Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 145
Side: 192 v
Titel: Danneved og Svend Trøst
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 377 Ba VI 412-415
Kommentar: VI 418a


1.
Huad skaall ieg vdy Dannemarck? 
mynn brynne giørs meg saa tunnge; 
dy danske hoffmend thi spotter meg, 
for ieg kand icke derris tunge. 
:: Meen ieg niemer aldrig guoddenn danske. ::

2.
Derris sporre war saa klinnge, 
dieris heste haffuer gode gang; 
vdi Lunde-kierke y Skaanne 
der hørde dy orte-sang. 

3.
Første daa hørrdde thy vrrtte-sang 
och saa dy meeser ny; 
saa løster hanom vnge Dauwed 
till synn ganger att styee. 

4.
Dett meelltte herre Olluff, 
hand waar derris sogne-prest: 
"Saa mend weed, vngenn Dauwed, 
y-dag bliffuer y mynn geest!" 

5.
"Ieg weell ycke edde y-dag 
och icke drecke wynn, 
førind ieg komer till Borig-by 
och taaller med muoder mynn." 

6.
"Hør y thett, vnge Daauwed, 
ieg sygger thett icke fordy; 
saa mange daa er eders fynder, 
thy holder for vdenn by." 

7.
"Daa thror ieg først mytt guoede suerd 
och saa mynn guode hest; 
der-nest thror ieg myn danne-suene, 
ieg thror meg seelliff alld-best." 

8.
"I maa weell thro eders guode suerd, 
och saa eders guode hest; 
y thør icke thro edders danne-suend, 
thy suiger eder alderførst." 

9.
Dett wor vnge Daued, 
hand kaam for vdenn by; 
saa mange daa møtte hans fiynder, 
thi førde thy blancke spiudt. 

10.
Saa mange daa waar dy fynder, 
hanom møtte for vden by; 
aalle thuog suenenn aarloff, 
fraa dierris haare att fly. 

11.
Alle thuog suendenn aarluoff, 
fraa dieris haare att fly, 
for vdenn lyddenn Suend Thrøst, 
hand tog daa thienest aff ny. 

12.
"Ieg haffuer sleett eders kleeder, 
och ieg haffuer reeditt eders heest; 
ieg skaall staa med eder y-dag, 
men edder threnger mest." 

13.
Saa kaaste dy derris bag till-samell 
for inden den grøne lund: 
thy thuo dy wuo weell femttenn 
saa snartt en morgen-stund. 

14.
Saa kaaste dy derris bag till-samell 
for indenn thy thycke rysz; 
thi thuo thy wuo weell femttenn, 
ther-for saa [bar] thy prysz. 

15.
Dett wor vngge Dauued, 
hand bantt synn suerd wed sydde; 
saa mone dy saa gladellig 
till hans kierre muoder rydde. 

16.
Thett wor vnge Dauid, 
hand kaam der ryddennd y gaarrd; 
vd stuod hans kierre muoder, 
hun waar weell suøbtt y mord. 

17.
"Well-komen, vngenn Daued, 
och kerre sønne mynn! 
thu skaalltt gaa y hyffue-lofftt 
och drecke buode mød och wynn." 

18.
"Ieg weell ycke edde y-dag 
eller drycke denn klaare wynn, 
førind y gyffuer vnge Suend Thrøst 
ieeneste søster mynn." 

19.
"Hør du, vnge Daued, 
daa sigger ieg dett
[1] Er af Skriveren rettet fra dieg.
fordy:
 
saa sandellig er y sødskinnd, 
saa sandellig alle three." 

20.
"Hør y thett, kerre modder mynn, 
och sygger mig thett med liste: 
naar tha føde y Suend Thrøst, 
men ieg thett aldrig west?" 

21.
"Hand waar seg saa lydden, 
der hand bleff førtt aff land; 
ieg spuorde for sandingenn, hand war død, 
fordy klagitt ieg yngenn mynn waandde." 

22.
Dett meelltte vngenn Daueed, 
en rider-sønn saa rig: 
"Nu weell ieg aldrig sørig, 
men ieg haffuer broder sligg." 

23.
Daued och vngen Suend Thrøst 
kleede denom y saabell och mord; 
saa red thi buode saa gladellig, 
tuog thienist y konng[en]s
[2] konngs i Linjeslutning.
gaard.
 
:: Menn ieg niemer allder guoden dansk. ::