Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 177
Side: 231 v
Titel: Hr. Bøsmer i Elvehjem
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 45 Aa II 103-104
Kommentar: II 105 + IV 830a


1.
Her Bunde hand buor seg vde wed aaa,
[1] I udg.: "aa".
 
saa wen daa haffde hand døtter thuo. 
[Dotter]
[2]+1: mangler.
[3] Dotter thuo, mangler paa dette Sted, men staar derimod fejlagtigt indsat i Gjentagelsen i n. V., hvor det i Texten er udeladt.
[thuo] och sønner V.
 
:: Men lindenn hun løffues. ::

2.
Dotter
[4]+2: I udg.: "Och".
thuo och søner V,
 
her Bøsomer war den wenest aff dem. 
Den elle-kuone buode seg vdde wed aaa.
[5] I udg.: "aa".
 

3.
Vdde wed aaa,
[6] I udg.: "aa".
 
weell femthtenn winhter lagde hun det y thra. 
Femthtenn winthter och ynd ett aar. 

4.
Och ind ett aar: 
alt huor hun skulde er Bøsmer faa. 
Syldig om afftten, der dag dreff paa. 

5.
Der daag dreff paa, 
den ellkuone thog offuer seg kaabe blaa. 
till
[7]+7: I udg.: "Den ellkuone thog offuer seg kaabe blaa".
her Bøsmers løfft saa mone hun gaa.
[8] Denne Lin., som jo egl. er Begyndelseslinien af det følgende Vers er i Hdskr. fejlagtig = V. 6, L. 2 (kun har a her løfft for: lofft). At den, som i Texten, bør være = L. 2 af V. 5, ses af Gjentagelsen i næste Vers.
 

6.
Kaabbe blaa, 
till her Bøsmers lofft saa mone hun gaa. 
Hun klaper paa loffttis-dør med synn skieennd. 

7.
Meed sinn skieend: 
"Staar op, her Bøsmer, och lader meg innd." 
"Ingen dem haffuer ieg støffne saatt. 

8.
Støffuene saatt, 
och ingenn komer y mitt lofftt om naatt." 
Saa smaa daa haade hun finger med lieste. 

9.
Finnger med lieste, 
fuld well hun dy naffler west. 
Fuorlig haffde hun finger och smaa. 

10.
Finger och smaa: 
och seeleff thuog hun dy laase fraa. 
Hun saatte seg paa hans sennge-stock. 

11.
Hans seenge-stock, 
hun lieger fast med hans gulle lock. 
Hun saatte seg paa hans seenge-fieell. 

12.
Hans seenge-fieell, 
saa lieestelig hun till hanom thaalde:
[9] Den gammeldanske Nutidsform af "tale" er "tal"; denne danner her Rim med Fjæl (fieell). (S. Bugge.)
[10] At antage den af N.M. Petersen (Bidr. til d. danske Litt. Hist. S. 167) foreslaaede Læsemaade: "Saa listelig talte hun i Kveld", vilde nok være at gaa over Bækken efter Vand; thi Rimet turde maaske ligge i selve Ordet thaalde, ikke i denne Datidsform, men i en gl. dansk Nutidsform: tel (isl.: eg tel, hann telr).
 
"Du giør thett, [her]
[11] mangler.
Bøsmer, for dynn thro.
 

13.
For dynn thro: 
mød meg y morgenn paa stieene-bro." 
Her Bøsmer hand wagner om midinatt. 

14.
Om mydi-natt, 
vd-aff synn drøme sigger hand saa bratt: 
"Meg tøckt, enn iumfru for meg stuod. 

15.
For meg stuod, 
hun war saa weenn som wox waar snod. 
Meg tøgtte, enn iumfru for
[12] I udg.: "huosz".
meg waar.
 

16.
For
[13] I udg.: "Huosz".
meg waarr,
 
y silcke-serck, med vdslagen haard. 
Ieg haffuer hindder loffuet alt paa min thro. 

17.
Paa mynn thro: 
ieg skaall hynd mødde paa stiene-broo." 
"Dw lieg, her Bøsmer, giff den drøm icke igieem. 

18.
Giff den drøm icke igiem: 
thett er en elkune, wilder deg y søffuene." 
"Min drøm den gaar, som here Gud well. 

19.
Som herre Gud maa: 
saa weslig skaall ieg holde mynn thro." 
Aarlig om morgenn, suollenn skieenn. 

20.
[14] V. 20-22, staa i alle Afskrr. som to Vers, idet 2den Lin. af V. 21 (och ... blaa) regnes til det foregaaende, og 3die Lin. af samme (Buock-skieends ... fuod) staar hel og holden som 1ste Lin. i det følgende Vers.
Suollenn skieenn: 
her Bøsmer kledde seg for synn seenng. 
Hand drog y synn skiortte smaa. 

