Helbredelsen

1.
Her Biørnn hand drog aff landitt vd:
hand kam icke igen y wienter syu.
:: Huy formiener y meg den høffske lillie at fange? ::
2.
Och der dy aar forgangenn wor,
i ^[1] +1; Skriverens Rettelse fra: tillandit. landit kaam daa den edlig herre.
3.
Her Biørnn hand kam til borigeled:
Olff pilligrinn hand stuod der-wed.
4.
"Hør thu thett, Oluff pelligrim:
warst du icke snimend y lande minn?"
5.
"I gaar war ieg op vnder ø:
ther thalde ieg med edes feste-møø.
6.
Hun er denn fieerst, der suollen offuer skienn:
haffde hun icke fangitt enn lønlig mienn.
7.
Hun haffuer fangitt saa lønligtt ett mien:
hun haffuer icke fuod for-vden enn."
8.
Her Biønn hand thaaller till suenne thuo:
"Y lieder meg vd min ganger graa!
9.
Lider y vd graa ganger minn!
och, suene, y griber meg denn pelligrim!
10.
Setter meg hanom ynd y thornit saa rød,
men ieg rider bortt till myn festemøø."
11.
Her Biønn hand kaam der riden y gaard:
vd stuod liden Kirsten, war suøbtt y mord.
12.
"Herr staar y, lidenn Kierstenn, en iumfru saa fienn:
huor lider stalt Ingerlild, kier festemø mynn?"
13.
"Stalt Ingerlild seder y burre saa glad:
hun spinder røde guld, wøffuer thett y lad.
14.
Hun spinder røde guld, wøffuer thett y rør:
saa giør stalt Ingerlild med alld synn møørr.
15.
Hun wøffuer buod silcke och guld y lad:
ett sorig-fuld hiartte bliff[uer] dog sieldenn glad."
16.
Her Biørnn hand suober seg hoffuet y skiend:
hand gar y lofft for stalt Ingerlild ind.
17.
Her Biørnn hand ind aff døren thrend:
stalt Ingerlild reker hanom haanden igenn.
18.
Stalt Ingerlild klaper paa høønde blaa:
"Well y, her Biørnn, nu huile her-paa?"
19.
Stalt Ingerlild taller til thieniste-quind synn:
"Thu hientte meg ind ett horrnn med winn!"
20.
"Icke saa will ieg dreke den win:
for-vdenn y, myn festemøø, hienter thett ind."
21.
Tthett suaridt stallt Ingerlild vnder skiennd:
saa stride daa rand hind thaar paa kiend.
22.
"Hør y, her Biørnn, y sedder huosz meg:
all min sorig sigger ieg for eder.
23.
Ieg bleff fød en afftens-maall:
myn modder døde, førrind hønsinn gaaell.
24.
Den thid di lagde myn muoder y graffue,
thaa reende ^[2] dvs. ringede. thett for min faader y staad.
25.
Ieg haffde en broder, hand løffuede igen:
saa førde hand meg y chloster ind.
26.
Saa finge hand meg till foster-moder:
och hun war meg bode mild och guod.
27.
Hun felditt for meg saa muodige thaa[r]:
och alle hindis møør thi giorde och saa.
28.
Alle hindis mørr thog meg till waare:
saa iiene gicke ieg y hyffeloffs-sualle.
29.
Ieg ginge iene vdj lofftett att liege:
ther falt ieg nieder y kiellenn saa hiedde.
30.
Saa falt ieg neder i kielden saa hied:
ther brendee ieg aff myn iene fuod.
31.
Der brende ieg aff myn iene fuod:
saa ingen mester kund rade meg buod."
32.
"Daa thager meg nu hid myn røde guld-nest!
thett wor saa ilde, ieg skulde eder feste."
33.
Saa lestelig drog hun krøcke vnder skiend:
saa stride da rand hind thaar paa kiend.
34.
Saa ienne gaar hun y øfftergaarden ind:
stuor sorrig haffde hun i hiarthett sinn.
35.
Hun falt neder paa sinn baare knee:
"Och Iesus herre, giør nade med meg!
36.
Och Iesus heerre, hielp meg aff nød!
saa gierne ieg wel en iunfru dø."
37.
Hun gick seg vd med krøcke vnder skiend:
hun kaam ind igen med buode syn bieenn.
38.
"Her haffuer y, her Biørnn, eders guode guld-nest:
thett wor ind saa well, y skulde meg fest.
39.
Her haffuer y nu ehters guld-baan saa rød:
thett wor saa well, ieg bleff eders møø."
40.
Hand bød hinder igen thett guld saa rød:
"Stalt Ingerlild, y bliffuer nu myn festemøø!"
41.
"Beholder y selliff ethtes guld saa rød!
ret aldrig bliffuer ieg ehtes festemøø.
42.
Beholder y nu selliff ehtes guode guld-nest:
rett alldrig skall meg mere nogen rider feste.
43.
Nu well ieg meg y chloster giffue,
och thiene wor frwe, men ieg maa liffue"
44.
Saa well forwand stallt Ingerlild hindis nød:
hun gaff seg y chloster med XI møørr.
:: Huy formiener i meg den hoffske lile att fange? ::

Den ældste danske viseoverlevering