Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 27
Side: 36 v
Titel: Ellens Sønner befri Fader
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 290 C V,2. 35-36
Kommentar: V,2. 37b
Generelle oplysninger: V. 7 og 8 bør bytte Plads.


1.
Frw Eddell-lilld hunn syder y hyffue-lofft, 
hun lerrer hindis sønner saa gernne: 
"Y skall ind til Danemarck 
och løsze eders fader aff iernn." 
:: Frw Edellild saa lerde hun søner sime.
[1] I udg.: "sine".
::

2.
"Vy erre osz saa lidenn, 
och wy erre osz saa smaa; 
wor fader hand sedder y haarden iiarnn, 
hand er icke guod at faa. 

3.
Menn skall wy osz ind till Danemarck 
och løsze wor fader aff nød, 
daa skall y lade osz kleder skerre 
aff thett skarlagen rød." 

4.
Hun klede denom vnder y silcke 
och offuer y waamelld graa; 
saa thog dy den lange wie, 
ind till Danmarck at gaa. 

5.
Hun feek denom puosenn paa derres bag 
och staffuen y deris hende; 
saa gick dy til Danemark, 
der ingen mand denom keende. 

6.
Tthett war dy lidenn smaa-drenge, 
dy kaam der gangen y gard; 
vd star droning Mergrete, 
hun war well suøbte y mord. 

7.
"Her stander y, droning Mergrete! 
y erre well suøbte y skieend: 
well y osz herberig laane 
tho fattig pelligrim?" 

8.
Tthett tha waar thi pille-grim, 
dy løffte op wed deris hatt: 
"Wy bedder edder, droning Mergrette, 
y laaner osz husz y-nat!" 

9.
"Ieg sierr thett paa eters fuorre 
och paa ethters høffske sieed: 
saa west er y tho kongenn[s]-bøn, 
y-huem
[2] I udg.: "y-huen".
y komen er."
 

10.
"Hør y thett, droning Mergrete, 
y spotter osz icke for haad! 
wy er tho fattyg pielligrim, 
der ganger om kled och fød." 

11.
"Daa huiller y her y maner, 
och huiller y her y thuo! 
then brune mød, den klarre wynn 
skall werre for eder v-spart." 

12.
Saa bleff dy der en manit om, 
dy skuode bode mur och tiende: 
men miest skuode thi thend hyffue thornn, 
som therris kere fader sad inde. 

13.
Om affttenen gick dy till smedens gaard, 
dy thog denom feellen att laane; 
saa feellit thi sønder den storre bolt, 
som kongen luod giør y Skaanne. 

14.
Dy feeck derris faader aff tornit vd, 
daa kunde hand inthett gange; 
hestenn war alle luogt y laasz, 
dy kunde slet ingen fange. 

15.
Saa thog dy derris faader paa derris bag, 
dy baar hanom mange mille; 
thett tha melte thend yngeste
[3] i 15,3 eller 17,1 er yngste Fejlskrift for ældste.
broder:
 
"Fuld bradlig well ieg huille." 

16.
"Hør y thett, min kerre bønn, 
ieg huiller med eder saa gernne; 
men huiller wy her en liden stund, 
da bliffuer wi fangen y iarne." 

17.
Tthett tha meltte den yngeste
[4] i 15,3 eller 17,1 er yngste Fejlskrift for ældste.
broder,
 
och saa tog hand opaa: 
"Nie saa meend, ker broder myn! 
thu mat icke huille nu. 

18.
Huillet wy her y daffue, 
och huilet wy her y thuo, 
komer wy ind y Nybborig-thornn, 
wy komer der aldrig vd." 

19.
Tthett tha mellte den yngeste broder, 
hand seg offuer axll suo: 
"Hieset sier ieg aff kongens mend, 
Gud rade, huor thett well gaa!" 

20.
Tthi thog thieris fader paa derris bag, 
dy bar hanom neder til strande; 
thi stuore skib luo for Helsingørr, 
thi smaa war alle fraa hand. 

21.
Tthy saatte derris faader vdy en liden baad, 
thi skød hanom vd fra land; 
thi bad Gud-fader y Hemerig, 
att hand wilde styre hanom fram. 

22.
Tthi bad Gud-fader y Hemerig, 
hand wilde deris fader hiem styre; 
saa gick dy om-kreng den lange wie, 
som dy war gangen førre. 

23.
Frw Edellild stander y hyffuelofft, 
och sier hun vd saa widde: 
"Heesett sier ieg myn edlig harre, 
huor myn bøn mone lidde." 

24.
Frw Edellild ganger till straande, 
hun fangit saa well hans kome; 
fuld saare tha sørget thend edlig harre, 
førre hans bøn mon kome. 

25.
Monitz dag der-efter kaam, 
mone dy derres sorrig forgleme: 
daa kaam derris søner tho 
fraa fremede land och hieme. 
:: Frw Eddellild saa lerde hun søner syne. ::