Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 68
Side: 99 v
Titel: Hildebrand og Hilde
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 83 A II 393-394
Kommentar: II 402a
Generelle oplysninger: Fra V. 3 af og Visen ud staa to og to Vers skrevne som eet.


1.
Huy maa meg ey lyee der lierr
[1] lyee der, staar her, som det synes, i ett; men Antydningen i n. V. skiller det ad i to (L D L), og saaledes ogsaa Registeret: Hui monne mig ey lye der lier. (Udg. forstaar ikke dette Vers.)
 
all werden om sieerr. 
:: Huy maa hun ey? ::

2.
L[yee] d[er] l[ierr] 
a[ll] w[erden] o[m] s[ieerr]. 
Lidenn war hun Hylle: 
hun syde syn søm saa wilde. 
:: H[uy] m[aa] h[un] e[y]? ::

3.
H[ylle], 
h[un] s[yde] s[yn] s[øm] s[aa] w[ilde] 
Thett siud hun med sylcke, 
som hun med guld skuld werke. 

4.
Och thett siude hun med guld, 
som hun med sylcke skulde. 

5.
Tthett spurde droningen vnder ø: 
thett Hildelil mone sømen saa wilde siy.
[2] Kan ogsaa læses: suy.
 

6.
Droning suøber seg hoffuet y skiend: 
hun gaar y lofft for Hylelild ind. 

7.
Droningen ind aff døren thrend: 
Hyllelild staar hind op igenn. 

8.
"Hør thu thett, Hyllelilde: 
huy syer thu thin søm saa wilde? 

9.
Ligge saa syr du dynne søme: 
som den, synn glede mone gleme." 

10.
Hyllelild klaper paa hønde blaa: 
"Myn nadigge frwe, y huiler der-paa! 

11.
Myn nadige frw, y seder huosz meg: 
all myn sorrig sigger ieg for eder. 

12.
Thett wilde bliffue eder forlangtt
[3] I udg.: "for langtt".
att staande:
 
men ieg klager eder myn waande. 

13.
Mynn fader hadde enn konnge-wold: 
myn moder hun war en droning bold. 

14.
Myn fader luod meg saa herlig søme: 
XII rider thi skulde meg wogtte och gieme. 

15.
Syden luod ieg meg locke: 
en rider vd-aff den flock[e]. 

16.
Hand heede hertug Hyldebraand: 
kongens sønn aff Engeland. 

17.
Saa lagde dy
[4] I udg.: "wy".
guld paa ganger thuo:
 
thend thride red hand och ieg seleff paa. 

18.
Saa kaam wy om quelde 
der, som wy løstett att dueelle. 

19.
Om nattenn kaam der slauff paa dør: 
myne siy brøder war der for. 

20.
Hand klapitt meg ued huiden kiend: 
Thu sørge icke, aler-kereste myn! 

21.
I-nar du sier meg bløde: 
daa nøffuenn meg icke till døde! 

22.
I-nar du sierr meg faalle: 
daa nøffuen meg icke med alle! 

23.
Hylle-brand hand baad huog och slaa: 
XV rider for hans fuoid luo. 

24.
Steeller eder, steller eder, Hyllebrand, 
om y meg aff hiartet well aand! 

25.
I lader myn yngeste broder løffue: 
hand matte ind iene y landenn blyffue! 

26.
Hyllebrand fek y thett same kald 
synn baane-sarrd til iorden och fald. 

27.
Mynn broder thog meg wed huiden hand: 
hand band meg med en saadelbandtt. 

28.
Hand thog meg y gulle lock: 
hand band meg till syn saadell-knap. 

29.
Hand red icke offuer saa liden en quest: 
hun thog io hudenn aff mitt brøst. 

30.
Hand red ike offuer saa lidell en gren: 
hun tog io hudenn aff mitt byen. 

31.
Hand red icke offuer saa lidenn en rod: 
hun stuod y blod y myn fuod. 

32.
Der hand kaam till borrige-lied: 
min sorig-fuld moder hun stuod der-wed. 

33.
Mynn fader luod ett thornn op-bygge: 
och der skuld ieg daa inde leege. 

34.
For vden war thett med iarrne-pigge: 
for inden war thett med thett breme-risz. 

35.
For huerind synde ieg rorde
[5] I udg.: "rørde".
mynn fuod:
 
thi huase risz stuod meg imod. 

36.
Myn fader wilde meg quelle: 
myn moder bad, thi skulde meg seelle. 

37.
Hun solde meg for en kloke: 
den henger y Marikierke. 

38.
Thend første lyu, der klokenn feck: 
mynn moders hiartte y synder gick." 

39.
Tthett melltte droningenn vnder skiend: 
saa strid daa rand hind thaar paa kiend. 

40.
"Y-men du haffuer nu sagtt sorig dyn: 
daa war hertug Hilebrannd sønne mynn." 

41.
Tther Hyllelild haffde vd-sagtt dy ord, 
daa fald hun død for droning[ens] fuod. 

42.
[Vd-sagtt] [dy] [ord], 
[daa] [fald] [hun] [død] [for] [droningens] [fuod]. 
Droningenn fieck saa stuor enn haarum: 
stalt Hillelild døde vdj hindis arum. 
:: [Huy] [maa] [hun] [ey]? ::