Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 77
Side: 109 v
Titel: Jomfruen på Tinge
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 222 A IV 297-298
Kommentar: IV 299 + X 548b-549a
Generelle oplysninger: Omkvæd 1 kun udskrevet ved V. 1 og 11, paa sidste Sted: skuoff. Omkvæd 2 kun ved 1ste og sidste V. iumfruens mangler ved V. 1, hvor ogsaa staar "at att".
1 | |
| Liden wor stolltt Engelild, [1] I udg.: "Enge". [2] Registret: Enngelilld. | liden var stolt Ingelil, |
| :: Y grønen skoffu. :: | :: i grønnen skov. :: |
| saa ienne rider hun till tingi. | så ene rider hun til tinge. |
| :: Till [iumfruens] [3] mangler. bur at[4]+1: I udg.: "att". att ride. :: | :: til * bur at at ride. :: |
2 | |
| Kongenn taller till rider sin: | kongen taler til ridder sin: |
| "Ieg sier en iumfru till tingen ride!" | "jeg ser en jomfru til tingen ride!" |
3 | |
| Kongenn hand luod spøre der-till: | kongen han lod spørge dertil: |
| "Huad mone denn iumfrw at tingen well?" | "hvad monne den jomfru ad tingen vil?" |
4 | |
| Tthett suarid den liden smaadreng: | det svaret den liden smådreng: |
| "Hun er vde ridende, att skuoe eters mend. | "hun er ude ridende, at skue eders mænd. |
5 | |
| Menn antenn er hindis kiortell for sy, | men enten er hendes kjortel for sid, |
| och helder hindis kaabe den er for wy." | og heller hendes kåbe den er for vid." |
6 | |
| Och alt daa holtt denn iumfru saa muod, | og alt da holdt den jomfru så mod, |
| hun lydde paa denn smaa-drengs orrd. | hun lydte på den smådrengs ord. |
7 | |
| "Haffde ieg icke hafftt paa kierre, | "havde jeg ikke haft på kære, |
| daa haffde ieg møgit helder weritt hieme ind herr[e]. | da havde jeg meget heller været hjemme end her. |
8 | |
| Och haffde ieg icke myn erind west, [5] L. 1-2; Rimet west: siett forudsætter sikkert den gamle form videt: siddet. | og havde jeg ikke min ærind vidst, |
| daa skulde ieg well haffue hieme siett. | da skulle jeg vel have hjemme sidt. |
9 | |
| Menn icke daa er myn kiorttell for sy, | men ikke da er min kjortel for sid, |
| mynn kaabb[e] er well tillmaade wy. | min kåb er vel til måde vid. |
10 | |
| Hør y, daner-kongenn! well y meg høre: | hør I, dannerkongen! vil I mig høre: |
| ieg haffuer enn sag for eders nade at førre. | jeg haver en sag for eders nåde at føre. |
11 | |
| Ieg war meg saa lidenn enn barnn, | jeg var mig så liden en barn, |
| :: [***] [6] Hdskr.: "skuoff" for "skoffu". :: | :: * :: |
| saa tiellig faldtt myn moder fraa. | så tidlig faldt min moder fra. |
12 | |
| Mynn fadder satte meg lidenn paa syn knee, | min fader satte mig liden på sin knæ, |
| hand skyffte med meg buod guld och fiee. | han skifte med mig båd guld og fæ. |
13 | |
| Hand løffuett icke med meg for-vden ett aar, | han levet ikke med mig foruden et år, |
| saa rade ieg ienne for ald denn buo. | så rådte jeg ene for al den bo. |
14 | |
| Igenn saa løffuer myn mor-brøder VII: | igen så lever min morbrødre syv: |
| alt mitt gods for-ødde dy. | alt mit gods forødte de. |
15 | |
| Tthy skeer mynn ager, thy slaar myn eng, | de skær min ager, de slår min eng, |
| dy locker fra meg buode pigger och dreng. | de lokker fra mig både piger og dreng. |
16 | |
| Tthi tager fraa meg buode oxe och kuo, | de tager fra mig både okse og ko, |
| thi loker mynn suene fraa mitt buord. | de lokker min svende fra mit bord. |
17 | |
| Menn før[-]ind thett skulde saa lenger blyffue, | men førend det skulle så længer blive, |
| tha wilde ieg eders nade mitt farnne giffue." | da ville jeg eders nåde mit fædrne give." |
18 | |
| "I haffuer tak, iumfru, for eders gaffue! | "I haver tak, jomfru, for eders gave! |
| huelken aff myn rider daa well y haffue?" | hvilken af min ridder da vil I have?" |
19 | |
| "Haade ieg korr, och matte ieg tage, | "havde jeg kår, og måtte jeg tage, |
| her Offuy Stidsenn saa wilde ieg haffue." | her Ove Stigsen så ville jeg have." |
20 | |
| "Sttatt op, her Offuy, och suard for deg! | "stat op, her Ove, og svar for dig! |
| her er en iumfru, well haffue deg." | her er en jomfru, vil have dig." |
21 | |
| Op stuod her Ouy och suaritt for seg: | op stod her Ove og svaret for sig: |
| "Skønn iumfru! y faar inthett aff meg. | "skøn jomfru! I får intet af mig. |
22 | |
| Langtt bedder kand ieg myn ermer snør, | langt bedre kan jeg min ærmer snør, |
| ind ieg kand denn buo-mand werr. | end jeg kan den bomand vær. |
23 | |
| Langtt beder kand ieg med høg och hund, | langt bedre kan jeg med høg og hund, |
| ynd ieg kand ladde drryffue [7] I udg.: "dryffue". denn plog y grønn lund." | end jeg kan lade drive den plov i grøn lund." |
24 | |
| "Ttha seeder y karem och aager med meg! | "da sidder i karum og ager med mig! |
| saa guod en bund-syed daa lerer ieg eder. [8] Visen må opr. have haft tiltalepronomen dig, i V. 24ff, hvilket ses af det ødelagte rim "meg: eder". | så god en bondsæd da lærer jeg eder. |
25 | |
| Tagger pluog y hand, lader pløffue wel dybt! | tager plov i hånd, lader pløje vel dybt! |
| thager kornn y haand, saaer madeligtt thygtt! | tager korn i hånd, sår mådeligt tykt! |
26 | |
| Och lader saa haarenn efter gaa! | og lader så harven efter gå! |
| saa maa y well iumfrue[n]s ferrne naa. | så må I vel jomfrues fædrne nå. |
27 | |
| I werer icke niding offuer eders bord! | I værer ikke nidding over eders bord! |
| saa fuor y will enn danmands ord." | så får I vel en danmands ord." |
28 | |
| Tthett wor stuor løst att hørre denn ruo: | det var stor lyst at høre den ro: |
| her Offuy gaff denn iumfru synn thro. | her Ove gav den jomfru sin tro. |
29 | |
| Hun red till thinge, hun waar saa iene: | hun red til tinge, hun var så ene: |
| kongenn fulde hinder sidenn hiem med ald syn mend. | kongen fulgte hender siden hjem med al sin mænd. |
30 | |
| Ther wor gledde och halleff størr gamell: | der var glæde og hallev stør gammel: |
| :: Y grønen skuoff. :: | :: i grønnen skov. :: |
| her Offuy och stolltt Ingelild bleff giffuen tilsamell. | her Ove og stolt Ingelil blev given tilsammel. |
| :: Till iumfruens burr att ride. :: | :: til jomfruens bur at ride. :: |