Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 191
Side: 249 r
Titel: Iver Hr. Jonsøn
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 280 Ba V,1. 359-361
Kommentar: V,1. 365a


1.
Dett wor Iffuer Ionnsenn, 
hand laader synn sneecke buo: 
hand sigger, hand well till Seeland 
och hynntte synn hyggeste ruo. 
:: Hand sigger, hand weell hintte synn rosenn och synn aler-kerrist. ::

2.
Iumfruenn staander y hyffuelofft, 
och sier hun vd saa wyd: 
"Hiesitt sieer ieg Iffuer Ionnsenn, 
och sneckenn mone vndder hanom skridde. 
:: Men [ieg] [kand] [icke] [were] [hans] [rosenn] [och] [hans] [aler-kerrist]. ::

3.
Hiesitt sieer ieg Iffuer Ionnsenn, 
hannd førrer forgylddene flyø: 
ieg rader med mynn kier muoder, 
ieg klager hind aff mynn nød." 

4.
Tthett wor stallttenn Ingelild, 
hun suøber sieg hoffuett y skieend: 
saa gaar hun y hyffueluofftt 
for synn kierr muoder ind. 

5.
Tthett wor sttallttenn Inge-lild, 
hun ind aff dørenn thrend: 
thett første hun synn muoder suo, 
tha faldt hind taar paa kiend. 

6.
"Hør y thett, mynn kieer muodder! 
ieg klager eder aff mynn waande: 
thett er Iffuer Ionnsenn, 
hand komer her sieglind for land. 

7.
Tthett er Iffuer Ionnsenn, 
hand komer her seeglind vndder ø: 
well y nu gange till strannden, 
och siger, ieg er ald død!" 

8.
Tthett waar hinddis kieerre muodder, 
hun gaar vd med den strand: 
thett wor Iffuer Ionnsenn, 
hand styrer synn snecke for land. 

9.
Tthett melltte staaltenn Mettelild, 
hun gaar paa huidenn sannd: 
"Wer well-komenn, Iffuer Ionnsenn, 
till thette her fremede land!" 

10.
"Weell møtt, sttallttenn Mettelild! 
y er en frue saa fynn: 
huor lidder stallttenn Ingelild, 
hiartt alder-kiereste mynn?" 

11.
"Hør y thett, Iffuer her Ionnsenn! 
ieg klager eder aff stuor waadde: 
staalt Ingelild stander y hyffuelofft, 
giort offuer hynd hygge ruo." 

12.
"Er thett nu sandingenn, mynn kierest er død, 
och stunder hynndis lig till graffue: 
tha skaal ieg ladde hyndis kiste med thett huide sølleff beslaa, 
sette offuer forgyldene bog-staffue." 

13.
Tthett wor sttallttenn frw Meettelild, 
thuog hanom wed huidenn hannd: 
saa fulde hand hinder saa sørgelig 
till løfftitt
[1] I udg.: "lofftitt".
alt fraa den straannd.
 

14.
Iffuer Ionnsenn hand sttander y gaarde, 
hand støde seeg weed synn suerd: 
ther hørde hand op y fruer-stuoffue 
thennd, hand haffdde y hiartett saa kieer. 

15.
Tthett wor Iffuer Ionnsenn, 
hand suøber seg hoffuett y skiend: 
"Altt skaall ieg indgaa y hyffuelofft 
till alder-kiereste mynn!" 

16.
Saa sluo hand op dy dørre 
och saa dy laase ny: 
saa gaar hand y hyffue-lofftt 
for staaltenn Ingelild innd. 

17.
Tthett wor Iffuer Ionnsenn, 
hand ind aff døren trennd: 
staaltt Ingelild staar hanom op igenn, 
hun blegner y synn kieend. 

18.
Tthett war staaltenn Ingelild, 
hun klaper paa hønnde rød: 
"Y seedder niedder, Iffuer Ionnsenn! 
ieg klaffuer eder aff mynn nød. 

19.
Ieg waar meg saa liddenn enn møø, 
mynn faadder hannd byggitt weed strand, 
alt som buod rider och rige købmend 
thi plieeett
[2] I udg.: "plieett".
att lieege skieb for laand.
 

20.
Der kaam seeglinnd enn ridder, 
førdde seegell saa huide som lynn: 
thett weell ieg for sandingen sigge, 
hand haffuer woldit sorigenn mynn. 

21.
Otte saa haadde hand suene, 
och dy mynn burre brød: 
thend ninende
[3] I udg.: "niende".
wor hanom seelleff, enn ridder saa rig,
 
och hand mynn erre nød." 

22.
Tthett wor Iffuer Ionnsenn, 
klaper hynder weed huiddenn kieend: 
"Y sørge<r> icke, staallttenn Inngelild! 
y skaall werre allder-kiereste mynn. 

23.
Tthi otte thett wor mynne suenne, 
och der edders burre brød: 
seelliff war ieg en ridder den niende, 
der alle edders erre nød." 

24.
Tthack haffue Iffuer Ionnsenn, 
hand holdtt saa weell synn thro: 
manitz-dag der eftter kaam, 
luod hannd synn brølup buo! 
:: Och nu er hun hansz rosenn och hans allder-kierest. ::