Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 186
Side: 243 r
Titel: Nilus Olufsøn og Svend Bonde
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 419 Aa VII 258-259
Kommentar: -


1.
Tthett wor herre Suend Bunde, 
hand haffde di døøtte<re> th<r>e; 
thennd ienne lockitt her Nielus Oluffsenn, 
hand lockitt den wenist aff thy. 
:: Seleff rider hand y synn bryne, di er saa thunge. ::

2.
Dett wor herre Suend Bundy, 
hand haffde thy sønner V; 
kleder hand denom y iarnn hynnd graa, 
hand rider tiell ting med dem. 

3.
Tthett wor herre Niellus Olluffsenn, 
hand haffde thi suene ny; 
kleder hand denom y iaarnn hynnd graa, 
hand rider tiell ting med dy. 

4.
Op stuod her Suend Bundi, 
och hand tuog till att kiere: 
"Myn datter er med woldenn thagenn, 
for-dy kaam ieg nu herre." 

5.
Op stuod her Suend Bundy, 
hand klaggitt alltt saa saare: 
"Myn datter bleff med woldenn tagenn, 
for ieg icke hieme waar." 

6.
Op stuod her Nieelus Oluffsenn, 
hand tuog den sag till seg: 
"Y ladder eders datter til tinge kome, 
hun giffuer icke seleff klage offuer meg." 

7.
"Ieg haffuer icke kaarem eller kiørre-suend, 
ieg kaand min datter med hynntte; 
hun lieger paa syn suotte-seng, 
hynder er icke liffuett att wientte." 

8.
"Hør thu thett, her Suend Bundy, 
thu giff icke offuer meg kiere: 
ieg well egtte dynn datter 
och giøre hynd hiedder och erre." 

9.
Tthett suaridt her Suend Bundy, 
hand stuod y skaarlagenn rød: 
"Første ieg komer fraa tingitt hiem, 
daa wintter ieg, hun er død." 

10.
Op daa stuod dy saandemend, 
thi vorre icke alle guode; 
saa suord thi her Niels Olluffsenn 
alle frredden fraa. 

11.
Tthett wor herre Nielus Olluffsenn, 
och hand sp[r]ang till synn heest: 
"Nu tøckis ieg saa i siende myn, 
att skoffuen er skyuell hynd beest." 

12.
Meelltte thett herre Nielus Olluffsenn, 
thett første hand kaam y skuoff: 
"Ind skaall ieg weendde myn ganger om-krinng 
och thaalle først med mynn frwe." 

13.
Tthett wor her Niellus Oluffsenn, 
hand kam der riddenn y gaard; 
vd stuod staaltenn Mettelild, 
hun feeldit saa muodige thaarre. 

14.
"Her staar thu, staalttenn Mettelild, 
thu est alld-kiereste myn: 
dyrre haffuer ieg køfftt dinn fuorre haard 
och saa dynn rosens-kiennd. 

15.
Dyrre haffuer ieg køfftt dynn fuoffre haard 
och saa dinn rosenns-kieend, 
men ieg skaall røme aff Danmarck y aaar 
fraa frender och wener mynn." 

16.
"Dyrre haffuer ieg køfftt edders rydders-naffuen 
och saa edders gylte skiolld, 
om ieg skaall døø aff baarne y-aaar, 
legge vndder suorten mold. 

17.
Dyrre haffuer ieg køfftt edders guode ord 
och saa eders muond saa rød: 
mynn faadder hand komer fraa thingitt hiem, 
hand lader mig briendde y glødd." 

18.
Tthett suaridtt herre Nieellus Olluffsenn, 
och hand suarede som en mand: 
"Dynn faadder skaall icke ladde dieg brinde, 
om heesten deg bere kaand. 

19.
Gack dw nu snartt y hyffue-lofftt, 
och leeg ditt guld y skrynn, 
men ieg gaar y staalde 
och saadler ganger dynn." 

20.
Hand red seg y fremede lannd, 
wor bortte y wynthter thuo; 
hand kunde ycke freed y landdenn 
for hyndis faader faa. 

21.
Saa skreff hun hynndis fader tiell, 
och breffuen dy lyde saa: 
"Saa giernne wilde ieg y landdenn buo, 
om her Nielus maatte freden faa." 

22.
Tthett wor her Suend Bundde, 
der haand dy brøffue suo, 
saa gick hand y hyffue-lofftt, 
hand spuordde synn høstru till rad. 

23.
"Tthu rade meg, stallttind Engelild, 
thu est myn hiartens-kierre: 
her Nieelus weell egtte wor datter 
och giøre hynd hiedder och ere." 

24.
Tthett suaridtt sttallttenn Ingelild, 
hun suaridtt synn herre saa: 
"Ieg beedder edder for denn wolde Gud, 
y laader hanom fredden faa!" 

25.
Saa skreff hand denom ett anditt igenn, 
och breffuen dy lyde saa: 
"Thu bed denom kome till landde, 
thy skaall weel fredden faa." 

26.
Saa glad rider her Nieelus till lands-ting, 
och freden wor hanom giffuen; 
saa luod hand synn brølup buo 
alt med den wene wyff. 
:: Seeleff rider hand y synn brynie, thi er saa thuonge. ::