Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 141
Side: 187 v
Titel: Karl og Kragelil
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 23 Ba I 336-337
Kommentar: I 341-342 + III 798b


1.
Her Kaall seeder offuer sytt breede buord, 
och taaller hand till synn suene: 
"Y skaall fly meg den weenist iunnfru, 
der suollenn mone offuer skieenne." 
:: Imenn hand rydder imuod hynder. ::

2.
Op saa stuod dy dannysuenne, 
thy suaritt thieresz herre igenn: 
"Huor skulde wy fynde denn weenist iunfru, 
der suollenn offuer skieenn?" 

3.
"Lieeder y edder
[1]+3: I udg.: "eder y".
y eder y laande,
 
och lieeder y eeder y ryge: 
y
[2]+6: I udg.: "y skaall meg denn iumfru fly".
skaall fly meg denn skønne iumfru,
 
der weell maa were myn lygge." 

4.
Tthy lieette denom y fyrre aar 
och buode om laand och ryge: 
icke kunde dy denn iunfru fynde, 
som weell maatte werre edders
[3] I udg.: "hans".
lygge.
 

5.
Dy reed offuer dy ennge 
och offuer thy grønne thued: 
ther fandtt thy saa skønn enn iumfru, 
hun wogttett thi bøønders fiee. 

6.
"Her seeder y, mynn staalltt iumfrw, 
op vnder den lynd saa grønn: 
huad for sleegtt thaa er y aff, 
men y er saa skøønn?" 

7.
"Hiorddenn er mynn faader, 
hand wogtter dy bymder
[4] I udg.: "bynnder".
derris fiee:
 
seelleff hieeder ieg Kraage-lylde, 
altt om y weell thett wydde. 

8.
Hiordenn er mynn faader, 
hand wagtter thett fiee y muose: 
seelleff hieeder ieg Kraage-lilde, 
mytt naffuen tør ieg icke rose." 

9.
Hieem daa red thy daannesuennd, 
thy luod derris herre sygge: 
thy kund icke denn iumfru fynnde, 
som weell matte werre hans ligge. 

10.
"I loffuer oss thett, mynn eddellig herre, 
att giørre oss ingenn mieenn: 
daa wyser wy edder denn skønnist
[5] I udg.: "weenist".
iumfru,
 
der suollenn kaand offuer skieenne." 

11.
"Tthett hun haffuer icke slott eller feeste, 
och heelder hun er icke ryg: 
er hun dyddis
[6]+3: I udg.: "dandeis och dyddelig".
och dandeis lig,
 
daa maa hun werre myn lyge." 

12.
"Wy
[7] En Rettelse fra: Tthy.
red offuer dy enngy
 
och offuer den grønne thueed: 
ther fannttett
[8] I udg.: "fantt".
[9]+1: fantt vy, er en Rettelse fra: hynttett thy, hvorved der nu er kommet til at staae: fanttett vy.
vy thend skøne iumfrw,
 
alltt
[10]+3: I udg.: "hun wogttett thi bøønders".
som hun wogttett fiee.
[11] en Læsemaade, som er paa sin Plads i V. 15, men her indkommen ved samme Fejltagelse, som er rettet i L. 1 og 3; den rette Læsemaade maa være den i Texten (efter V. 5) optagne: hun wochte de bonnder dieris feed.
 

13.
Hiorttenn
[12] I udg.: "Hiorddenn".
[13] med en anden Haand rettet til: hiørddenn (jf. V. 7 og 8).
er hynndis faader,
 
hand wogtter thett fiee y muose: 
seelleff hieeder hun Kragelild, 
synn naffuen thør hun ycke rose." 

14.
"Daa slaar y offuer hynnder sylcke, 
seetter hynder paa ganger rød: 
saa førrer y hynder till Axeelborig, 
och laader meg sie denn møø." 

15.
Bortt daa reed thy dannesuend 
altt offuer denn grøne thueed: 
thy red thieell denn staalltt iumfru, 
alt som hun wogttet fiee. 

16.
Tthy sloff offuer hynder sylcke, 
saatte hynder paa ganger rød: 
saa førde thi hinder till Axlborig, 
luod hynde dierris heerre siee. 

17.
Tthett wor staallttenn iunfru, 
hun ind aff dørrenn thrend: 
thett wor vngenn herre Kaall, 
hand stuod hynd op igenn. 

18.
Tthett wor vngenn herre Kaall, 
hand klaper paa hønde blaa: 
"Y komer, mynn staalltte iunfru, 
och huyller edder her paa. 

19.
Sygger meg thett, mynn skønne iumfru, 
menn wy er her saa ienne: 
huad for sleegtt daa er y aff, 
men y er saa skøønn?" 

20.
"Herr Kaall heedde mynn faader, 
hand er
[14] I udg.: "wor".
en mand saa bold:
 
frw Kremolt
[15] Det synes mig rimeligst, at Grimild urigtig er indkommet isteden for Brynild paa Grund af Lydlighed; thi saaledes forvexles i den norske Vise om Sigurd Svein Navnene Brynild og Grimild oftere af kvæderne. (S. Bugge.).
hieede myn muoder,
 
seelleff hieeder ieg Aaddellroonn." 

21.
Tthett wor vngenn herre Kaall, 
tuog hynnd y synn arum:
[16] I udg.: "faffuen".
 
"Alt thett guods, ieg auffle maa, 
thett gaar oss buode till gaffuen." 

22.
Frem gick staallttenn iunfru, 
hun gaff her Kaall synn throo: 
thett skieede ind for maanits dag, 
hand luod sytt brølup buo. 
:: Imen hand ryder imuod hynder. ::