Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 158
Side: 209 v
Titel: Regnfred og Kragelil
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 22 B I 332-333
Kommentar: I 333 + II 653a + IV 759a


1.
Thett sprenngger nu saa wydde 
offuer Mollmer-konngenns bord: 
thett Rosenn-kongenn haffuer synn datter miest, 
hun bleeff hanom staallenn fraa. 
:: Imenn ieg rydder seelliff ieenne. ::

2.
Tthett sprenngger alltt saa wydde 
y Mollmer-kongens gaard: 
tthett Rosenn-kongenn haffuer synn datter miest, 
hand byder hynd
[1] skulde hede hynder = oldn. Genitiv hennar. (S. Bugge.)
aldrig buod.
 

3.
"Huelckenn aff mynne dannesuennd 
weell rydde offuer landdenn och lieedde? 
och huem weell seedde paa Byrttinngs-hollum 
och gieeme woris fieedderne fee?" 

4.
Alle daa wyllde dy dannesuend 
ryddee offuer lanndett att lieedde: 
men iingenn wyllde seedde paa Børttings-hollum 
och wogtte thett feederne fee. 

5.
Tthy saatte thauffuell paa thauellbuord, 
thy terning thy runde saa wydde: 
thett falltt tiell Wyldemoor kongenns sønn, 
hand skulde om iunfruen vd-rydde. 

6.
Tthett wor Wyldemuor konnggenns søønn, 
hannd thaalde till suene thuo: 
"Y liedder graa ganger aff staaldenn vd, 
leegger hanom gylltt saadell paa. 

7.
I lieedder graa ganger aff staaldenn vd, 
leeger paa forgyldenne myll: 
ieg finder weell Rosenn-konggens datter, 
førind suollenn gaar til huill." 

8.
Tthy reed freem att bieerigett 
och freem adtt biergenn sydde: 
ther [saa] [thi] saa wild enn duerig 
alltt vndder saa grønn en lyeedde. 

9.
Alltt saad wildenn duerrig, 
och tengtte hand wed seeg: 
"Herre Gud-faadder y Hiemerrig, 
huor-effter daa mone dy lieedde?" 

10.
"Hør du thett, wyldenn duerrig, 
och huad ieg sygger dieeg: 
weedstu Roser-konggenns datter, 
du dølle hynder icke for mieeg." 

11.
"Ieeg weed icke Roser-konggens datter, 
thett ieg kand sygge vd-aff: 
her buor saa lieed enn bierrig-mand, 
hand buor her syndden weed aaa.
[2] I udg.: "aa".
 

12.
Her buor saa lieed enn berrig-mand, 
hannd buor her syndden wed aaa:
[3] I udg.: "aa".
[4]L. 2-4: Rimordene have vel været: buor ∼ spuordtt. (Bugge.)
 
hand haffuer saa høffsken iumfru, 
som y haffuer hørrtt eller spuordtt." 

13.
Dy reed offuer marcke 
och
[5]+3: I udg.: "och offuer".
offuer och offuer denn grønne thueed:
 
der gyck staallttenn iumfru, 
hun wogtte dy røffuer dieris fiee. 

14.
Hynndis kiortteell war aff boocke-skyeennd, 
hynndis kaabe aff fløffuell bllaa: 
haar haffde hun som spuonddenn gwld, 
imellom hyndis haarre luo. 

15.
Hannd leegtte for hynnder meed tthy biornne
[6] I udg.: "biørnne".
 
och med thy biørnne three: 
"Y sigger meg, staallttenn iumfru, 
hueddenn y komen err." 

16.
"Gaamell-mand heedder mynn faader, 
hannd buor her syøndenn weed leed: 
seelleff hieedder ieg iumfru Fragned-lild, 
mynn heerre, y weed nu thett." 

17.
Hannd sluoo hynndder for bryste 
med forgyldenne sperdtt: 
"Y sigger meg saandingenn, myn stalltt iumfru, 
y-huem
[7] I udg.: "y-huen".
y komenn err."
 

18.
"Roser-konngenn heedde mynn faadder, 
hand rører y kieempeer dieris blod: 
seellff daa hieedder ieg Søllffuerlaad, 
myn herre, weell y meeg nu thro." 

19.
Saa thuog thy staallttenn iumfru, 
slog offuer hynder kaabenn beest: 
saa løfftte dy hynder saa glaadelig 
paa hyffuemords
[8]+1: I udg.: "Wildemors hyffue heest".
[9] +2; Rettelse for Skrivfejlen: hyffuemords heest (Skriveren selv [?] har over Lin. skrevet: Wildemors, men glemt at overstrege "mords" i det følgende).
heest.
 

20.
Dy red offuer maarcke 
och offuer denn grøne thueed: 
ther kaam løbbind saa gambelld en maand, 
altt efftter synn iumfru att lieedde. 

21.
Saa gaff thy hanom buodde guld och sølleff, 
och der-med lieb hand borrtt: 
saa førrde thy staalttenn iumfru 
till Wyldde-muor konnggenns slott. 

22.
Tthy førrdde hynnder y gaarde, 
denn eddellig rosens-blome: 
der kaam vd buode fruer och møør, 
thy faffuett
[10] I udg.: "faffnett".
saa well hyndis kome.
 

23.
Freem gaar Wyllde-muor konngenns sønn, 
hand tuog hyndder y synn arum: 
saa gaff hand staallte iunfru 
guld-kronne och drooninge-naffnenn.
[11] I udg.: "drooninge-naffuenn".
 

24.
Tthett sprenngger nu saa wydde 
offuer Rosenn-konnggenn hans land: 
hannd
[12]+1: I udg.: "hans".
[13] hannd ber, det sidste Ord er overstreget, men hannd forglemt at rettes til hans.
ber datter ber gulld-kronne och droninge-naffuen
 
y Molmer-kongenns
[14]+1: I udg.: "Molmer-kongenn hans".
hand laand.
[15] I udg.: "lannd".
 
:: Imen ieg ridder seelleff ieenne. ::