Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 86
Side: 118 v
Titel: Vellemands Vanvid
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 206 A IV 199-200
Kommentar: IV 201
Generelle oplysninger: Romertallene angive Haandskriftets Verseinddeling. Denne er i hvert Fald urigtig. Visens Syngemaade har maaske stemmet med Haandskriftets V. I-VI, saa hvert Vers (undtagen det første) indeholdtLinie; Versenes Antal blev da 13, ikke 16.
Udgiveren har foretaget en anden versinddeling, end den, der findes i hs. Mod udgavens 24 strofer er visen inddelt i blot 16 strofer af varierende længde i hs. I DgF er dette angivet via 2 forskellige strofenummereringer; udgavens versinddeling, som er fulgt i nærværende viseversion, er angivet med arabiske tal (1-24), og håndskriftetes versinddeling er angivet med romertal (1-16). Sidstnævnte er i nærværende vise angivet via noter. Hver gang hs. påbegynder et nyt vers forefindes en note med ordlyden: "Her påbegyndes strofe nr. [romertal] i hs.". (fortsættes...)
Det skal i øvrigt bemærkes, at stroferne ikke er nummererede i hs. Håndskriftets versinddeling dækker over flg. strofer i udgaven: I: 1, II: 2-3, III: 4-5, IV: 6-7, V: 8-9, VI: 10-11, VII: 12-13,2, VIII: 13,3-14, IX: 15-16, X: 17, XI: 18, XII: 19-20,2, XIII: 20,3-21, XIV: 22, XV: 23, XVI: 24.


1
[1] Her påbegyndes strofe nr. I i hs.
Wellemand och Sallemand Villemand og Sallemand
thy gaar thenom att gaaden fram. de går dennum ad gaden frem.
"Hør du, Wellemand wene! "hør du, Villemand væne!
:: Der myne
[2] I udg.: "mynn".
fuolle render igiemell skuoffue. ::
:: der mine fole render igemmel skove. ::

2
[3] Her påbegyndes strofe nr. II i hs.
Wenne, væne,
wiltt thu thiig icke quenis?" vilt du dig ikke kvindes?"
"Ieg wed ingenn saa rigge. "jeg ved ingen så rige.
:: [Der] [mynn] [fuolle] [render] [igiemell] [skuoffue]. :::: * * * * * *. ::

3
[Rigge], [*],
der kand werre myn lygge. der kan være min lige.
For-vdenn iunfru Swaane. foruden jomfru Svane.

4
[4] Her påbegyndes strofe nr. III i hs.
Suane, Svane,
alt om hun wilde seg mande." alt om hun ville sig mande."
Sallmand suøber seg hoffuit y skiend. Salmand svøber sig hoved i skind.

5
[Hoffuit] [y] [skiend], [*] [*] [*],
hand gaar y lofft for søster synn. han går i loft for søster sin.
"Hør thu, søster Suanne! "hør du, søster Svane!

6
[5] Her påbegyndes strofe nr. IV i hs.
Suane, Svane,
wildtt thu thieg icke mande?" vilt du dig ikke mande?"
"Ieg wed ingen saa rige. "jeg ved ingen så rige.

7
[Rige], [*],
der kand were myn lygge. der kan være min lige.
For-vden Wielemand wene. foruden Villemand væne.

8
[6] Her påbegyndes strofe nr. V i hs.
Wenne, væne,
altt om hand wilde quenys." alt om han ville kvindes."
Thy lader bryge och blende wyn. de lader brygge og blænde vin.

9
[Blende] [wyn]. [*] [*].
saa luod dy till brølup byde. så lod de til bryllup byde.
Thy bød fattig, och thy bød rige. de bød fattig, og de bød rige.

10
[7] Her påbegyndes strofe nr. VI i hs.
Tthy bød rigge, de bød rige,
thy bød thrinde konge-rige. de bød trende kongerige.
Saa bød thi och hans sleffred-wyff. så bød de og hans slegfredviv.

11
[Sleffred-wyff], [*],
thett kostett hans vnge lyff. det kostet hans unge liv.
Hun gaff hanom vdj synn mad. hun gav hannum udi sin mad.

