Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 71
Side: 102 r
Titel: Adelus tages af Kloster
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 407 B VII 137-138
Kommentar: -


1.
Thett er saa fuortt om suomeren, 
der byllenn legger paa sannd. 
:: Seg gleder saa mange stolt iumfru saa. ::

2.
Kongenn och riggenn ryder 
thy seder offuer thaffuelle-bord; 
allt saad rigge her Peder, 
hand thalde rett aldrig ett ord. 

3.
Thett meltte daner-kongenn, 
saa tog hand opaa: 
"Hør thu thett, rige her Peder, 
huy est du y huoffuen saa muod? 

4.
Hør thu, rige her Peder, 
huy giørris dyn kynder saa blegg? 
huy gaar du icke till thauffelbuord 
med andre rider att liege?" 

5.
"Thett er meg yke att undere, 
ieg err y hoffuen saa muod: 
myn søster och myn yngeste broder 
thi sanck for strømenn y-gaar." 

6.
"Thu sørge icke for dynn søster, 
icke for dy[n] yngeste broder; 
thu sørge merre for dyn festemø, 
bleff giffuen y closterr y-gaard. 

7.
Thynn iumfru er y chloster giffuett; 
er thett icke med dyn wilgee, 
daa leger her skib for lande, 
drag bortt och heentte den lilie." 

8.
Herr Peder hand reder vd sneke 
med seegell aff sylke rødde; 
saa seglitt hand y haffuett vd, 
wild hientte den wene møø. 

9.
Sttolt Hylelild staar i hyffuelofftt, 
och sieer hun vd saa wide: 
"Huem mone were paa dy fremett skibe, 
ieg sieer vnder landit skryde? 

10.
Her komer skib for lande, 
segglen er gwlle och blaa; 
thenom fører rige her Pedder, 
ther skeener en guld-kronne paa." 

11.
Thett war stollttenn Hyldelild, 
klaper pridisen wed huidenn kiend: 
"Maa ieg gaa til strandenn vd 
och thaalle med broder myn?" 

12.
"Welltt du vd til stranden gaa 
och thaalle med broder dyn, 
daa thag med deg buod fruer och møørr, 
du matte icke gaa allienne." 

13.
Thett wor stolttenn Hyllellild, 
hun gaar paa huidenn saannd; 
thett war rige her Peder, 
hand styrde synn skib for land. 

14.
"Hell stander y, stollttenn Hyldelild, 
y er aller-kereste mynn; 
huad helder well y meg nu følge, 
helder thett skall kaaste mangens lyff?" 

15.
Thett suaridtt stollttenn Hyllelild, 
hun smyler vnder skiend: 
"Saa giernne well ieg eder følge, 
y er alerkerste mynn." 

16.
Thett wor herre Peder, 
thog stolltt Hyldelild y syn arum; 
saa løfftte hand hinder saa lestelig 
for indenn syn skibs-staffuen. 

17.
Thett melltte herre Peder, 
luod winde op segell och sylke røde: 
"Nu wor ieg til-freds, thett kloster wor brend, 
och alle dy nonder wor døde. 

18.
Her Gud giffue, thett kloster 
stuod y ildenn och brende, 
och alle dy nonder, ther inde waar, 
thi kunde alle inde-brinde!" 

19.
Thett melltte stolltte Hillielild, 
saa lestelig hun luo: 
"I thier quer, herre Peder, 
y maa ike sigge saa! 

20.
Thy matte ike wolde, thett ieg y closter kaam, 
thett siger ieg paa myn thro; 
thett giorde eders rige frender, 
for ieg matt eder ike faa." 

21.
Thak haffue herre Pedder, 
saa well holt hand synn throff: 
hand førde thend iumfru til lande, 
kongen luod hans brølup buo. 

22.
Saa glaad wor herre Pedder, 
hand fek denn klaare lily: 
hand skøtte yke, thett hans rige frender 
thett thi wilde thenom att-skielle. 
:: Der gleder seg saa mange stolt iumfru. ::