Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 199
Side: 258 r
Titel: Greve Genselin
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 16 A I 223-224
Kommentar: I 228a


1.
Dett wor greffue her Gentzelynn, 
hand taaller tel muoder synn: 
"Ieg weell ridde meg op att land 
och freste manddom mynn." 
:: Weell op for dau, wy komer weell offuer denn hieedde. ::

2.
"Willtt du ridde deg op att land, 
och sigger du meg saa: 
daa skaall ieg giffue deg fwolle, 
som mand kalder Kaall hynd gra. 

3.
Dw thørst aldrig bindde suerd wed sydde
[1] Skriveren havde først begyndt: Ieg w - men har strax igjen overstreget det.
 
och aldrig spendde spuore paa: 
for-vden du mødder den kiempe, 
som hidder her Iffuer Blaa." 

4.
Tthett wor grøffue her Gentzelynn, 
hand rider vnder grønenn lydde: 
ther møtte hanom vngenn Theellemand Thinn, 
hand bad hanom holde och bidde. 

5.
"Hør du, vngenn Thieellemand Thinn, 
huor luost du y natt?" 
"Ieg luo meg paa Bratings-berrig, 
der huog dy ild aff hatt." 

6.
Tthett wor grøffue her Gentzelinn, 
hand bleff y kienderen rød: 
"Saa mend wed, lidenn Thellemand Thinn, 
du thalde dyn eggen død." 

7.
Hand drog vd synn guodde suerd, 
saa sluog hand hanom ihieell: 
tthett giordde grøffue her Gentzelinn, 
hand vndte hanom icke weell. 

8.
Saa red hand till Braattingborrig, 
hand sluo paa puortten med skafft: 
"Er her nu nogenn kieempe guod, 
som fegtte weell med magtt?" 

9.
Tthett thaa meelltte her Iffuer Blaa, 
hand weendde sieg saa thrøst: 
"Hieelp nu, Gud faadder y Hiemerrig, 
menn ieg hører kiempe-røst!" 

10.
Tthett wor grøffue her Gentzelinn, 
kaaste hieelem offuer hallsz med skieell: 
thett hørdde hans kierre muodder 
offuer thrindde lande weell. 

11.
Tthend frwe hun wagner om mydinatt 
och thaaller till haarre synn: 
"Herre Gud faadder y Himerrig 
radde weell for sønne mynn!" 

12.
Sameell rendde thy heelleder thuo, 
thi worre thuo keemper stercke: 
thett wor vnge her Iffuer Blaa, 
hand drøff saa luntt
[2] Skrivf. for: langtt?
y marcke.
 

13.
"Hør dw, grøffue her Gentzelinn, 
och weelt du lade meg løffue: 
ieg haffuer saa ween en festemøø, 
och hinder well ieg deg giffue." 

14.
"Ieg weell icke haffue dinn festemøø, 
ieg weell hind icke haffue: 
du giff meg Suollen-thaa, søster dynn, 
ieg thacker deg alle myn dage." 

15.
Saa red thi thiell den brølup, 
som thi kunde ald-best: 
dy bød till di beste kiemper, 
thet thi kunde faa ald-flieerst. 

16.
Tthi bød Wyddrick Waarlandsenn, 
stterck Diderick vd fraa Barnn: 
dy bød och Ollger Dannske, 
for hand wilde stridde giernne. 

17.
Tthi bød och meester Hyldebrand 
och Syuffuertt Suarensuend
[3] I udg.: "Snarensuend".
 
och tholl aff thy sterckedeste kieemper, 
som skulde følge bruddenn hieem. 

18.
Dyd kaam Langbieen Rieeser, 
hand skulde med bruddenn ridde: 
och did kaam vnge Sieeffred 
sieg sieelliff till angist och quidde. 

19.
Tthett wor frw Kreem-molltt, 
hun skullde bruddenn reedde: 
hun luod synn føødder med iaarnn beslaa, 
synn hyendder med guld och smieede. 

20.
Dydd kaam och frw Brynild, 
hun buodde for nuorddenn fielldtt:
[4] Rettelse for: fiørrdtt.
 
hundritt waar dy kieemper, 
som hindder fuldde landitt imellom. 

21.
Dy fwllde bruddenn y brude-husz, 
hyndder tøgtte, ther waar guod nest: 
thuo øxenn-krop dem oed hun op, 
dy smaagitt hynd alderbest. 

22.
Feem thøndder oll
[5] I udg.: "øll".
denom drack hun vd
 
tiell thett møggell kaast: 
saa kraffuett
[6] Maaskee: kroffuett.
hun hynder brude-grød,
 
waar red y en syuff-thønde-paatte. 

23.
Tthi fuldde brudenn y saallenn ind 
med synn skaarlagenn skieend: 
saa huog thi siuff allne aff murenn niedder, 
førind hun kunde kome der-ind. 

24.
Dy saatte bruddenn paa brudde-bennck, 
och der hun saatte seeg nied: 
benkenn waar aff mallmer-stieenn, 
thi røffuett
[7] I udg.: "røffnett".
alle der-wieed.
 

25.
Tthett meelltte vngenn brudgum, 
hand hoffuettt saa ildee att: 
"Ieg suo rett aldrig enn vngge brrud, 
ther oed saa møggitt mad." 

26.
Tthi begynntte enn liddenn dantz 
vdj den grønne skreed: 
thend mindste kieempe, y dansenn waar, 
wor XV allne till knnee. 

27.
XVIII waar dy kieemper, 
som fuldde denn brud y dantzs: 
dy stieene røffuenett, hun trad paa, 
der bruden tog till att suantze. 

28.
Dy skreff krindsenn paa denn iord, 
der thrad y kieemper stercke: 
dy wilde for bruddenn fegtte daa 
och driffue der stuor hoffuerck. 

29.
Brudenn hun yblantt dennom sprang, 
hun haadde thuo hinder saa
[8] Rettelse for: suo.
sløffue:
 
Langbienn Redsker hand daa till hind traad, 
gatt emthyrr monne thi prøffue. 

30.
Tthett thaa wor thennd vnge brud, 
hun tog till att huiepe: 
XV kiemper sluo hun ihieell 
med hinndis snørbunnd wiebpe. 
:: Weell op for dauff, wy komer weell offuer hieedde. ::