12
[8] Her påbegyndes strofe nr. VII i hs.
I syn mad, i sin mad,
ther-aff feck hand saa vnde lade. deraf fik han så onde lade.
Saa gaff thi hanom att drike. så gav de hannum at drikke.

13
[Drike] [*]
men inthett kunde hanom sløcke.
[9] Her påbegyndes strofe nr. VIII i hs.
 
men intet kunne hannum slukke.
sløke
[10]+1: I udg.: "Wellemand".
[11] Den urigtige Gjentagelse er udeladt i Aftrykket, nemlig Sløke forrest i VIII (foran 13,3).
Wellemand thog seg suerd y haand.
 
***** Villemand tog sig sværd i hånd.

14
[Suerd] [y] [haand], [*] [*] [*],
saa gaar hand y dørenn att staande. så går han i døren at stande.
Wellemand hog, thett hand wor muod. Villemand hug, det han var mod.

15
[12] Her påbegyndes strofe nr. IX i hs.
[Hand] [wor] muod, [*] [*] mod,
hand stuod y XXX mande blod. han stod i tredive mande blod.
"Hør y, iumfru Suane! "hør I, jomfru Svane!

16
[Suane] [*]
y steller edders festemand!" I stiller eders fæstemand!"
"Stielle hanom Gud och sancti Iehann! "stille hannum Gud og Sankte Johan!

17
[13] Her påbegyndes strofe nr. X i hs.
Och sancti Ihann, og Sankte Johan,
som ieg hanom icke stielle kand. som jeg hannum ikke stille kan.
Stell hanom Gud och Mari møø! stil hannum Gud og Mari mø!

18
[14] Her påbegyndes strofe nr. XI i hs.
Mari møø, Mari mø,
hand stieller seg aldrig, førind ieg er død." han stiller sig aldrig, førend jeg er død."
Wellemand hand sytt suerd vdrog. Villemand han sit sværd ud drog.

19
[15] Her påbegyndes strofe nr. XII i hs.
Sitt suerd vdrog, sit sværd ud drog,
syn vnge brud hand y støcker huog. sin unge brud han i stykker hug.
Thett skiedde ind førre mydi-natt. det skete end førre midjenat.

20
[Mydi-natt], [*],
Wellemand feck wed saa offuer-bratt.
[16] Her påbegyndes strofe nr. XIII i hs.
 
Villemand fik vid så overbrat.
"Offuer[-]bratt
[17]+1: I udg.: "Hør".
[18] Den urigtige Gjentagelse er udeladt i Aftrykket, nemlig Offuer-bratt forrest i XIII (foran 20,3).
hør y thett, kerr moder myn!
 
"overbrat hør I det, kær moder min!

21
[Moder] [myn], [*] [*],
huor er iumfru Suane, alderkereste myn?" hvor er jomfru Svane, allerkæreste min?"
"Saa haffuer du liegtt dyn affttens-lieg. "så haver du legt din aftensleg.

22
[19] Her påbegyndes strofe nr. XIV i hs.
Affttenns-lieg, aftensleg,
dyn vnge brud legger y loffthett lig." din unge brud ligger i loftet lig."
Wellmannd hand sytt suerd vddrog. Vilmand han sit sværd ud drog.

23
[20] Her påbegyndes strofe nr. XV i hs.
Suerd vddrog, sværd ud drog,
syn sleffred hand alle y støcker huog. sin slegfred han alle i stykker hug.
Saa satte hand hialttenn imod en stienn. så satte han hjalten imod en sten.

24
[21] Her påbegyndes strofe nr. XVI i hs.
[Mod] enn stienn, [*] en sten,
aadenn giorde hans hiartte mien. odden gjorde hans hjerte men.
Skaam daa faa den sleffred-wyff! skam da få den slegfredviv!
hun forrade saa mgangtt
[22] I udg.: "mangtt".
ett vnge lyff.
 
hun forrådte så mangt et unge liv.
:: Ther mynn fuoll[e] render igemell skuoffue. :::: der min fol render igemmel skove. ::