Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 23
Side: 29 v
Titel: Jomfruen i Linden
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 66 A II 216-217
Kommentar: II 219a


1.
Iumfruen thager offuer seg kaaben bla, 
vd till linden saa mone hun gaa. 
:: Imod saa blid en sumer. ::

2.
Hun skuodde
[1] maaske: skuoode.
ieg, och hun skoodde bøg,
 
men alt stuod linden saa grøn som løg. 

3.
"Vell worde deg, linden, saa bold thu staar: 
forgylden er alld dyn blad, du ber." 

4.
"Thu thørst ind icke saa rose meg: 
halff beddere løcke daa vnder Gud deeg. 

5.
Tthu seder inde med warme bien, 
och ieg staar vde med frosenn green. 

6.
Wy war XI sødskind och sma, 
saa thiellig daa falt oss moder fraa. 

7.
Mynn fader hand red saa wyidde, 
hand feste oss styffmoder stridde. 

8.
Dett første ieg myn styffmoder suo, 
tha forskafft hun alle myn søskind smaa. 

9.
Some skabtte hun till hinde smaa, 
och some skabte hunn till falcke graa. 

10.
Meg skabtte hun til linden saa bold, 
hun bad meg staa paa grønen wold. 

11.
Hun bad meg alldrig kome, som somer war bolld, 
men alltid staande, som wientter war kold. 

12.
Hun bad meg saa stande och bide icke buod, 
for-vden kongen sønn menditt myn rod. 

13.
I morgen da komer der beegle til deg, 
saa komer her och themermend, thi hogger meg. 

14.
Theg beedis beegle aff Skaane, 
thi themermend hagger
[2] I udg.: "hogger".
[3] Her synes at staa: hagger.
meg y spaane.
 

15.
Thi vell hagge
[4] I udg.: "hogge".
meg til ett skibes-buord,
 
thi skiuder meg vd y salltenn fiordtt. 

16.
Thj hoger meg till enn kierke-skrw: 
ieg skiuller saa mangen syndig brud. 

17.
Thi hagger
[5] I udg.: "hogger".
[6] Her synes at staa: hagger.
meg till en senge-stock:
 
ieg hørrer saa mangen lønlig snack." 

18.
"Sttatt du nu vde och thenck paa meg, 
men ieg ganger hiem, beeder gatt for deg." 

19.
Sa skreff hun thi breffue med huiden hannd, 
hun sende hindis broder y fremede land. 

20.
Tthett første denn harre dy brøffue suo: 
"Nu rader Gud, huor thett skall gaa! 

21.
Mytt maaell ma gange, huor harre Gud well: 
allt skall ieg ind lade meg søme der-till." 

22.
Hand luod winde op seegell aff silcke rød, 
saa harlig segler hand vnder denn ø. 

23.
Den herre slog offuer seg skaarlagenn smaa, 
saa løster hanom til linden att gaa. 

24.
Sellff mienditt hand den liende-rod, 
saa bleff hun till enn iunfru guod. 

25.
Saa gick hun vnder en eck att staa 
med rosens-kieend och vdslagenn haar. 

26.
Thend herre slog offuer hinder skaarlagenn-skiend, 
hand fulde hinder y lofft for søster synn. 

27.
Her Hyldebrand ind att dorren
[7] I udg.: "dørren".
threend,
 
hans søster staar hanom op igenn. 

28.
"Her haffuer thu nu thend lili-wand, 
thu skrefft meg til om i fremede land. 

29.
Selloff haffuer ieg den iumfrw freldst, 
huem welt du nu vnde hinder allerheldst?" 

30.
"Hør thu thett, kerr broder myn, 
thu lad hinde bliffue alderkereste dynn." 

31.
Hand gaff hinder saa gatt ett guldboenn, 
hand gaff hinder syn thro med huidenn haand. 

32.
Her Hyllebrand feste den rosen rød, 
nu haffuer thi buode forwondett deris nød. 

33.
Denn herre och synn støster
[8] I udg.: "søster".
dy haffde stuor gamell:
 
saa luod dy giørr beggis deris brølup till-samell. 
:: Imod saa blid en somer. ::