Jomfruen i Ormeham

1.
Der stuod saa høffskenn iumfrw
for here Pedders ^[1] I udg.: "Ienusz". senng:
hun bød hanom guld och gaffue
och der-till sølleff-faadde feem.
:: Thend rosenn wilde hand luoffue. ::
2.
"Ieg gyffuer edder dy sølleff-faade feem,
dy legger vdj mynn gieeme:
denn thid mynn brodder skifftte med meg,
hand weeste slett inthett aff dem.
3.
Ieg giffuer edder thett guld saa rød,
thett legger for inddenn mynn kiste:
thend thid myn brodder skifftte med meg,
hand der sleett inthett aff weste.
4.
Ieg giffuer edder thi fuoller XII, ^[2]L. 1-2: V. 4, L. 1-2 og V. 5, L. 1-2 vilde vel, om de ombyttedes, skaffe Rim i begge Vers: Fjord ∼ tro, Skove ∼ trolove; men alle Afskrr. have dem, som i Texten beholdt, og 12 Snekker er jo ogsaa mere end 12 Foler. (Jfr. ogsaa V. 11-12.)
dy løber for nuordden den skuoff:
saa mend weed, herre Ienus,
y maa thett fuld weell thro.
5.
Ieg giffuer edder thy snneecke XII, ^[3]L. 1-2: Se noten til 4,1.
thy staar y sallttenn fiørrdtt:
waar ieg en suend, som y er nu,
en iunfru wilde ieg throloffue."
6.
Tthett lidde faast att mindd-natt,
och haanen sluo paa bielcke:
"Saa mend wed, herre Ienus,
thett er skøtt thidd att hieelpe."
7.
Tthett lydde faast att myddi-natt,
och haanen sluo synne wyngge:
saa bleff hun till en liddenn orum,
y gresitt mone hun sprinngge.
8.
Saa haartt suo ^[4] er en efter Hdskr.'s Analogi rigtig, men ellers vildledende Skrivemaade f. sov. herre Ienus,
att hand der inthett aff weste:
wogen luo den liden smaa-dreng,
hand suo weell alle dy lieeste.
9.
"Hør y, herr Ienus, herre minn,
y er weell sterck y drøme:
her waar saa stalt en iumfru,
hun stuod alt for eders seenge.
10.
Her stuod ^[5] I udg.: "wor". saa høffsk enn iumfru,
hun stuod alt for eders seng:
hun haffuer eder bøditt buod guld och gaffue,
der-till søleff-faadde fem.
11. ^[6] Se noten til 4,1.
Hun bød edder buode guld och gaffue
och fuoller vdj ^[7]+1: I udg.: "XII vdj". dy skuoffue:
hør y thett, mynn eddellig herre,
hun bød eder aff synn for-muffue.
12. ^[8] Se noten til 4,1.
Hun bød edder dy sneecke XII,
dy leeger y saalten fiørrdtt:
waar hun en rider, som y er nu,
en iumfru wild hun troluoffue.
13.
Tthett lidde faast att mynd-natt,
och haanen sluo paa bielcke:
hun sagdde tiell edder, myn edelig herre,
thett waar daa tid att hieelpe.
14.
Liditt effter den same stund,
haanen sluo syn winge:
hun bleff till saa lidden en orum,
y gresitt mone hun sprinngge."
15.
Tthett wor herre Iennusz,
hand thaaller till suene thuo:
"Lieeger y nu myn gyltt saadell
paa mynn ganger graa.
16.
Liegger y nu gylltt saadell
paa graa ganger mynn:
ieg well ridde vdj rosens-lund
for edder denn morigenn-stund."
17.
Tthett wor herre Ienusz,
hand rider paa grønen lie:
der suo hand den lidelle orum,
y gresitt som hun skreed.
18.
Tthett wor herre Ieenusz,
hand ridder att wieeen ^[9] I udg.: "wieen". ^[10] dvs. Vejen. fram:
der suo hand den lidelle orum,
y gresitt som hun sprang.
19.
Tthett wor herre Ienus,
hand buocker offuer saadelbuo:
saa minditt hand denn liddenne orum,
hun bleff till saa høffsk en iumfru.
20.
"I haffuer thack, herre Ienus,
alt for edders møgle erre:
i-huad for bønn, y well meg beedde,
den wider ieg eder saa giernne."
21.
"Ieg thacker edder, staallttenn iumfru,
for edders buod saa guod:
thaa well ieg eder til myn kiereste haffue,
om y well enn ridder thro-loffue."
22.
"Hør y thett, herre Ienus,
ieg haffuer eder y hiartet kieer:
med ere weel ieg edder loffue
for alle dy, y werddenn erre."
23.
Tthett wor herre Ienusz,
hand gaff denn iumfru thro:
och saa luod hand dieris brølup giørre,
denom buode til gledde och ruo.
:: Denn rosenn wilde hand luoffue. ::

Den ældste danske viseoverlevering