Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 168
Side: 220 v
Titel: Stolt Gundelil
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 190 Aa IV 109-110
Kommentar: IV 110 + X 517b
1. | |
| Dett wor herre Torbenn, | |
| hand ryder y grønen lund: | |
| ther møtte hanom synn finder | |
| vdj saa kranck en stund. | |
| :: Thy leegtte en lieeg ennd. :: | |
2. | |
| Tthett melltte herre Throrbenn, [1] I udg.: "Thorbenn". | |
| saa saare hans øggen dy rand: [2] I udg.: "runde". | |
| "Fuld wsenn haffde yeg datter, | |
| myn søner er saa vngge." | |
3. | |
| Tthett wor [3] I udg.: "melte". iumfru Kaarenn, | |
| hun stuod y kiorttell rød: | |
| "Komer ieg y den bryni y dag, | |
| daa bliffuer ieg vndder død." | |
4. | |
| Tthett suaritt iumfru Gundilild, | |
| hun stuod y kiorttel blaa: [4] rettere: hun agselett brynie blaa (Linjens rette Form forvansket ved Indflydelse fra 3,2). | |
| "Ieg skaall med eder staande y dag | |
| for raske sønner thuo." | |
5. | |
| Saa kaaste dy dieris bag till-samell | |
| vdj thy thycke ryss: | |
| thy thuo thy wor [5] I udg.: "wuo". weell thrødw, | |
| der-for bar di stuor priss. | |
6. | |
| Tthi kunde icke aff [6] I udg.: "for". [7] aff (f. for; rettere dog vel: aff her Torben for iumfru Gundellild faa; jfr. 8). thend iumfru | |
| aff iumfru Gundellils faader faa: | |
| førind dy haffde skaatt denn staalte iumfru | |
| buode hyndis føødder fraa. | |
7. | |
| Denn thyd thy haffde denn iunfru skaatt | |
| buode hyndis føødder fraa: | |
| thaa stuod hun niedder paa buode syn knee, | |
| erllig wierggitt seeg innddaa. | |
8. | |
| Tthy kunde icke aff her Torbbenn | |
| for denn iumfru faa: | |
| sag [8] I udg.: "saa". thog dy iumfru Gvnder,[9]L. 3-4: rettere førind dy haffde skaatt iumfru Gunder buode hyndis hiender fraa (smlgn. 6,3-4; "saa thog", urigtig indløbet fra 9,3, har draget Forandringen efter sig). | |
| skød buode hyndis hiender fraa. | |
9. | |
| Tthett war iumfrw Gundellilid, [10] I udg.: "Gundellild". | |
| hun faldtt niedder tiell iorrd: | |
| saa thog thy hynndis kierr faader, | |
| giorde aff hanom møggitt muor. | |
10. | |
| Tthett waar iumfru Gundellild, | |
| hun spranng till ganger rød: | |
| ind red hun till thynge, | |
| hun giordde thett aff stuor nød. | |
11. | |
| Tthett wor iumfru Gundellild, | |
| hun red paa thingitt fram: | |
| hun heelsenett daner-kongenn, | |
| saa mangenn weelbyrdig maand. | |
12. | |
| Tthett wor daner-kongenn, | |
| hand luod spørre tell: | |
| "Huad monne iunfru Gundelild | |
| y dag paa tiengitt will?" | |
13. | |
| "Haffdde ieg inthett paa thingitt, | |
| som ieg for kongen wild kieere: | |
| thaa haffde ieg heellder weritt hieme, | |
| ind ieg haffde komitt herre. | |
14. | |
| Tthett er nu thett første, | |
| att ieg er threett och muod; | |
| och thett er nu thett anditt, | |
| thett meg rynnder bluod. | |
15. | |
| Tthett er nu thett thridy, | |
| ieg er saa saarre leest; | |
| och thett er ind thett fierdee, | |
| ieg haffuer myn hindder mieest. | |
16. | |
| Hør y thett, danner-konngenn! | |
| for edder klager ieg mynn nød: | |
| mynn faadder hand leeger y lundenn, | |
| och bluod rinder hanom tilldødde. [11] I udg.: "till dødde". | |
17. | |
| Tthett meelltte danner-konggenn, | |
| och saa thuog hand o-paa: | |
| "Saa mend weed, iumfru Gundelild, | |
| y skall haffue guld tilbuod. [12] I udg.: "til buod". | |
18. | |
| "Huad skulde ieg med gulditt | |
| och med thett rødde guld giørre? | |
| y morgenn skaall [dy] mitt [arme] lig | |
| tiell Maary-closter førre. | |
19. | |
| Maatte ieg nu leffue | |
| enn maanitt efftter iyffuell: | |
| XV eer thy rydder, | |
| som klledde skulde steegle och hyuell." | |
20. | |
| Dett wor iumfru Gundelild, | |
| hun weende synn ganger om-krinng: | |
| saa snaartt daa skyfftte [13]+2: skyffte warden: skifte verden, dø, er et i Karen Brahes Folio brugeligt udtryk. H. Grüner-Nielsen. hun waarden | |
| paa denn grøne enng. | |
21. | |
| Tthett war iunnfru Gundellild, | |
| hun faaldtt aff hyffuen hest: | |
| thett wor daner-kongenn, | |
| hand stuod hynd alder-nest. | |
22. | |
| Op stuod danner-kongenn, | |
| och suor hand der-paa: | |
| "Saa well skaall ieg thett høffne, | |
| alt om ieg løffue maa." | |
| :: Dy leegtte enn lieeg eenn. :: |