Prindsesse Annas Bryllup

1.
Hygge-baarnne første aff Mydsenn-lannd,
hertug Augustus saa er hans naffuen:
hand fuor seeg till Danmarck,
bad om den frøckenn skøønn.
:: Till Midsen kaam denn frøckenn med stuor erre. ::
2.
Denn herre hand kaam till Kolding-by,
med preng och møggenn stuor erre:
denn weldige første kong Chrestiann
bad hanom weel-komenn were.
3.
Denn wieldig første kong Chrestiann
hand ladder sitt rad for-skriffue:
huad denom tøgtte radeligt suar att were,
att giffue den hertug rig.
4.
Denn herre-dage stuod y manitt thuo,
och mierre och icke miendde:
dy gaff fra denom dy beste suaar,
och der dy kundde paa fieendde.
5.
Tthend herre hand nyggist well med thi suard,
thi waar hanom allt saa kiere:
hand tackitt Gud-faader y Hiemerig,
for hanom war thimitt thend erre.
6.
Hand gaff hyndder till festinnd-gaffue
otte rødde guld-buond;
hun gaff hanom ett andditt igenn:
synn thro med huiddenn hannd.
7.
Tthett wor stuor løst att werre der huoss,
den herre wor komen der:
med rendden och stercke thornierenn,
denn herre till priss och erre.
8.
Tther wor den herre en staackitt stund,
alltt huoss synn hiarttens-kierre:
hieem till land wilde hand igen,
hanom fulde buode tuogtt och erre.
9.
Hand tog den frøckenn y synn arum,
hand baad hynd fuld-wel faarre:
"Den rigge Chrest y Hemerrig
edders lyff och helbrett spaarre!"
10.
Den veldige første kong Chrestyaann
hand fulde denn herre till hest:
droning Dorette och med iunfrur synn
dy helsenet hanom alerbest.
11.
Den herre hand drog aff Kolding vd,
hanom fulde saa stuor enn skaarre:
ridder och suene, iunfruer och møør
bad hanom aldsamenn weell faare.
12.
Enn staackitt thid, ther-eftter kaam,
den frøckenn skuld vd aff land:
kong Chrestiann luod synn breffue vdsende
till mangen welbyrdig mand.
13.
Kong Chrestiann luod synn breffue vd-skriffue,
luod sendde denom alldi ^[1] I udg.: "alle". synn raad:
enn paartt aff denom skuldde vd aff landenn
och følge denn frøckenn guod.
14.
Denn welldigge første konng Chrestiann
hand thagger syn datter att lerre:
"Første du komer till Mydsen-land,
du tenker paa dyd och erre!
15.
Danis och guod, gud-frøgttig och blid,
thett skalt thu haffue till lid: ^[2] I udg.: "id".
dieel gaatt med alle dyn vndder-saatt,
deg seetter till haab och lid!"
16.
"Ieg tacker edder, kerre her faadder guod,
alltt for edders dyd och erre:
well thett Gud, ieg løffue maa,
ieg tager well efftter eders leerre."
17.
Dy drog vd aff Flensborig-staad,
Chrest laadde denom alle well faarre!
der kaam ret aldrig aff Danmarck
saa skøønn en brudde-skaarre.
18.
Denn krunne første-inndde, droning Dorette,
hun fulde syn datter aff land:
hun gaff denom alle Gud y wold,
thett gick denom alle weell y haannd.
19.
Hun gaff denom alle Gud y wold,
thett gicke denom well y hand:
her Moggnnus Gyldenn-stiernn, denn ridder guod,
wor huoffmester for haabbenn ald.
20.
Hand skieeckett seg weell alt for den haab,
hand maa weell prisenn berre:
hand holt denom wed thett skøne reggemyntt,
thett fulde buode thuogtt och ere.
21.
Dy drog igieemell thett tydske land
med preng och møgenn røst:
thett røgtte thett staandder y kieeseerens hoff,
for danske er thett stuor løst.
22.
Den herre hand red vd aff synn staad,
imuod synn hiartens-kierre:
hertuger och greffuer well thøser thy
thi fuldde hanom med stuor ere.
23.
Tthend herre hand waar VII thusinnd sterck,
hand drog vd aff synn staad:
hand saatte synn haab til Gud aliene,
thett gick hanom weell y haand.
24.
Tthend frøckenn holdder y maarckenn vdd,
hynder føllger saa skøønn en skaarre:
denn herttug kaam riddenn med ald synn haab,
dy waar och inthett førre. ^[3] dvs. færre.
25.
Hyndis kaarum waar saatt meed rødde guld,
ther gick for heeste hynd skønne:
denn herre red muod syn hiarttens-kierre,
med erre laader thett seg søme.
26.
Tromeetter med andenn syddenn-spieell ^[4] dvs. Saitenspiel (af Tydsk).
gyck for dy herer saa rige:
Gud haffde denom samell fyoett med erre,
dy waar huer-andders lige.
27.
Dy drog for denn skønne staad,
Thørguo monne mand den kaalde:
dy danske bleff der vndtt-fangenn well,
der waar stuor gleede med alle.
28.
Dy herrer waar samell med erre,
dy geck huer-anddre tiell
med renden och sterckenn tuor-nierenn
och anddenn slig ridder-speell.
29.
Tthett brølup stuod paa denn ottendde dag
med løst och thid-fordriffue:
der bleff vd-skennckitt denn klaare wynn,
och nock mone mand denom gyffue.
30.
Denn megttige och weeldigge første,
kieeser Kaall monn mand hanom kalde,
hand luod dett ^[5] I udg.: "den". frøckenn sende synn skieenck,
offuer-madig skøønn meed alle.
31.
Fardynandus, den weldige første, ^[6]L. 1-2: Far Dy Nandus er da Kong Ferdinand af Bøhmen.
konge offuer biemske rige,
hand luod den frøckenn sende synn skenck,
men ingen waar der hans ligge.
32.
Mangge flierre buode førster och stieedder,
som ieg kand icke nøffne,
dy luod denn frøckenn sendde synn skenck,
huer eftter syn øffnne.
33.
Dy heerer wor samell med erre,
thett gick denom alle well y hannd:
dy bad till Chrest aff Hiemerrig,
wilde sende weell huer hiem till synn lannd.
34.
Denn vnge førstinde, frøckenn Anne,
hun bød synn muoder guod naatt:
hindder rand taar paa huidenn kiend,
der di skulde skiellis att.
35.
"Frøckenn Anne, kerre datter mynn!
huy willdtt thu meg sorigenn giørre?
ieg haffuer deg førtt i fremde land,
bedrøffuet mat du icke werre."
36.
"Mynn alder-kiereste frw muodder,
ieg weell edder Gud beffaalle:
y sigger mynn herre faadder thwsenn guod natt,
først i komer hiem till land!"
37.
Dy danske dy bødd hyndd guodde naatt,
dy gaff hynd Gud y wolld:
"Hand laadder nu edder och edders herre
till-sa[m]ell y kierligheed buo!"
38.
"Den allsom-megteste herre Gud
weell ieg och alle danske mend beffaalle:
fraa nu och ind-til euig tid
hand beware denom fraa sorig och skaadde!"
39.
Thwsenn aaar, ^[7] I udg.: "aar". femhunddrett,
otte och fyrethyffue:
thaa stuod thette brølup till Tørguo,
wed S. Meckelsdag[s] thidde.
:: Till Midsenn kaam den frøckenn med stuor erre. ::

Den ældste danske viseoverlevering