Den ældste danske viseoverlevering

Håndskrift: Karen Brahes folio, ældre del
Nummer: 139
Side: 184 r
Titel: Erland og Mattis
Trykt: T
Udgivet i: DgF: 299 Aa V,2. 180-182
Kommentar: V,2. 188-189
Generelle oplysninger: er som ældste Afskrift lagt til Grund, skønt den har vilkaarlige Rettelser i V. 24, 30,2 og 48,1; maaske ogsaa Navnet Bryneld er indsat af Afskriveren.


1.
Her Aarlannd ryder y Suerig 
buode med erre och pris; 
fordy ryder hand saa sørgelig 
hynd vnge her Mattis. 
:: Her Erland rider y Suerrig. ::

2.
Thett wor herre Aarlanndt 
hand beeder leeg saadell paa hest: 
"Wy weel ride till Danmarck, 
hynd vnge her Mattis att geeste." 

3.
Thett wor herre Aarland, 
kaam till Siøbborg lied; 
vde stannder her Maattys høstru, 
och huiller hun seeg weed. 

4.
"Her stander y stalltte fru Brynny! 
och well y werre myn kierre, 
huer ind finger, thett
[1] I udg.: "ther".
y haffuer,
 
thy
[2] I udg.: "hand".
skall thett røde guld berre.
 

5.
Her stander y, stalltte fru Brynneld! 
och weell y were myn wyff, 
ieg giffuer eder ganger och guld-saadell 
och der-till sylcke-huid."
[3] I udg.: "sylcke-huiff".
[4] rettet efter 6,4.
 

6.
"Ieg haffuer ienn saa daane en mand, 
herre Gud daa seegne hans lyff! 
hand gyffuer meg ganger och gyltt saadell 
och ther-till sylcke-huyy.
[5] I udg.: "sylcke-huiff".
 

7.
Ieg haffuer ieenn saa daane mand, 
herre Gud werre hanom huld! 
huer ind finger, ther ieg haffuer, 
thy skaall thett røde guld berre." 

8.
Thett wor herre Arrlland, 
thuog hynder y gullenn lock; 
løfftte hand hynder saa haaddellig 
op-aa synn ganger baag. 

9.
Meelltte thett staltte fru Brynneld 
vd-aff saa møgenn harum: 
"Ieg weed meg huerckenn dag eller stund, 
ieg er med her Mattys hans baarnn." 

10.
Otte dag der-efftter, 
der hun tiell Suerig kaam, 
gyck hun seg y burre, 
hun føøde saa hoffsk
[6] I udg.: "høffsk".
enn sønn.
 

11.
Fru Brynelld gyck y stieen-stuoffue, 
hun fødde saa høffsk enn sønn;
[7]L. 2-4: De rette Rimord ere nok søn saa væn ∼ jærn-tén.
 
her Aarland ganger till smydy, 
lader smede en iaarnne-thiernn. 

12.
Saa thuog hand theett lyddelle baarnn, 
hand steegtte thett paa en thieenn; 
saa seende hand thett tieell Skaanne 
hynd vnge her Mattys igenn. 

13.
Kongenn hand laadder enn herre-dage giørre 
med rider och guode meennd; 
ike kaam her Mattis, 
før-ind haarre-dagenn thend haade enndde. 

14.
Icke kaam herre Mattis, 
førrind herre-thage denn haffde ende; 
kongenn spuorde hanom sielffuer at: 
"Huor haffuer [thu]
[8] mangler.
werit saa lennge?"
 

15.
Alle daa saad thy kongenns mend, 
dy drack buod miød och wynn, 
for-vdenn [hin]
[9] mangler.
wnge her Mattys,
 
hand saatte synn haannd vnder kieend. 

16.
"Hør thu, [unge]
[10] mangler.
her Mattys,
 
och huy sørger thu [saa]
[11] mangler.
saare?
 
huad helder er deg miødenn spaartt, 
heelder wynn hynnd klaare?" 

17.
"Meg er icke miødenn spaartt, 
icke helder wynn hynd riennee; 
mynn høstru er till Suierig førtt, 
myn barrn er steegtt paa thieenn." 

18.
"Er thynn hostru
[12] I udg.: "høstru".
[13] maaske Skrivfejl for høstru.
tiell Suerig førrtt,
 
er dynn baarnn steegtt paa theen,
[14] I udg.: "thieenne".
 
daa well ieg gyffue theg guld och søllf 
och laane theeg aff myn mend." 

19.
"Meg hiellper icke guld ellder sølleff 
ycke helder
[15]+1: I udg.: "helder".
aff edders mend;
 
mynn høstru seedder y Suerrig 
vdi saa stercke gieeme." 

20.
Thett wor vnger her Mattys, 
hand tuog sieg stuaff
[16] I udg.: "staff".
y hand;
 
saa gyck hand denn laange wiee 
ind till Suerigs laand. 

21.
Thett giorrde herre Mattys, 
hand giorde thett aff stuor nød: 
hand gyck seg tie<ll>
[17] I udg.: "till".
[18] vistnok.
denn kieelder-suend,
 
hand bad hanom om sytt brød. 

22.
"Hør du, guodenn kieellder-suend 
huad ieg sigger dieg: 
huor lydder staltte fru Brynelld? 
mone hun nogitt gleede seeg?" 

23.
"Saa hieelpe meg Gud for-offuen 
meg
[19]+1: I udg.: "meg".
er buode aff angist och wiee,
 
som ieg suoo aldrig fru Bryneldt 
anthenn
[20] I udg.: "antten".
lieege eller liee."
 

