom [offuer] den sennge-stock. 

48.
Sttalltt Ellind hun saallde alld syn guld saa rød, 
sydenn gaff hun seg y chloster vnder øø. 
:: H[un] f[iellditt] saa muoddige thaarre. ::