Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 87
Side: 119 r
Titel: Karl Algotsøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 182 C III 758-759
Kommentar: III 766a


1
Her Karll ryder seeg op att land, her Karl rider sig op ad land,
feste seg enn rosens-blome: fæste sig en rosensblomme:
nu legger her Karll y boltten slagen, nu ligger her Karl i bolten slagen,
er skyld wed ald synn frum[e]. er skilt ved al sin from.
:: Y-men her Kaarl hannd rider fredløsz. :::: imen her Karl han rider fredløs. ::

2
Tthett wor herre Kaals fyrre brødere, det var herre Karls fire brødere,
thy samler guld saa rød: de samler guld så rød:
saa drager dy til Stockholenn,
[1] I udg.: "Stockholem".
 
så drager de til Stockholum,
for dieris ker broder att biude. for deres kær broder at byde.

3
Ind kaam herre Kaals eldste broder, ind kom herre Karls ældste broder,
och hand wor broder guod: og han var broder god:
"Ieg byder for myn broder y dag "jeg byder for min broder i dag
VII hundere biugitt gaarde." syv hundrede bygget gårde."

4
Ind kaam herre Kaals anden broder, ind kom herre Karls anden broder,
hand wor broder huld: han var broder huld:
"Ieg biuder for myn broder y dag "jeg byder for min broder i dag
VII skeper opmold med guld." syv skæpper opmålt med guld."

5
Ind kaam herre Kaals thridy broder, ind kom herre Karls tredje broder,
och hand wor broderr best: og han var broder bedst:
"Ieg biuder for myn broder y dag "jeg byder for min broder i dag
VII hundere sadlit hest." syv hundrede sadlet hest."

6
Ind kaam her Kaals fierde broder, ind kom her Karls fjerde broder,
wor kled y skaar-lagenn rød: var klædt i skarlagen rød:
"Ieg biuder for myn broder idag, "jeg byder for min broder i dag,
ieg wel selleff for hanom dø." jeg vil sellev for hannum dø."

7
"I stander op, herre Kaals fyre brødere, "I stander op, herre Karls fire brødere,
herre Gud løse well eders quide! Herre Gud løse vel eders kvide!
alldrig løffuer y saa guodenn dag, aldrig lever I så god en dag,
y sier her Kaall merr rydde." I ser her Karl mer ride."

8
Tthett wor herre Kaals festemøø, det var herre Karls fæstemø,
hun samler guld y skrinn: hun samler guld i skrin:
saa drager hun till Stockhollenn,
[2] I udg.: "Stockhollem".
 
så drager hun til Stockholum,
hun biuder for festemand synn. hun byder for fæstemand sin.

9
Innd kaam herre Kaalls feste-møø, ind kom herre Karls fæstemø,
hun faldt for kongenn y knee: hun faldt for kongen i knæ:
"Myn nadige herre, y gyffuer herre Kaall løsz! "min nådige herre, I giver herre Karl løs!
y tager [for] guld och fiee! I tager [*] guld og fæ!

10
Ieg biuder for hanom dy ganger XII, jeg byder for hannum de ganger tolv,
dy ere alle huide: de ere alle hvide:
sadell aff søleff och biedsell aff guld, saddel af søllev og bidsel af guld,
eders nade maa seleff well ridde. eders nåde må sellev vel ride.

11
Ieg biuder for hanom dyris-hornn, jeg byder for hannum dyreshorn,
och dy ere dyrre vdwolld: og de ere dyre udvalgt:
for[-]vden er dy med huidenn søleff, foruden er de med hviden søllev,
for[-]inden med røden guld. forinden med røden guld.

12
Ieg biuder for hanom Agers-borig, jeg byder for hannum Agersborrig,
y haffuer saa lengee eftterlangitt: I haver så længe efter langet:
rett aldrig løffuer y saa guoden dag, ret aldrig lever I så god en dag,
edders
[3] I udg.: "edder".
biudis mere for en fange."
 
eders bydes mere for en fange."

13
"I staar op, herre Kaals festemøø, "I står op, herre Karls fæstemø,
herre Gud løsse well eders harum! Herre Gud løse vel eders harum!
rett aldrig løffuer y saa guod en dag, ret aldrig lever I så god en dag,
y legger her Kaarll y eders arum. I lægger her Karl i eders arum.

14
I staar op, staltte iunnfru Mettellild, I står op, stolte jomfru Mettelil,
herre Gud løsz well eders quide! Herre Gud løs vel eders kvide!
rett aldrig løffuer y saa guod en dag, ret aldrig lever I så god en dag,
her Kaal soffuer huoss eders syde. her Karl sover hos eders side.

15
Ieg gick y mynn seng att suoffue, jeg gik i min seng at sove,
ieg weste meg ingen faare: jeg vidste mig ingen fare:
ind kaam Knud och hynd vnge her Karll, ind kom Knud og hin unge her Karl,
thi wilde mitt lyff forradde. de ville mit liv forråde.

16
Tthend ienne sku fek ieg paa fuod, den ene sko fik jeg på fod,
thend anden y mynn hende: den anden i min hænde:
saa kam ieg aff døren vd, så kom jeg af døren ud,
thett ingenn mand meg kiende. det ingen mand mig kendte.

17
Ieg loffuett meg til denn hellig graff jeg lovet mig til den hellig grav
paa myn baare fuod att gange: på min bare fod at gange:
att ieg matte løffue saa guod en dag, at jeg måtte leve så god en dag,
her Kaal matte bliffue myn fange. her Karl måtte blive min fange.

18
Nu haffuer ieg løffuett saa guod en dag, nu haver jeg levet så god en dag,
her Kaall hand maa nu byde: her Karl han må nu bie:
her Gud vnd meg att løffue den dag, Her Gud und mig at leve den dag,
att Knud skall icke vndwigge!" at Knud skal ikke undvige!"

19
Saa thog dy vngen herre Kaall, så tog de ungen herre Karl,
fulde hanom paa grønen wold: fulgte hannum på grønnen vold:
saa huog dy hanom hoffueditt fraa så hug de hannum hovedet fra
offuer syn forgyldene skiold. over sin forgyldene skjold.

20
Tthett wor skønne frw Mettelild, det var skønne fru Mettelil,
giorde kongen thett till harum: gjorde kongen det til harum:
saa tuog hun hans bluodige hoffuett, så tog hun hans blodige hoved,
hun lagde thett for[-]inden syn arum. hun lagde det forinden sin arum.

21
Saa saare gred iunfru Mettelild, så såre græd jomfru Mettelil,
syn hynder der hun wred: sin hænder der hun vred:
thett melltte herre Kaals muoder, det mælte herre Karls moder,
hun war aff hiartett wiee. hun var af hjertet ve.

22
"Du thørst icke saa grede: "du tørst ikke så græde:
thu faar well festemand flierre; du får vel fæstemand flere;
fuld[-]saare tha maa ieg grede: fuldsåre da må jeg græde:
ieg faanger aldrig sønen mierre." jeg fanger aldrig sønnen mere."
:: I-menn herre Kaall hand rider fredløss. :::: imen herre Karl han rider fredløs. ::