24.
"Hør thu, guodenn kieelder-suen, 
rødenn guld gyffuer ieg theeg, 
om du kaandtt fly fru Bryneld 
gangind y kieelderer
[21] I udg.: "kieelderen".
till meeg."
 

25.
Innd kaam guodenn kieellder-suennd, 
och stieedis hand for buord; 
hand wor snyld y thunge
[22]+1: I udg.: "tunge synn".
sin,
 
hand kunde weell føffue synn ord. 

26.
"Hør y, staalltte fru Brynelld, 
y gaar y kieelder och smaager denn wynn; 
saa faar y tack aff edders herre, 
første hand komer hieem." 

27.
"Ieg haffuer icke haarre y Suerig 
forr-vdenn Iesus Chreest; 
mynn herre hand er y Skaanne, 
hand hieeder hynd vng her Mattys." 

28.
"Hør y thett, fru Bryneld, 
y gaar [y]
[23] mangler.
kieelderen nieeder!
 
her er en pyligrim aff Skaanne, 
hand wilde gierne thaalle med edder." 

29.
Op stuod stallte fru Bryneld, 
thog offuer seeg kaabben bllaa; 
saa monne hun saa lestelig 
needder y kieelderenn gaa. 

30.
Thett wor staalltte fru Bryneld, 
hun ind y
[24]+1: I udg.: "att dørenn".
kieelderen thrend;
 
thett wor vnge her Maattis, 
hand staar hynd op-igenn. 

31.
"Hør thu, staallttenn Bryneld, 
och huad ieg sygger dieeg: 
waar thett med dynn wilde, 
thu kaamst aff gaarde meg?" 

32.
Thett suaritt staallttenn fru Bryneld, 
hun feelditt saa muodige thaare: 
"Thett kaam rett aldrig y mynn hoff, 
ieg wilde nogen thid aff eders gaard." 

33.
"Hør thu, stalttenn Bryneld, 
alt huad ieg sygger dieeg: 
welltt thu følgge meg till Skaanne, 
daa døll thett icke for meeg." 

34.
Suaridtt thett staallttenn fru Brynil, 
vd-aff saa møgenn haarum: 
"Ieg er saa haadelig
[25] I udg.: "haardelig".
bundenn
 
alt med her Erllands baarnn." 

35.
"Est du deg saa haardeligenn bundenn, 
herr Gud løse well thinn mødde! 
blyffuer thett baarnn till waardenn baarenn, 
wy for-maa thett weel att føde." 

36.
Thett wor here Mattys, 
thog hynder weed huiden hand; 
saa gyck dy [then]
[26]+2: mangler.
[lannge] [wey]
 
[altt]
[27]+1: mangler.
[ind] att Skaane land.
 

37.
Ottindde dag [der-effther],
[28] mangler.
 
[der]
[29] mangler.
hun tiell Skaanne kaam,
 
fru Brynelld gyck y burre, 
hun føde saa høffsk en sønn. 

38.
Fru Brynield føde hyndis lydelle sønn, 
saa stuor daa war hindis myeenn; 
her Mattis gick till smyedy, 
luod smeede enn iaarnne-thieenn. 

39.
Saa thuog hand thett lyddelle baarnn, 
hand saatte thett paa en tienn; 
saa seende hand thett till Suerig 
synn kiere faader igenn. 

40.
Thett meelltt herre Aaarland, 
der hand daa barnitt suo: 
"Naade meg Gud faader y hiemerig, 
att ieg thinn muoder nogenn tid suo!" 

41.
Thett wor herre Aaarland, 
hand beeder leeg saadell pa hest: 
"Wy weell ride oss op att land, 
her Mattis weell ieg giest." 

42.
Thett wor herre Aaarlannd, 
hand kaam till borige-lied; 
vde stuod vnge her Mattys, 
och huiller hand seg weed. 

43.
"Hør thu, herre Erland, 
och huad ieg sygger deeg: 
huy haffuer thu mynn høstru tiell Suerig førrdtt 
och steegtt mynn baarnn paa thieenn?" 

44.
"Haffuer ieg dynn høstru till Suerig førdtt 
och steegtt dynn barn paa thieen, 
guld och grønne skuoffue 
thett giffuer ieg thieg igenn." 

45.
"Alle dynne danne-suende 
thi skaall y freeden faare, 
for-vdenn du, her Aarlannd, 
thu skaallt thytt lyff her laade." 

46.
Togge de herre Aarland, 
thy saatte hanom y thornitt ind;
[30] I udg.: "neer".
 
alle daa stuod hans danesuend, 
thy gaff dem saa
[31] I udg.: "ilde".
der-weed.
 

47.
Tog dy herre Aaarland, 
thy fulde hanom vdenn-for by; 
ther
[32]+1: I udg.: "ther saa kleede".
kleede hand thy steegller,
 
och thy waar alle ny. 

48.
"Gud
[33]+5: I udg.: "Herre Gud naade meg fattige quinnde".
naade meg sagde fru Bryneld,
 
thett ieg bleff
[34] I udg.: "wor".
nogen thyd fød!
 
ieg haffuer thuo sønner till wardenn baaritt, 
dy haffuer buode fangitt vdød." 

49.
Her Aarland døde y markenn vd 
alltt paa thy steegller thuo; 
fru Brynil døde vdi hyffue-lofftt 
alt [for]
[35] mangler.
synn børnn saa smaa.
 
:: Her Aarland rider y Suerig. ::