Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 85
Side: 118 r
Titel: Rige Ridder og Jomfru
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 500 A IX 46-47
Kommentar: IX 50a


1
Her buor saa høffsk en iumfru her bor så høvsk en jomfru
for søndenn vde wed aa; for sønden ude ved å;
hynder beder rider och rygens-mend, hender beder ridder og rigens mænd,
thy kand hinder icke faa. de kan hender ikke få.
:: Gud lade denom ind sind findis, therre well undis. :::: Gud lade dennum en sind findes, dere vel undes. ::

2
Thett wor herre Pedder, det var herre Peder,
hand beder legge saadell paa hest: han beder lægge saddel på hest:
"Wy wel ride oss op att land "vi vil ride os op ad land
saa høffsk en iumfru att geste." så høvsk en jomfru at gæste."

3
Dett wor herre Peder, det var herre Peder,
hand kaam der riden y garrd; han kom der ridend i gård;
vd staar her Olluff, ud står her Oluf,
hand wor well suøbtt y muord. han var vel svøbt i mår.

4
"Her stander du, herre Oluff, "her stander du, herre Oluf,
och kerre stalbroder mynn; og kære staldbroder min;
huor lyde iumfrw Ingeborig, hvor lide jomfru Ingeborrig,
alderkereste søster dynn?" allerkæreste søster din?"

5
"Mynn søster hun seddder y hyffue-lofftt, "min søster hun sidder i højeloft,
hun syer med silke-thuinde; hun syr med silketvinde;
hinder beder rider och rigens-mend, hender beder ridder og rigens mænd,
thy kand hynder icke wynde. de kan hender ikke vinde.

6
Hynder beder rider och rigens mend, hender beder ridder og rigens mænd,
thi kand hynder ick[e] faa; de kan hender ikk få;
men dog løffuer den y thette land, men dog lever den i dette land,
der ald hyndis hoff legger paa." der al hendes hu ligger på."

7
Thett war herre Peder, det var herre Peder,
hand suøber seg hoffuett y skynd; han svøber sig hoved i skind;
saa gaar hand y hyffue-lofft så går han i højeloft
for iumfru Ingeborig ind. for jomfru Ingeborrig ind.

8
"Hel seder y, iumfrw Ingeborig, "hel sidder I, jomfru Ingeborrig,
well y giffue meg edders thro? vil I give mig eders tro?
ieg well eder elske och ere, jeg vil eder elske og ære,
skiele eder wed wrou." skille eder ved uro."

9
Thend rider och thend iumfru, den ridder og den jomfru,
thy satte denom neder till benck; de satte dennum neder til bænk;
y sylcke war den hoffdreng kled, i silke var den hovdreng klædt,
som wyn skulde for hanom
[1] Sic udg.
skenke.
 
som vin skulle for hannum skænke.

10
Och dett wor herre Oluff, og det var herre Oluf,
hand thog hynder y syn arum: han tog hender i sin arum:
"Well y nu gyffue meg eders thro, "vil I nu give mig eders tro,
for-suonden er al myn harum." forsvunden er al min harum."

11
Op stuod iunfru Ingeborig, op stod jomfru Ingeborrig,
saa small som en lily-wand; så smal som en liljevånd;
saa gaff hun herre Oluff så gav hun herre Oluf
syn thro med huiden haand. sin tro med hviden hånd.

12
Hand gaff hynder sytt hiartte igenn, han gav hender sit hjerte igen,
ther luo for-inden hans brøst; der lå forinden hans bryst;
meg tøkis, thett war en gaffue saa guod mig tykkes, det var en gave så god
vd-aff en rider saa thørst.
[2] I udg.: "thrøst".
 
udaf en ridder så trøst.
:: Gud lade denom ett synd fyndis, there well vndis. :::: Gud lade dennum et sind findes, dere vel undes. ::