21.
[15] Se noten til V. 20.
[Synn] [skiortte] [smaa], 
och offuer y fløffuelss thrøøe blaa. 
Buock-skieends støffuelle drog hand offuer fuod. 

22.
[16] Se noten til V. 20.
[Drog] [hand] [offuer] [fuod], 
forgyldenne spuore spender hand imuod. 
Her Bøsmer thaller til suene thuo. 

23.
Suene thuo: 
"Y saaddeller meg min ganger graa. 
Y saadler meg mynn gannger huid. 

24.
Mynn ganger huid: 
till stieenne-bro saa weell ieg ridde." 
Her Bøsmer hand bindder synn suerd weed side. 

25.
Synn suerdt wed sidde, 
hans muoder hun mone syn hinder wridde. 
Her Bøsmer vd aff gaardden rie. 

26.
Aff gaarddenn riee, 
hans muodder hun gred, och hiender hun wred. 
Och der hand kaam paa stiene-bro. 

27.
Paa stieenne-bro, 
der snaffued hans gaanger y røde guld-skuo. 
Och gangerenn snaffuett y røde guld-som.
[17] I udg.: "guld-søm".
 

28.
Rødde guld-søm, 
her Bøsmer vd for striden strøm. 
Och saa saam hand till eluer-hieem. 

29.
Till elluer-hiem, 
denn elluer-møø gaar hanom igenn: 
"Well-komen, her Bøsmer, hiem till minn. 

30.
Hiem till mynn, 
och ieg haffuer blenditt buod møød och wynn." 
"Beholt du selleff buod miød och wynn. 

31.
Dyn miød och wynn, 
saa vseell kaam ieg hiem till dynn." 
"Sigger meg, her Bøsmer, paa edders maall. 

32.
Paa edders maall: 
huor er y fød, huor er y baarnn?" 
"Y Danmarck er ieg fød och borenn. 

33.
Fød och borenn, 
och der er alle myn hoff-kledder skaarne. 
Der er ochsaa mynn feestemøø. 

34.
Mynn feestemøø, 
med hinder well ieg buode løffue och dø." 
Denn ellemøø thaaller till thieniste-møø.
[18] I udg.: "thieniste-quinde".
 

35.
Till thieneste-quinde: 
"Du hintte meg ind ett horren med wynn. 
Du hyntt meg ind ett dyrris-hornn. 

36.
Ett dyris-hornn, 
och kaast der-y thuo elluer-kornn."
[19] Ordet Elverkorn, der gjenfindes i norsk Traditjon (Landst. Nr. 44, V. 14), ligner i Lyd det enstydige norske villarkonn (Landst. Nr. 45, V. 24) saa meget, at det er rimeligt, at det ene af disse Udtryk i Folketraditionen er traadt i Stedet for det andet. Jeg holder Vildekorn, villikorn, dvs. forvildende Korn, for det oprindelige. (S. Bugge.) Det oprindelige i denne Forbindelse er dog maaske det i mange andre Viser forekommende Edderkorn.
 
Denn thieeneste-møø ind aff døren thrend. 

37.
Aff dørenn threend, 
huornett y hyndis hynder skieenn. 
"Y drecker, her Bøsmer, och dricker med meg. 

38.
Dricker meed mieg." 
"Saa weell ieg giøre, naar y meg beedder." 
Hand lagde till munden, och aff hand drack. 

39.
Och aff hand drack: 
ald werdenn hanom aff huoffue gick. 
Hand glemtte sinn faadder och muodder. 

40.
Synn
[20]+4: I udg.: "Faadder och muodder".
faadder och synn muodder,
 
hans søster och hans brødder. 
Hand glemtte och synn festemøø. 

41.
Synn feestemøø, 
som hand skulde med buode løffue och dø. 
"Sigger meg, her Bøsmer, paa edders maall. 

42.
Paa edders maall: 
huor er y fød, huor er y bornn?" 
"Y elluer er ieg født och bornn. 

43.
Fød och baarenn, 
och der er alle min kleder skaarne. 
Och her staar y, min feste-mø. 

44.
Mynn festemøø: 
med edder weell ieg buode løffue och dø." 
Den elluer-møø haffuer forwonden nu alle sin quide. 

45.
Alld synn quidde: 
hun leeger her Bøsmer wed sinn sidde. 
Ham grede for faader och muoder. 

46.
Faader och muode,
[21] I udg.: "muoder".
 
hans søster och hans brødder. 
Men halleff merre daa sørggitt hans feestemøø. 
:: Der liendenn hun løffues. ::