Tovelilles Giftermaal

1
Kongen och ridder thj saad offuer buordt,	kongen og ridder de sad over bord,
thy snakitt saa mangthett skiemtt-fulds ord.	de snakket så mangt et skæmtfulds ord.
:: Saa lader y beder-dantzenn! ::	:: så lader I bederdansen! ::
2
"Huelkenn aff myn ryder y natt skall wagge,	"hvilken af min ridder i nat skal våge,
tha skall y meg lidenn Thuo-lilld faa."	da skal I mig liden Tovlil få."
3
Alle saad dy rider och thaffde,	alle sad de ridder og tavde,
for-vdenn lidenn Fynde, hand suarit.	foruden liden Findal, han svaret.
4
"Ieg er saa thrett, ieg er saa moed,	"jeg er så træt, jeg er så mod,
som ieg haffde staait wed aaren och rooett.	som jeg havde stået ved åren og roet.
5
Lader sadell min ganger, laader hanom well plie:	lader sadle min ganger, lader hannum vel pleje:
ieg well seleff bortt till Thuolild rid."	jeg vil sellev bort til Tovlil rid."
6
Fyndellild kaam der ridenn y gaard:	Findallil kom der ridend i gård:
vd stuod lidenn Thuoe, war suøbtt y mordtt.	ud stod liden Tove, var svøbt i mår.
7
"Du gack, Thuolild, kled thieg bratt!	"du gak, Tovlil, klæd dig brat!
thu skallt følgge meg till kongenn y natt."	du skalt følge mig til kongen i nat."
8
Huor-lunde skall ieg for kongenn staa:	hvorlunde skal jeg for kongen stå:
mitt hoffuett-gulld haffuer icke roser vdenn thuo.	mit hovedguld haver ikke roser uden to.
9
Mitt hoffuett-guld haffuer icke roser vdenn thry:	mit hovedguld haver ikke roser uden tre:
mitt guld haffuer ieg bortt lantt y by."	mit guld haver jeg bort lånt i by."
10
Bortt giennge lidenn Thuoe till ørke:	bort ginge liden Tove til ørke:
der kleder hun seg saa wierke.	der klæder hun sig så virke.
11
Enn silke-serck hun først i[-]drog,	en silkesærk hun først idrog,
enn skaarlagens[-]kiorttell hun offuer sluo.	en skarlagenskjortel hun over slog.
12
Hun giordde sieg med enn sillke-snore:	hun gjorde sig med en silkesnore:
saa satte hun rødde guldkronn offuer vdslagenn haar.	så satte hun røde guldkron over udslagen hår.
13
Thuo-lild thaaller till suene thuo:	Tovlil taler til svende to:
"Y lieder meg vd min ganger graa!	"I leder mig ud min ganger grå!
14
I lider meg vd minn ganger graa!	I leder mig ud min ganger grå!
i legger hannom gyllt saadell paa!"	I lægger hannum gyldt saddel på!"
15
Saadell aff sølleff och biesell aff guld:	saddel af søllev og bidsel af guld:
bortt ridder denn iumfru saa fryddefuld.	bort rider den jomfru så frydefuld.
16
Miett y gaard der axller hun skiend:	midt i gård der aksler hun skind:
hun gaar y lofftt for kongenn ind.	hun går i loft for kongen ind.
17
Thuoe-lild ind aff dørrenn thrennd:	Tovelil ind af døren tren:
kongenn recker hind handenn igenn.	kongen rækker hend hånden igen.
18
Kongen klaper paa hønden blaa:	kongen klapper på hynden blå:
"I komer, stall Tuolild, huiler her-paa!"	"I kommer, stolt Tovlil, hviler herpå!"
19
Alle rømett dy rider aff stuoffuen saa bratt:	alle rømmet de ridder af stuen så brat:
stalltt Tuolild suo huoss kongenn om natt.	stolt Tovlil sov hos kongen om nat.
20
Orllig om morgen, thett war daff:	årlig om morgen, det var dag:
lidenn Thuo hun krøffuer sin morgen-gaffue.	liden Tov hun kræver sin morgengave.
21
"Ieg skall giffue deg hoffuett-guld rød,	"jeg skal give dig hovedguld rød,
skaarlagenn smaa til all dinn møøerr."	skarlagen små til al din møer."
22
Saa wred bleff Thuo for lidenn gaffue:	så vred blev Tov for liden gave:
hun wilde ind mere aff kongenn haffue.	hun ville end mere af kongen have.
23
"Statt op, lidenn Thuo, och bliff icke wred:	"stat op, liden Tov, og bliv ikke vred:
buod Ringstie och Ribbe giffuer ieg thieg."	båd Ringsted og Ribe giver jeg dig."
24
Saa wred bleff Thuo for lidenn gaffue:	så vred blev Tov for liden gave:
hun wild ind merre aff kongenn haffue.	hun vil end mere af kongen have.
25
"Statt op, stalt Thuolil, du blyff icke wred:	"stat op, stolt Tovlil, du bliv ikke vred:
Lund y Skaane saa giffuer ieg thieg."	Lund i Skåne så giver jeg dig."
26
Saa wred bleff Thuo for lidenn gaffue:	så vred blev Tov for liden gave:
hun wild ind-daa mier aff kongen haffue.	hun vil endda mer af kongen have.
27
"Taa skall ieg nu giffue deg guode gaffue:	"da skal jeg nu give dig gode gave:
y-huelken aff min ride<r> thett thu wilt haffue."	ihvilken af min ridder det du vilt have."
28
"Haffuer thack, min herre, for rigge gaffue!	"haver tak, min herre, for rige gave!
her Lauy Stysenn saa well ieg haffue."	her Lave Stigsen så vil jeg have."
29
Kongenn hand taaller till lidenn smaa-drenng:	kongen han taler til liden smådreng:
"Du beed her Laui gaa her-ind!"	"du bed her Lave gå herind!"
30
Ind kaam her Laui, steddis for bord:	ind kom her Lave, stedtes for bord:
"Huad wilde y, min herre, huy sendde y meg ord?"	"hvad ville I, min herre, hvi sendte I mig ord?"
31
"Hør thu, her Laui, statt hid till meg:	"hør du, her Lave, stat hid til mig:
hynd wene Thuolil giffu<er> ieg thieg."	hin væne Tovlil giver jeg dig."
32
"I haffuer tack, kongen, for eders gaffue!	"I haver tak, kongen, for eders gave!
men icke well ieg stalltt Thuolild haffue."	men ikke vil jeg stolt Tovlil have."
33
"Thu schalltt nu antten luoe den weenne wyff,	"du skalt nu enten love den væne viv,
hellder thett skall kaaste ditt vnge lyff.	heller det skal koste dit unge liv.
34
Thu schalltt nu loffue denn wenne quindde:	du skalt nu love den væne kvinde:
ieg giffuer theg Rib och Lund med hinder."	jeg giver dig Rib og Lund med hender."
35
"Kand ieg buode Ribbe och Lund nu faa,	"kan jeg både Ribe og Lund nu få,
saa gierne well ieg stallt Thuo-lild luo."	så gerne vil jeg stolt Tovlil lov."
36
Der wor gled och hal størr gambell:	der var glæd og halv stør gammel:
kongen vild giffue dj vnge thuo til-samell.	kongen vil give de unge to tilsammel.
:: Saa lader y beddre-dantzenn! ::	:: så lader I bederdansen! ::

Den ældste danske viseoverlevering