Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 42
Side: 57 v
Titel: Hr. Bjørn paa Sønderborg
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 473 D VIII 66-68
Kommentar: VIII 75a


1.
Dett war vnge herre Biønm,
[1] I udg.: "Biønn".
 
hand beder leg sadell paa hest: 
"Wi well ride til Synderborig, 
wor vnge kong at geste." 
:: Och y-saa well. ::

2.
Tthett thaa suarit den lidell smaa-dreng, 
hand stuod y kiortell rød: 
"Y rider saa lenge til Synderborig, 
ieg frøgter, thett worder eders død." 

3.
"Wy well ride till Synderborig, 
der blendis buod mød och winn; 
der komer danske droning 
och saa hind liden Kierstyn." 

4.
Tthett wor vngen herre Biønm,
[2] I udg.: "Biønn".
 
hand ganger at gaden frem; 
møder ham fruer och stalten iumfruer, 
saa well da helsed dy ham. 

5.
Mett vdi thend borig-gard 
ther axler hand syn skiend; 
saa gaar hand y hyffuelofft 
for daner-kongen ind. 

6.
Tthett wor vngen herre Biønm,
[3] I udg.: "Biønn".
 
hand ind att døren thrend; 
thett wor danerkongen, 
hand star hanom op igen. 

7.
Lenge stuod vngen herre Biøn, 
och thenkte hand wed seeg: 
"Mon thett skuld meg til guode gaa, 
at kongen staar op mod meg?" 

8.
"Well-komen, vnge herre Biørnn, 
wer wel-komen hid y dag; 
ieg haffuer thett for sandingen spurdt, 
at thu skalt worde myn suor." 

9.
"Haffuer y thett for sandingen spurdt, 
at ieg skal worde eders suoger, 
tha skall thett bliff hind liden Kierstinn 
alt til sa mangen guod dag." 

10.
"Hør thu thett, vngen herre Biørnn, 
y dag skalt thu huoss meg bliffue; 
y morgen, saa thiellig som suolen skiener, 
da skalt thu klede en stieegell." 

11.
Tthett war vngen herre Biøn, 
hand suøber seg hoffuet i skiend; 
saa gaar hand y hyffuelofft 
for danske
[4] +1; først skrevet dan(n)er kongenn, men sidste Ord overstreget og dronning skrevet efter.
droning ind.
 

12.
"Her seder y, danske
[5] +1; først skrevet dan(n)er kongenn, men sidste Ord overstreget og dronning skrevet efter.
droning,
 
med mør och høffske quinde, 
men miest i, liden Kierstin, 
alt om y er her ind. 

13.
Her seder y, fruer och stallten iumfruer 
och droningen y skaarlagen rød, 
men miest y, liden Kierstin, 
thett ieg skall i morgen for dø." 

14.
Tthett suarid danske droning, 
hun saad y skaarlagen rød: 
"Thett forbiud thend øffuerste Gud, 
slig en rider skuld for hinder død!" 

15.
Alle thaa sad thi stallte iumfruer, 
thi gaff thett inthett i geme, 
for-udenn liden Kierstenn, 
hun kaste buod sax och søm. 

16.
Alle thaa sad thi stalte iumfruer, 
thi smillit under skieend; 
op stuod liden Kiersten, 
och hinder rand thaar paa kiend. 

17.
Saa thog hun en guld-kaam, 
hun kiemet her Biøns hans haar: 
for huerind haar, hun rede, 
hun felditt saa muodig thaare. 

18.
"Hør y thett, liden Kierstenn, 
y skall icke for meg grede; 
eders broder giffuer eder en riger ind meg, 
en riger ind myn X." 

19.
"Well kand hand giffue meg en riger ind y, 
en riger er der wel till; 
men aldrig giffuer hand meg den, 
ieg vnder aff hiarthett saa will." 

20.
"Ttha beder ieg eder, liden Kierstinn, 
y lader guod wilig kiendde: 
første y sier mig y morgen dø, 
y lader eders burre brende! 

21.
Første y sier meg y morgen dø, 
y lader eders buore brende; 
ieg beder eder for den øuerste Gud, 
b[r]ender eder dog icke selleff inde!" 

22.
"Ieg loffuer eder thett, vngen herre Biønn, 
for inden myn skarlagenn rød: 
der skall ret alderig flerre rider 
vskyldig for meg dø! 

23.
Der thiener saa mange y kongens gaard, 
er skyldig vdi eders død; 
fuld saare skall ieg thett høffne 
paa deris festemørr!" 

24.
Aarlig om den morgen, 
thett første thett dagen war liuss, 
da fulde dy vngen herre Biønn 
vd for thett borge-led. 

25.
Tthett wor lidenn Kierstinn, 
hun luod et wiendu op-slaa; 
tha suo hun vngen herre Biønn, 
hand mone y markenn gaa. 

26.
Tthett melte ungen herre Biønn, 
vd for thend borige-lied; 
hans huoff stuod till den liden Kierstinn, 
hand war aff hiarthett sa wee: 

27.
"Rieser y nu op thett steggle-thre, 
lader meg der-under sie; 
fuld snart vel ieg thett kiende, 
om liden Kiersten er for meg wiee." 

28.
Saa rieste thi op thett hygge thre, 
och under der hand suo: 
daa suo hand, liden Kierstens burr 
stuod y en brenende luoffue. 

29.
Tthett mellte vngen herre Biønn, 
der hand suo loffuen legge: 
"Hade ieg nu siu hunder liuffue, 
ieg wilde aldrig ett begier." 

30.
Saa snartt lieeb lidenn Kierstenn, 
hun thog her Biønn hans suerd; 
saa stack hun seg selleff ihiell, 
saa ilde rade hun den ferd. 

31.
Tthett wor daner-kongen, 
hand ud aff wienduet suo; 
thaa suo hand, liden Kierstens bur 
stuod y en brendende luoffue. 

32.
"Some y render snartt till burre, 
y frelser myn søster aff quide! 
och some y render y marken vd, 
y frelser den herris lyff!" 

33.
Tther thi kam y marcken ud, 
daa war herre Biøn død; 
och der dy kaam till burre, 
daa stuod den all y gløde. 

34.
Tthett wor liden Kierstens burre, 
stuod all y brenddende gløde; 
hun luod briend inde dy iumfruer XII, 
dy flerste wor festemørr. 

35.
Thett mælte daner-kongen, 
hand sluo syn hannd mod bord: 
"Ieg wilde, then gerning wor ugiortt 
for Rib, alt som hun staar! 

36.
Men haffde ieg thett nu førre west, 
guod willi haffde weritt saa sterke, 
ieg wilde icke haffue ladit wiee her Biønn i dag 
for XVIII tusind marck." 
:: Och y-saa well. ::