Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 171
Side: 224 r
Titel: Løn som forskyldt
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 200 Ca IV 166-167
Kommentar: IV 169b


1.
Her Peder hannd bad hynd lyddenn Kierstenn 
och well y wynthter ny: 
rett aldrig wylde hun hanom synn thro giffue 
i alle samen dy. 
:: Der thrai saa herlige iumfruer inde. ::

2.
Tthett wor herre Peeder, 
hand suøber seg hoffued y skiend: 
saa ganger hand y hyffue-lofft 
alltt for hynd lidenn Kiersten. 

3.
"Hør y thett, lyddenn Kierstenn! 
weell y giffue meg ethters thro? 
ieg skaall eder elske och ere, 
dy dage, wy løffuer buode." 

4.
"Giffuer ieg theg mynn thro, 
spør ingen aff mynn frender tiel rad: 
saa snartt du haffuer myn thro fanggitt, 
saa spottthter
[1] I udg.: "spotter".
du mig aff haad."
 

5.
"Weelltt du nu gyffue meg dynn tro, 
spør ingen aff dynn frendder till rad: 
ieg loffuer deg paa myn chrestelig tro, 
ieg skall aldrig sigge der-aff. 

6.
Ieg loffuer deg paa mynn chrestlig tro, 
ieg skaal aldrig sigge der-fraa: 
ieg well dieg elske och erre, 
denn stund ieg løffue maa." 

7.
Dett wor om en løffuer-dag, 
hun gaff hanom thro med haand: 
om synddag der-epther 
daa ruossett hand der-aff. 

8.
Dett wor liddenn Kierstenn, 
hun ganger paa kierre-gard: 
saa herlig skieener hynndis guld-kronne 
offuer hindis fuoffre haard. 

9.
Efftter ganger herre Pedder, 
hand smyller vnder skieend: 
spottthter
[2] I udg.: "spotter".
hand lidenn Kierstenn
 
vnder hindis skaarlagenn-skieend. 

10.
"Dw thørdst icke for guld-kronne 
offuer dyn vdslagenn haard: 
dw wiedst weell, liddenn Kierstenn! 
ieg soffuedt y din burrd y-guord." 

11.
Tyeell suaridtt lyddenn Kierstenn, 
hun fieelditt saa muodigge taarre: 
"Saa mend wed, herre Pedder, 
som thett rett aldrig waarre! 

12.
Tthy quer, herre Peeder! 
huy lyffuer du meg paa? 
ieg klaffuer deg for myn brøder siu, 
dy tiener y kongens gaard." 

13.
Tiell suaaritt herre Pedder, 
hand spaarte op moold med fuod: 
"Saa liditt agtter ieg din brøder siu, 
der tiener y daner-kongens gaard." 

14.
Dett wor lidenn Kierstenn, 
hun gaar y kierken ind: 
hun kunde icke liuss paa kierthten sie, 
saa rand hynd thaare paa kieend. 

15.
Dett wor liddenn Kierstenn, 
hun ganger paa kiercke-giold: 
der møøder hendder hindis siu brøder, 
kaam gangendis hindder der imuod. 

16.
"Hør du, liddenn Kierstenn, 
kier søster myn! 
huy daa rindder dieg taarre i dag 
paa din huide kieennd?" 

17.
"Fordy daa rindder meg thaare y dag 
paa myn huide kieend: 
thett wolder meg heere Peedder, 
hand spothter meg vnder skieend." 

18.
"Hør du, liddenn Kierstenn, 
gack y din stuoll att staa! 
først meesenn er vdsunngenn, 
der-till fanger wy guode raad." 

19.
Der meessenn waar wdsungenn, 
och folckenn dy fuor hiem, 
dett waar iumfruens brødder siu, 
dy ganger herre Peedder igenn. 

20.
"Hør du thett, herre Peedder, 
och keere seelle mynn! 
huy spottthter
[3] I udg.: "spotter".
du hynd liddenn Kierstinn,
 
kere søster [myn]?" 

21.
"Saa sanntt hieelp meg Chrest aff Hiemerrig, 
som skabt haffuer hiemell och iord: 
ieg tallde icke til liden Kiersten 
vdenn gaamell och skiempthens ord!" 

22.
For syndden wed denn kieere-gaard 
der holder dy byndder tieng: 
for nuorden weed den anden side 
woff dy denn edeling. 

23.
Dett wor hyndis siu brøder, 
dy dieris suerd vddrog: 
saa woff dy here Pedder, 
dy lagdde hanom for hindis fuod. 

24.
Saa tuog dy dieris kiere søster, 
dy førde hindder vnder ø: 
gaff dy hinder en ridder saa rig, 
med hindis guld saa rød. 
:: Der tredder saa herlig iumfruer indde. ::