Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 30
Side: 39 v
Titel: Hr. Luno og Havfruen
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 43 A II 92-93
Kommentar: II 93 + IV 820


1.
Her Luno och hannd lader biuge ett skybb, 
ther kaam rett alldrig paa landitt sligt. 
:: Thi henter thett guld paa Grøn-land. ::

2.
Biuge ett skib, 
ther kaam ret alldrig paa vandit
[1] er Skriverens egen Rettelse; før stod her ligesom i forr. V.: landit.
slig.
 
Tthett war for-gyldene mellom begge staffuen, 
ther star skreffuet iumfru Mare hindis naffuen. 

3.
M.
[2]+3: I udg.: "Emellom".
b. s. Emellom bege staffuen,
 
ther star skreffuet iumfrw Maris naffuen. 
Thett war forgyldne emellom begge bore, 
Iesus naffuenn stuod skreffuen der-offuer. 

4.
M[ellom] b[egge] b[ore], 
Iesus naffuen stuod skreffuen der-offuer. 
Seglett war aff sylcke smaa, 
huer anden dug war gull, huer anden war bla. 

5.
A[ff] s[ylcke] s[maa], 
huer anden dug war gull, huer anden war blaa. 
Raenn war aff thett huide søleff, 
och mersen war aff thett røde guld. 

6.
A.
[3]+3: I udg.: "A[ff] d[ett] [huide] [søleff]".
d. r. g,
 
och mersen war aff
[4]+1: I udg.: "aff".
aff thett rode
[5] I udg.: "røde".
guld.
 
Dy til strandenn vdbarre 
her Lono hans acker och aarre. 

7.
V[d]-b[aarre] 
her Lono hans acker och aare. 
Her Lono hand segler y haffuen frem, 
der møder hanom enn haff-frw, hun war saa gram.
[6] Linjen har vistnok oprindelig lydt: der møder hanom en haff-fru gram (uden: "hun var saa") (S. Bugge.)
 

8.
I h[affuen]
[7]+1: I udg.: "h[affuen] f[ram]".
f[ram],
 
der møder hanom en haff-fru, hun war saa gram: 
"Hør thu, her Lono, du weende deg hiem, 
hellder ieg skal skieende ditt skib y stienn. 

9.
W[eende] d[eg] h[iem], 
hellder ieg skall skiende ditt skib y stienn." 
"Rett aldrig skalt du den dag løffue: 
ieg skall meg for en haffru giffue. 

10.
D[en] d[ag] l[øffue]: 
ieg skall meg for en haff-frw giffue." 
Den første bylle, den haff-frw kaaste paa, 
synder daa ginge bode seggell och raa. 

11.
D[en] h[aff]-f[rw] k[aaste] p[aa], 
sønder daa ginge bode segell och raa. 
Denn anden bylle, den haffru skød, 
silcke-segell y haffuet flød. 

12.
D[en] h[aff]-f[ru] sk[ød], 
silcke-segell y haffuet flød. 
Thett tha melte den styris-mand: 
"Och er her nu ingen, der roner kand?" 

13.
D[en] st[yris]-m[and]: 
"Och er her nu ingen, dy roner kand?" 
Thett melt her Lono, den welbyrdig mand: 
"Thi roner ieg seliff wel skriffue kand." 

14.
[8] Anm. t V. 14-15: De rette oprindelige Udtryk i Steden for "Liljekvist" i 14,3 og "Liljegren" i 15,3 er vistnok "Lindekvist" og "Lindegren". Jfr. de III, 843 anførte Linjer af Sir Tristrem: /Bi water he sent adoun//light linden spon,//he wrot hem al with roun/ (S. Bugge.)
D[en] w[el]-b[yrdig] m[and]: 
"Dy roner ieg selleff well skriffue kand." 
Hand skreff dy roner paa lili-quest, 
hand band den haffru med stuor lest. 

15.
P[aa] l[ili]-q[uest], 
hand band den haff-fru med stuor lest. 
Hand skreff di roner paa lile-grenn, 
hand bandt den haffru til en stienn. 

16.
P[aa] l[ile]-g[renn], 
hand band den haff-fru till en stien. 
"Her Lono, her Lono, och løsz du nu meg, 
VII thønder søleff saa giffuer ieg deg. 

17.
L[øsz] d[u] nu m[eg], 
syff thønder søleff saa giffuer ieg theg; 
VII thønder søleff, den ottind vd-aff guld, 
minn edlig herre, were nadefuld. 

18.
D[en] o[ttind] a[ff] g[uld], 
myn edlig herre, were nadefuld." 
"Sed du nu her, du suelis paa queg, 
rett aldrig løszer ieg thett bond aff theg. 

19.
P[aa] q[ueg], 
rett alldrig løser ieg thett bond aff theg. 
Du sige for alle, huem her komer fram: 
deg band her Luono med huiden hand. 

20.
K[omer] f[ram]: 
deg band her Luono med huiden hand." 
Her Luono hand segler till Grønn-land hiem, 
thend haffrw seder buonden wed den steen. 
:: Dy henter deris guld paa Grøn-land. ::